Fattigt, usexet og kritisabelt: Nu skal der handling bag, Åge

- Danmark har leveret en fornem plads i 1/8-finalen. Nu skal det trumfes med noget til øjnene, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

SIKKERHEDSVAGTERNE på træningsanlægget i Anapa vidste også godt, at det var sidste dag med det danske landshold.

De sidste selfies med Christian Eriksen skulle i hus, og den danske stjerne stillede beredvilligt op i den stegende hede blandt skjorteklædte vagter med kasketter med højt og autoritært tilsnit.

NU GÆLDER det anden fase af turneringen og den 1/8-finale, der i hvert fald resultatmæssigt har opfyldt forventningerne til det danske landshold

Humøret var højt – også hos en ubarberet Åge Hareide, der giv forsikringer om, at han også ville prøve at opfylde befolkningens forventninger til en omgang fodbold, hvor det tekniske niveau er højere, den offensive del sættes mere i scene – og i det hele tage en kamp, hvor Danmark chancer noget mere.

Tak for det! Nu skal der bare handling bag ordene, Åge.

Artiklen fortsætter under billedet:

Det russiske politi er vilde med Christian Eriksen. Foto: Lars Poulsen
Det russiske politi er vilde med Christian Eriksen. Foto: Lars Poulsen
 

LANDSTRÆNEREN HAVDE også overskud til at stikke til Ekstra Bladets fodboldkommentator Stig Tøfting efter hans klumme om Drillo-fodbold.

Det skete med bemærkningen om, at ’Ekstra Bladet måske skulle finde en ny ekspert, efter Tøfting dømte os ude efter gruppespillet’. Serveret med et grin, men den går alligevel ikke. Stig Tøftings kontante pointer var naturligvis helt rimelige. Resultaterne har været i orden – spillet forfærdeligt.

KAN DET ÆNDRES mod Kroatien? Det skal det ganske enkelt.

Det vil være fattigt, usexet og kritisabelt, hvis Danmark sejler ud af VM efter en 1/8-finale, hvor man ikke har grebet chancen.

Ikke prøvet at forme kampen efter eget hoved.

Det handler ikke om at blæse alle mand mod Kroatiens mål, for det vil være det rene selvmord mod et hold, der blandt mange andre kvaliteter kan spille en gang effektiv omstillingsbold.

Nej, det handler mere om at se en vilje til de offensive aktioner.

At backs tager deres chancer i offensiven, at midtbanen tør holde i bolden, indtil den perfekte mulighed byder sig via løb fra de forreste, og at Danmark tør presse kroaterne.

MAN KAN ALTID komme til kort på dagen mod en bedre modstander, og måske rækker evnerne ikke, men giv nu forsøget en ordentlig spand kul!

Skal vi hjem fra dette VM i morgen, skal det være et ærefuldt exit, hvor de faldne på slagmarken har leveret en indsats, så der i det mindste er den kamp at tale om, når vi om 5-10-20 år vender VM i Rusland anno 2018.

Hæderfulde nederlag kan virke ligegyldige, men en lang bold tilbage til 1998, som efterhånden er blevet referencepunktet for dette VM, viste, at nederlaget til Brasilien stadig ligger langt fremme i folks hukommelse.

Fordi Danmark turde spille chancen fuldt ud mod en modstander, alle anerkendte var bedre, så forlod det landshold Frankrig med rank ryg efter en sløj præstation i gruppespillet.

Artiklen fortsætter under billedet:

Kasper Schmeichel, Christian Eriksen, Thomas Delaney, Jens Stryger Larsen, Åge Hareide og Andreas Christensen slapper af ved dagens træning. Foto: Lars Poulsen
Kasper Schmeichel, Christian Eriksen, Thomas Delaney, Jens Stryger Larsen, Åge Hareide og Andreas Christensen slapper af ved dagens træning. Foto: Lars Poulsen

Alle VM-heltenes lønninger: Han tjener mest på landsholdet

TALER VI FOR meget om nederlag? Tjae, måske – men der bør bare ikke herske tvivl om, at kroaterne er favoritter, men lige netop i den position har det danske landshold leveret kongepræstationer. Helt afgørende er selvfølgelig, hvordan Danmark håndterer den kroatiske drømmeduo, Luka Modric og Ivan Rakitic, der for alvor har fået det til at svinge sammen efter mange forsøg.

Her bliver Thomas Delaney nøglen. Både defensivt, men også offensivt, hvor han skal tage de løb, der ofte har bragt ham i fine positioner til scoring.

FØRST OG FREMMEST gælder det for Åge Hareide om at sætte en positiv, offensiv tone for spillet mod Kroatien – og forhåbentlig finder det tekniske niveau og de kreative indslag med.

Ellers vil kritikerne – med Stig Tøfting – igen stå i kø. Og rimeligt nok!

Fodboldspiller bryder tabu: Springer ud som homoseksuel

Manager-eksperten advarer: Sådan skal du IKKE gøre nu

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.