Fin genvej til EM: Men her er landsholdets store problem

- Det ene point blev arbejdet hjem, men uden Christian Eriksen har vi et sløjere landshold, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Martin Braithwaite var fejlplaceret som Eriksen-afløser. Foto: Lars Poulsen
Martin Braithwaite var fejlplaceret som Eriksen-afløser. Foto: Lars Poulsen

KASPER SCHMEICHEL sagde det meget præcist inden kampen: Minderne vældede op, da vi gik ind i omklædningsrummene og ned på banen.

Selvfølgelig. Det var nemlig på Aviva Stadium for 11 måneder siden, det danske landshold kørte rundt med irerne, som var de brun farin i en irish coffee…

5-1 udraderede Danmark de stakkels irere i en formidabel kulisse og med en mageløs Christian Eriksen som maestro i sejren, der sikrede VM-billetten.

SÅDAN SÅ NATIONS League-kampen bestemt ikke ud på en regnfuld lørdag aften, men trods alt en kamp som Danmark havde fuldstændig kontrol over.

Altså, når man lige ser bort fra Thomas Delaneys gentleman-tilgang i kampens åbning, der var ved at koste Danmark en irsk føring. Usportsligt af Jeffrey Hendrick, ja, ja – men spil nu til dommeren fløjter, Delaney!

Derfor er 0-0-resultatet da også en lille skuffelse for et dansk mandskab, som burde have vist en større forskel på de to hold.

Artiklen fortsætter under billedet:

Yussuf Poulsen når højest, men var ellers anonym. Foto: Lars Poulsen
Yussuf Poulsen når højest, men var ellers anonym. Foto: Lars Poulsen

David Nielsen har forvandlet AGF. Foto: Claus Bonnerup. Sport og Spil Mobberi, kritik, gaver og en slagtet topscorer: Kom med bag David Nielsens første år i AGF

 

DEN STORE FORSKEL på kampen for 11 måneder siden og denne? Ja, endnu engang fik vi bevist, at det danske landshold er en helt anden støbning uden Christian Eriksen til at få offensiven til at flyde.

Den flænsende aflevering op gennem banen, som Eriksen er mand for, manglede, ligesom hans blik for det hurtige spil i modstandernes mellemrum og slangehugget fra distancen var savnet.

Nu er det heldigvis sjældent, at Tottenham-stjernen er ukampdygtig – og tak for det!

Der er to danske landshold. Et med og et uden Christian Eriksen.

Artiklen fortsætter under billedet:

Kasper Dolberg viste enkelte gode momenter i kampen mod Irland. Foto: Lars Poulsen
Kasper Dolberg viste enkelte gode momenter i kampen mod Irland. Foto: Lars Poulsen
 

MED ERIKSEN UDE, så hvilede øjnene selvfølgelig på hans direkte substitut, nemlig Martin Braithwaite og hans kvaliteter til trods, så er det ikke sådan, de skal bruges.

Det retter en stærk afslutning med fem minutter tilbage ikke op på. En fejl af Åge Hareide at bruge ham der - og forunderligt, at vi ikke fik en formstærk Pierre Emile Højbjerg at se på banen.

Det var dog ikke bare Braithwaite, der havde svært ved at finde plads i Irlands ultrakompakte defensiv med ni mand bag kuglen, når Danmark var i angreb.

PIONE SISTO PRØVEDE også at agere dåseåbner med det defensive, primitive og yderst begrænsede irske mandskab.

Den ellers udskældte offensivspiller var faktisk en af de få, der fik udfordret sine direkte modstandere og kom til kvalificerede afslutninger. Blandt et stolpeskud i slutningen af anden halvleg.

ELLERS VAR DET Simon Kjær, der med et fremragende hovedstød efter knapt en time var tættest på, men Harry Arter stod desværre på stregen og fik pareret. I den anden ende måtte Kasper Schmeichel også lige ud i fuld længde på Christies drøn i det 71. minut.

Andre plusser skal sættes ud for Mathias Zanka Jørgensen, der havde god styr på de mange høje bolde, irerne øste afsted - og Thomas Delaney spillede også en hæderlig kamp, selvom hans bidrag i offensiven var for beskedne.

Kasper Dolberg viste i glimt hvad hans lækre førsteberøring kan, mens Yussuf Poulsen slet ikke kunne leve op til den periode, han har kørende i Leipzig.

DET VAR med andre ord kamp til fuldt håndværkerfradrag!

Det fodboldmæssige håndværk var nogenlunde i orden – ikke mindst defensivt, men der manglede en kunstner blandt arbejdsmændene…

Ikke fordi Danmark ikke gik efter sejren, for sådan så det ud, men det var også med en god stram livrem og seler, og det så ud som om, at et enkelt point var tilfredsstillende for Åge Hareide og Co.

TIL GENGÆLD betyder resultatet, at Danmark er stærkt på vej mod sejren i Nations League-gruppen.

Det er såmen ganske godt gået - og selvom de færreste kan forklare, hvad turneringen går ud på, så er det stadig en genvej til EM i 2020.  

Se også: Danmark i kedelig nulløsning: Vi kan ikke undvære Eriksen

Jess Thorup blev onsdag  præsenteret som ny træner i Gent. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Medier tog grueligt fejl: Sådan scorede Thorup drømmejobbet

David Nielsen har forvandlet AGF. Foto: Claus Bonnerup. Sport og Spil Mobberi, kritik, gaver og en slagtet topscorer: Kom med bag David Nielsens første år i AGF

Her ses tydeligt den utrolige udvikling som Baharak Soleymani har været i gennem. Foto: Privat Sport og Spil Sådan tabte jeg 40 kilo: Få de gode tips og tricks

 

22 kommentarer
Vis kommentarer