FCK er 'karriereklovnens' bedste redningsplanke

Nicklas Bendtners karriere har nået et nyt lavpunkt efter afskeden med Wolfsburg, og hvis ellers FCK vil give ham fodboldasyl, så skal han tage imod det, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Ekstra Baldets sportsredaktør vuderer dagens Bendtner-nyhed.

Goodbye, ciao, farvel og auf wiedersehen!

Ja, Nicklas Bendtner har efterhånden sagt farvel på mange sprog, men frasen ’på gensyn’ bliver sjældent brugt, når vi taler om den danske angriber, der efterhånden må have dansk rekord i spildt talent.

På tysk antyder farvelsalutten selvfølgelig, at man ses igen, men det tør jeg godt vædde en lunken weissbier på, at det ikke kommer til at ske i tilfældet Wolfsburg/Bendtner.

Nu er danskeren fritstillet i den tyske storklub, og det lyder jo ganske pænt, men sandheden er jo, at Wolfsburg intet ville have med Bendtner at gøre og hellere end gerne vil give danskeren en pæn bankoverførsel for aldrig at vise sig i folkevognsbyen igen.

Bruddet har været forudsagt længe og efter den seneste syvsoverskandale, så var det kun et spørgsmål om tid, før Bendtner skulle pakke kufferten. Tilbage står et økonomisk mellemværende om de resterende 14 måneders løn, og mon ikke det ligner en fifty-fifty-deling, altså en 12-13 millioner kroner til Bendtner.

Uanset hvad, så kan han notere endnu et fuldstændig forfejlet og balladebefængt ophold på et CV, der selvfølgelig bør få enhver sportsdirektør til at lave en risikovurdering ved tanken om at tilknytte den kontroversielle angriber.

Netop det faktum vil selvfølgelig gøre det vanskeligt for Nicklas Bendtner at vælge og vrage trods sin nu frie transferstatus – og mulighederne bliver naturligvis helle ikke flere, når man som Bendtner også falder igennem sportsligt.

Wolfsburg fritstiller Bendtner

Tidligere var trøjen på tilbud, nu kan den foræres væk...Foto: Lars Poulsen
Tidligere var trøjen på tilbud, nu kan den foræres væk...Foto: Lars Poulsen

Jeg har tidligere i disse spalter døbt Nicklas Bendtner karriereklovnen, og den betegnelse står indtil videre til troende - og hvis han vil rykke lidt på den opfattelse, så skal sommerens valg af klub sidde helt i skabet.

Indtil da så skal han selvfølgelig holde formen ved lige – og et godt bud er naturligvis at tage kontakt til FC København, hvor forbindelsen tidligere har været varm, for at høre, om de kan huse en fodbold-hjemløs.

Det helt store spørgsmål er bare, hvad der skulle være i det for FCK? Altså, om det vil give mere uro end stjernestøv at have en Nicklas Bendtner rendende rundt uden mulighed for at spille kampe.

Der kan sagtens være ræson i en aftale, hvis FCK også er klubben, der tør binde an med angriberen i næste sæson.

Det kan jo også være, at Åge Hareide lige griber knoglen og spørger Ståle Solbakken, om ikke han kan sørge for, at Bendtner er i sådan form, at landstræneren kan forsvare at tage Bendtner med til Japan og noget kamptræning.

Kampene mod Island og Skotland – hvor gode momenter der end var – afslørede skånselsløst, at en rigtig topangriber på internationalt niveau stadig mangler, og det kan Bendtner trods alt være, når han rammer topformen.

For Bendtner er det også helt afgørende, at resten af foråret ikke går med Instagram, men at fodboldkroppen bliver holdt ved lige i et stærkt fodboldmiljø – og der ligner FCK unægtelig det bedste bud. På den led ligner bruddet med Wolfsburg en gave til at komme videre, og det er nu op til Bendtner selv at pakke den forsvarligt op.

Normalt ville de fleste de fleste klubber da også byde det mere end velkomment at få tilgang til træningen af en stor profil, der kan være et forbillede for truppens yngste spillere… æh, og så er det selvfølgelig lige, at kæden hopper helt af!

Nicklas Bendtner er nemlig ikke forbillede for noget som helst lige i øjeblikket, og bruddet med Wolfsburg understreger, hvor langt ude i torvene karrieren efterhånden er kommet. Selvfølgelig får han ikke problemer med at finde en ny arbejdsgiver til sommer, for der er altid masser af klubber, der er villige til at tage en chance.

Udvalget kommer bare ikke til at dufte voldsomt meget af Champions League formentlig.

Der er bare brug for mere goddag og mindre farvel  for Nicklas Bendtner...

Ståle om Bendtner: 'Ikke noget jeg har tænkt over'

Ståle om Bendtner: 'Ikke noget jeg har tænkt over' Bendtners muligheder: Åbent transfervindue i flere lande

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind