Før pokalbraget: Derfor dropper Ståle sin pokalhelt

- Alexander Zorniger og Ståle Solbakken er Superligaens mest markante og modige trænere efter skarpe politiske meldinger, der kalder på respekt, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Ståle Solbakken er den mest pressede af de to trænere før dagens pokalbrag. Foto: Rene Schütze
Ståle Solbakken er den mest pressede af de to trænere før dagens pokalbrag. Foto: Rene Schütze

HVIS HØJE KNÆLØFTNINGER vinder fodboldkampe, så bør både Alexander Zorniger og Ståle Solbakken lige tjekke ’Busters Verden’ fra 1984 ud.

Her viser uforlignelige Ole Thestrup, hvordan den ged skal barberes. Den netop afdøde skuespiller giver den gas som idrætslærer på Brønshøj Skole i knaldrød træningsdragt, mens han råber til Buster Oregon Mortensen og resten af hans klassekammerater ’De skal helt op til hagen’. Mesterligt!

NÅ, NU ER knæløftninger erstattet af mere tidssvarende opvarmningsøvelser, men der er ingen tvivl om, at alle kneb bliver taget i brug i dag ved frokosttid.

For det er et 24 karats pokalbrag, vi skal være vidne til – og en kamp med så meget på spil. Ikke mindst for FC København og det er er Ståle Solbakken, der er den pressede mand.

ET EXIT FRA turneringen vil betyde et forår uden mulighed for en pokal i skabet. Tilmed kan det også være via pokalturneringen, at næste års Europa Cup-deltagelse skal sikres, selvom fjerdepladsen burde være muligt for FCK.

Og ja, nordmanden ved udmærket, hvad der er på spil og derfor afviger han fra sin normale pokalstrategi. Her har Stephan Andersen nemlig vogtet buret – hvad han gjorde så godt i pokalfinalen sidste år, at han blev Årets Pokalfighter.

Men nej, nu er det Robin Olsen i kassen og det fortæller vist meget godt, hvor meget der står på spil. En historie du kan læse her.

PÅ BANEN VIL øjnene også været rettet mod FCK. Brøndby kender vi og vinterens transfervindue ændrede ikke på udtrykket i truppen.

Men FCK? Her finder vi en tidlig forårsrengøring. Ud med Verbic, Kusk, Pusic og Amankwaa – ind med Robert Skov og Viktor Fischer.

Specielt sidstnævnte ligner en kongetransfer, men hvordan – og hvor – passer han ind i Ståle Solbakkens velkendte 4-4-2? Robert Skov - stjerne i Silkeborg, men hvordan tager han den tur fra provinsen til FCK som mange før ham har fejlet?

FOR FCK’S hårdtprøvede fans vil et nederlag til Brøndby og et uhørt tidligt exit fra pokalturneringen være endnu en mavepuster, så der er voldsomt meget på spil for FCK og Ståle Solbakken.

Brøndby kan tage kampen mere afslappet og efter et eventuelt nederlag blot henvise til, at mesterskabskampen er det vigtigste.

Men udover den sædvanlige derbystemning, hvor ingen vil tabe til rivalen, så vil et nederlag sende Brøndby ind i mesterskabskampen med skrammer på selvtilliden - og den slags er aldrig rart i et guldkapløb, så også her er der noget på spil.

Artiklen fortsætter under billedet:

Store armbevægelser - eller i hvertfald markante holdninger. Alexander Zorninger har markante holdninger. Foto: Mikkel Tariq Khan
Store armbevægelser - eller i hvertfald markante holdninger. Alexander Zorninger har markante holdninger. Foto: Mikkel Tariq Khan

Alexander Zorniger drømmer stort om fremtiden - og ikke kun på Brøndbys vegne. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix Brøndby - 3. feb. 2018 - kl. 11:39 Zorniger vil vinde guld med Brøndby - men her er hans store drøm

POKALBRAGET ER også mødet med Superligaens to mest markante og modige trænere!

Ståle Solbakken har tidligere været ude med politiske holdninger og senest donere han overskuddet fra sin bog til Fritidspuljen under Dansk Flygtningehjælp.

I dag er Alexander Zorniger i Ekstra Bladet ude med riven overfor den vestlige verdens flygtningepolitik og også måden Danmark håndterer problematikken på.

NOGEN VIL påstå, at fodboldtrænere bare skal snakke overlap, spil-på-tredjemand og wingbacks, men jeg synes det er totalt cool, at vi kommer tættere på folk som Zorniger og Solbakken ved at få deres syn på andre ting i livet – også de politiske.

Uanset om man er enig eller ej.

Det er modigt fordi de sikkert får høvl fra mange sider, men kæmpe respekt herfra – og god kamp!

Sport og Spil Ståle om skræksæson: Jeg har været en fiasko

Crystal Palace bød 40 mio. kr. for Frederik Rønnow. Foto: Jens Dresling Transfer - 3. feb. 2018 - kl. 07:38 Guld-rival forpurrede Brøndby-stjernes Premier League-skifte

Alexander Sørloth i sit nyt Crystal Palace-outfit. Foto: Crystal Palace Transfer - 1. feb. 2018 - kl. 06:27 I ekstase efter rekord-salg: 'En historisk bedrift'

76 kommentarer
Vis kommentarer