Få nu styr på det, DBU - det er jo striptease i mørket!

Det er vanvittigt, at dansk fodbold deler priser ud to gange om året. Find nu fælles fodslag, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

DBU-formand Jesper Møller og direktør Claus-Bretton Meyer var værter ved nærmest hemmeligt award-show. Foto: Lars Poulsen
DBU-formand Jesper Møller og direktør Claus-Bretton Meyer var værter ved nærmest hemmeligt award-show. Foto: Lars Poulsen

PSST – HVIS ikke du ved det, så hæng på.

Måske ikke ’breaking news’, men alligevel. I al stilhed blev de såkaldte og meget lidt mundrette Dansk Fodbold Awards delt ud i fredags. Se vinderne her.

Væk er tidligere tiders pomp og pragt med landsholdsspillere, fodboldkoryfæer og andet godtfolk som gæster i tv-primetime. I stedet er begivenheden nu blevet en hyggesammenkomst for primært DBU’s repræsentantskab.

FORMENTLIG EN festlig aften, men en total gang striptease i mørket – og en mediemæssig totalt uinteressant omgang, hvor man skal være mere end heldig for at finde en professionel fodboldspiller …

Engang var DBU’s priser landets ypperste klap på fodbold-skulderen, men fodboldunionen kan altså ikke stable et arrangement på benene, der appellerer til tv-stationerne – og kan blot uddele de nu hemmelige priser i stilhed.

JO, JO – SPILLERNE sendte deres officielle og intetsigende takkevideoer, og Henning Jensen blev begavet med en storstilet tale, da han fortjent, men for sent kom i Fodboldens Hall of Fame.

Vi bliver ofte beskyldt for i dette land, at vi ikke hædrer og hylder vores helte godt nok, og DBU gør ikke meget for at ændre det.

Havde Henning Jensen ikke fortjent en større scene for sin optagelse i den eksklusive fodboldklub? Selvfølgelig.

Artiklen fortsætter under billedet:

Henning Jensen blev optaget i Hall of Fame i fredags. Foto: Peer Pedersen
Henning Jensen blev optaget i Hall of Fame i fredags. Foto: Peer Pedersen

Allan Simonsen er naturligvis en del af Fodboldens Hall og Fame, mens Henning Jensen endnu har den hæder til gode. Foto: All Over Press Allan Olsen - 6. dec. 2017 - kl. 11:02 Døde før han blev hyldet: Giv nu Henning Jensen den ære

Og hvad med fremtidige medlemmer af Fodboldens Hall of Fame, som forhåbentlig fremover bliver hædret, mens de stadig selv kan sige tak? Skal de også henvises til et lille lukket DBU-selskab? Nej, naturligvis ikke.

DERFOR STÅR Spillerforeningens priser lige nu stærkere end DBU’s al den stund, at de bliver vist ved DR Sportens årlige storshow i Herning, selvom der også her er problemer med at få spillerne til rent faktisk at møde op.

Nå, ja – og hvad så, siger du måske. Fair nok.

Prisshows er måske ikke den fedeste opfindelse siden skiveskåret brød, men selvfølgelig kan de virke.

I stort set alle andre lande, hvor fodbold fylder en masse, ja der kan man rent faktisk godt finde ud af, at stable en hyldestaften på benene, der ikke bare er en fætter- og kusinefest i forsamlingshuset.

DENGANG DBU havde overtaget på prissiden, og Spillerforeningen var henvist til mere beskedne lokationer, var budskabet herfra sådan set det samme herfra: Find nu en fælles løsning. Hvorfor skal vi have to fodbold-prisoverrækkelser om året?

 Det er jo vanvid – og udvander sådan set også begge organisationers priser.

Artiklen fortsætter under billedet:

FCN's Mathias Jensen blev hædret i al hemmelighed fredag aften. Foto: Henning Bagge/Scanpix
FCN's Mathias Jensen blev hædret i al hemmelighed fredag aften. Foto: Henning Bagge/Scanpix

Se også: Ny nedtur i Kronjylland: Unge tigre udstillede Randers!

HVIS MAN virkelig vil hylde fodbolden, spillere, klubber og hvad ved jeg, så find dog en fælles aften, hvor krudtet bliver fyret af.

For her på pladsen synes vi da, at det er fedt, at en Mathias Jensen bliver hyldet for det vanvittige talent han nu besidder – og som Åge Hareide forhåbentlig også har øjnene rettet mod.

FC NORDSJÆLLAND-SPILLEREN er en fryd på en fodboldbane, men du skal huske at se ham på et stadion her i foråret.

Det vil virke helt mærkværdigt, hvis han også er Superligaspiller efter sommerpausen.

Ja, så god er han, og så fortjent var DBU’s pris til den 22-årige midtbanedynamo.

Bare synd, at så få fik øje på, at han rent faktisk fik den hæder …

Se også: Hvem kan stoppe Brøndby? Cruiser mod guldet

Anniken Solbakken synes stadig, det er hårdt at snakke om, hvordan hun oplevede ægtemandens hjertestop i 2001. Foto: Geir Olsen Sport og Spil Fru Solbakken taler ud om Ståles hjertestop: Skal jeg bede én gang, så er det nu

Se også: Se SønderjyskE-spillers komiske selvmål: De griner ad mig

38 kommentarer
Vis kommentarer