- Et sandt mysterium for FCK

Resultatet mod Malmø var tilfredsstillende og giver lyse Europa-udsigter. Men Viktor Fischer savner fortsat fordums styrke, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

0-1: FC København foran i Malmø på selvmål af Lasse Nielsen

DER ER IKKE noget land, vi har krydset klinger med som Sverige. 

Siden 1500-talet er krigene talrige og dysterne på krudt, kugler, kårer og sværd har stort set altid drejet sig om adgangen til Øresund.

Sådan var det måske ikke helt i gårsdagens brag, der i den første af to kampe skulle afgøre, hvem der er Nordens største og bedste.

LAD OS BARE sige: Kniven VAR drejet helt ind i Malmø-holdet, der blødende stod på randen af Europa League-knockout, mens FCK kunne tage et kæmpeskridt mod videre avancement fra gruppen.

Sådan så det ud i pausen, hvor Ståle Solbakken specielt kunne takke to danskere for, at FCK kunne gå til pausen med en 1-0-føring. Eller rettere, tre danskere.

Artiklen fortsætter under billedet:

Malmøs keeper trøster Lasse Nielsen efter sevmålet fra danskeren. Foto: Tariq Mikkel Khan
Malmøs keeper trøster Lasse Nielsen efter sevmålet fra danskeren. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

FOR RASMUS FALKS aflevering indenom Søren Rieks, der fik sendt en velspillende Guillermo Varela, var fremragende. 

Rieks blev fanget på flade fødder, men den helt store hjælp kom naturligvis fra Lasse Nielsen, der kurede Varelas indlæg ind i kassen for næsen af Michael Santos.

DESVÆRRE FIK Malmø stoppet blødningen med Markus Rosenbergs header, hvor han i manglende koordination mellem Victor Nelsson og Andreas Bjelland fik det halve af Skåne at boltre sig på – og helt upresset styrer bolden i mål.

1-1 var i det store hele et retfærdigt resultat – og Ståle Solbakkens togt over Øresundsbroen var altså nogenlunde succesfuldt. 

MÅSKE VAR DET hverken kronjuvelerne, prinsessen eller det halve kongerige FCK kunne tage med hjem til København, men det var med et resultat, der hjælper gevaldigt på udsigten til europæisk fodbold efter julepausen.

Nu deler FCK førstepladsen med Dynamo Kiev i gruppen – og det er ganske tilfredsstillende efter de to første kampe.

DER VAR MASSER af sang i gaderne – og gang i sagerne i Malmø centrum inden kampstart. 

Den stemning på blev bragt med ind på stadion, men trods masser af intensitet kampen igennem, var det to velorganiserede hold med masser af respekt for hinanden – og lysten til at blotte sig var også beskeden.

Jo, Malmø forskrækkede FCK i slutminutterne, men uden at blive rigtigt farlige.

Artiklen fortsætter under billedet:

Markus Ronseberg knalder kuglen i nettet til 1-1. Foto: Tariq Mikkel Khan
Markus Ronseberg knalder kuglen i nettet til 1-1. Foto: Tariq Mikkel Khan

Se også: Stort drama i hadets kamp: FCK-fight gav pote

DET VAR MED andre ord en professionel omgang af FCK – og Ståle Solbakken kan være godt tilfreds med udbyttet. Også, at han fik set en Guillermo Varela spille en af sine absolut bedste kampe for FCK.

TIL GENGÆLD ER Viktor Fischer ved at udvikle sig til et sandt mysterium for FCK – og man kan næsten få ondt af Fischer, der i store dele af sidste sæson brændte Superligaen fuldstændig af.

Nu lykkes han sjældent med driblinger, indlæggene er flosset og selv helt banale afleveringer virker rustne.

Man kan bestemt ikke beskylde Viktor Fischer for ikke at prøve. Også mod Malmø. Totalt engageret, han prøver ubønhørligt og endda med et helt uvirkeligt overskud til at også at irettesætte holdkammerater, når de kvajer sig.

Men altså, uden det drive, den frækhed i spillet – og den målfarlighed, der var skrevet med neon ud for Viktor Fischers navn i sidste sæson.

FCK mangler nemlig de assists og mål som man regnede med, at Viktor Fischer kunne give. Både i Superligaen og i Europa League.

Karakterer: Malmö FF - FC København

 

God
4

Chanceløs ved den svenske udligning. Leverede en klasseredning på hovedstødet fra Jo Inge Berget. Solid indsats.

 

 

Lige bestået
2

Han rodede sig ind i mange dueller og virkede lidt passiv ved udligningen. Savnede lidt mere ro, når han havde bolden. Det blev ofte hektisk.

 

God
4

Den rutinerede stopper skabte ro i bagkæden. Han var stærk i duellerne og næsten fejlfri i afleveringsspillet.

 

Pengene værd
3

Den dynamiske back stod for oplægget til føringsmålet. Han havde specielt efter pausen store problemer med Jo Berget.

 

Pengene værd
3

Offensivt kom han fint med, specielt før pausen. Til gengæld sad hans dødbolde alt for sjældent, hvor de skulle.

 

Super
5

Kaptajnen leverede en stærk indsats. På trods af, at han pådrog sig en advarsel, var han kontrollerende centralt og evnede at holde fast i bolden.

 

Pengene værd
3

Han var med i føringsmålet og forsøgte i flere tilfælde at udfordre den svenske bagkæde. I flere situationer manglede den sidste skarphed.

 

Pengene værd
3

Det var ikke hans bedste kamp. Arbejdsindsatsen var upåklagelig, men han bidrog ikke med meget offensivt. Det blev meget en fighterbetonet indsats.

 

Ringe
1

Lige nu fører det ikke til noget som helst. Det er tydeligt, han savner selvtillid. Laver ingen overraskende driblinger eller indslag. Meget tam indsats.

 

Pengene værd
3

Han var lige i hælene på Lasse Nielsen, da han scorede selvmål. Men han havde det tydeligvis svært med de mange fysiske dueller.

 

 

Pengene værd
3

Cyprioten sled og slæbte. Han tog mange slagsmål, men FCK fik alt for lidt glæde af hans enorme fysiske styrke.

 

Pengene værd
3

Nordmanden var utilfreds med spillet før pausen. Men han fik et føringsmål, som de ikke formåede at forsvare hjem. Han kunne godt have skiftet mere ud.

 

Uden for bedømmelse
UB

Kom ind i de døende minutter.

 

Lige bestået
2

Han kom ind de sidste 20 minutter i stedet for Viktor Fischer. Han fik dog ikke sat sit præg på spillet.

 

Uden for bedømmelse
UB

Kom ind meget sent i kampen.

Evander bler dybt utilfreds da han ikke skulle sparke frispark i slutfasen mod Fremad Amager. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaen Indefra: Træner trodsede direktør i skandale-sag

 

53 kommentarer
Vis kommentarer