Er Brøndby ude af krisen nu?

Brøndbys sejrscifre lyver lige så vildt som Pinocchio på speed, men de blå-gule er på rette vej, mener Ekstra Bladets sportsredaktør Allan Olsen, der løfter på hatten for Teemu Pukki og Rønnow. Se med her

Brøndby vandt 4-0 i Viborg, men det var langt fra retvisende, mener Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen.

WAUW, Superliga!

Jovist, Ekstra Bladet har været på nakken af den bedste danske fodboldrække. Både når det gælder kvalitet og underholdning, men jeg skal da lige love for, at der blev leveret svar på tiltale i denne runde.

Se også: Mere godt nyt til Brøndby: Agger klar til Europa-brag

MÅL I spandevis – og en topkamp mellem FCM og FCK, der ganske vist endte 0-0, men så til gengæld gav en intensitet, nogle nærkampe og noget tempo, som vi sagtens kan være bekendt.

Nå, der er ingen vej udenom. Jeg kritiserede Brøndby i den forgangne uge for ikke at være meget mere end et helt ordinært Superligahold.

Mange blev sure, lige så mange var enige, men når selv Elmander scorer, og Brøndby vinder 4-0 i Viborg, så skal jeg nok tage nogle blå-gule tæsk...

DET VAR en fin kamp fra Brøndbys side, hvor især skarpheden foran mål var i topklasse – og det er vel helt i orden, at både fans og spillere lige har armene oppe en dags tid eller to, men pas på med at strække dem for langt op.

Cifrene fra kampen lyver nemlig lige så meget som Pinocchio på speed...

Se også: Slut: Storsejr! Brøndby ydmyger Viborg

SEJREN VAR fortjent, ingen tvivl, men Brøndby styrede slet ikke den kamp, hvor Viborg sad på store dele af matchen – og blev snydt for et straffe begået af Martin Ørnskov.

Kun Viborgs manglende evne til at skabe chancer og sløset forsvarsspil gav Brøndby en sejr på den størrelse, men hey: Det er vigtigt for selvtilliden og det videre arbejde med holdet inden den vigtige Europa League-kamp på torsdag.

Konklusionen om at Brøndby stadig ikke ligner et top-tre mandskab står dog for undertegnedes regning.

TIL GENGÆLD hatten af for Teemu Puuki. Klassespiller til at true i dybden og nu med iskolde afslutninger fra den saunavarme finne, der også kan tage en stærkt spillende Frederik Rønnow med i jubelrusen. Stærk start i Brøndby fra den unge keeper.

Se også: Hemmeligheden bag Pukkis mange mål: Ham kan Brøndby takke

Brøndbys sejr gav Thomas Frank yderligere arbejdsro – og det er jo egentlig noget værre rod, at ilden er væk under samtlige trænersæder i Superligaen.

Se også: Randers-topscorer: Nu skal vi i top-3

JA, DET SKULLE da lige være hos FC Nordsjælland, hvor Olafur Kristjanssons mandskab ikke ser specielt skarptslebne ud.

I hvert fald var FCN med til at sætte ellers plagede Esbjerg i gang – og man må sige, at der var omgående tilbagebetaling på den fyreseddel Niels Frederiksen modtog i mandags og specielt offensiven var velfungerende hos vestjyderne, der burde have scoret mindst et enkelt mål mere.

ELLERS er det:

  • Imponerende at følge Randers, der i modsætning til gængs opfattelse bliver ved med at være involveret i charmerende kampe. Der er ikke så mange dikkedarer, men fuld speed på omstillingerne, hårdt arbejde - og toppet med et løbefænomen og målscorer kombineret i 1,87 meter høje Viktor Lundberg. Klar profil!
  • Fascinerende, at pladsen fra nr. to til 12 er indenfor fire points afstand. Spændingen kan ingen tage fra os.
  • Skønt, at tilskuerne er vendt tilbage til OB, hvor knapt 8000 mennesker var troppet op til kampen mod Randers. Hold nu fast, I ellers troløse, fynbo-typer!

I MODSÆTNING til foråret er der god grund til at glæde sig til næste runde allerede!

Se Rønnows klasseredning mod Viborg:

77 kommentarer
Vis kommentarer