For harmløse, Danmark

Den danske dominans kom for sent, mener Ekstra Bladets sportsredaktør Allan Olsen

Svær vej til Frankrig nu (Foto: Lars Poulsen)
Svær vej til Frankrig nu (Foto: Lars Poulsen)

104,3 decibel lød måleren på under nationalsangen i Parken.

Rekord, lod stadionsspeakeren forstå, men mon ikke Morten Olsen nåede godt der opad i pausen? Eller måske slog han ’Der er et yndigt land’-rekorden med længder!

I hvert så han en første halvleg, hvor alt for lidt hang sammen i offensiven og hvor der blev skabt så få chancer, at selv en skovhuggerhånd var rigeligt til at tælle dem!

Et par harmløse hug fra Bendtner og Sisto – og et forkølet hovedstød fra Simon Kjær var, hvad det kunne blive til.

Tabet af Christian Eriksen stod skrevet med flammeskrift over Parken, og selvom den elegante Tottenham-spiller med rette har fået noget kritik for ikke at levere på landsholdet, så var hans evner stærkt savnet.

Se også: Kæmpe dansk EM-nedtur i Parken

Med en Krohn-Dehli i lavt gear, så var visionerne, tempoet og overraskelserne væk i det danske spil.

Derfor råbte Morten Olsen med garanti højt i omklædningsrummet og foretog sig noget højest u-Olsensk. To, ja TO udskiftninger i pausen! En klar lussing til William Kvist og Pione Sisto – og endnu et signal om, at Morten Olsens tålmodighed er blevet lidt mindre med årerne.

To hurtige om dem de to terrorudskiftede:

• William Kvist spillede nogenlunde som i Superligaen – og fight og vilje kompenserer ikke uinspireret boldflytteri.

• Pione Sisto viste i glimt af blitzlængde, hvad han kan. Lækkert, men ikke på afgørende steder på banen eller i de rigtige situationer. Stadig et talent, der skal udvikle sig. En del, faktisk.

Indhopperne? Ja, Jakob Poulsen blev et fornuftigt bindeled på midtbanen – og Yussuf Poulsen indskiftningen var ramt lige i røven! Danmarks bedste på blot 45 minutter. Fysisk stærk, masser af fart i de fødder, der nærmest ikke blev placeret forkert en eneste gang.

Landstræneren havde leveret en lille minibombe før kampen ved at stille med Riza Durmisi på venstre back, Nicolai Jørgensen på venstre kant og Pione Sisto på højre.

Se også: Her er Danmarks bedste - er du enig?

For enhver tilhænger af teknisk, fremadrettet og fantasifuld fodbold, så var det modige valg og landstræneren skal ikke høre et eneste ondt ord om de valg.

Formodningen var, at albanerne ville stå vanvittigt kompakt, og der derfor var brug for de her uforudsigelige typer.

Nu viste det sig, at de voldsomt kæmpende og teknisk fine albanere rent faktisk gav den en over nakken, i starten af kampen i hvert fald. Den frygtede forsvarsmur så vi ikke meget til, men til gengæld et halvoffensivt albansk mandskab – og på den baggrund kan man sagtens diskutere, om det var en fejl ikke at lade Yussuf Poulsen starte inde.

Under alle omstændigheder, så fik de 35.000 tilskuere en anden halvleg, hvor danskerne sværmede om det albanske mål. Nicolai Jørgensen burde have scoret, men viste også sin fylde og værdi på landsholdet.

Havde Nicklas Bendtner været en lille smule hurtige på fødderne, så havde han også haft en gylden mulighed på Yussuf Poulsens frispilning.

Havde Danmark fortjent sejren? Ja, men den diskussion er håbløs. Danmark VAR det bedste hold, skabte de største chancer, men uden at høste profitten Nu venter en tur til Jerevan og en kamp mod det armenske mandskab, der har skuffet voldsomt i denne kvalifikation og intet har at spille for.

Det lærte vi
Her er kravet ganske enkelt tre point – og det var da også udbyttet sidste gang, Morten Olsens mandskab gæstede landet på kanten til Asien.

Skal man tage noget positiv ud af 0-0-kampen, så er det lige præcis det faktum, at vi på den led er bedre end Albanien i indbyrdes opgør. Det kan i sig selv blive et point værd, når det endelig regnestykke skal gøres op.

Hvad ellers fra en kamp som var en skuffelse set med danske briller:

• Riza Durmisi spillede sig klart ind i landsholdsvarmen med en flot indsats. Fart og teknik kan bare noget og det må have været en speciel oplevelse for Brøndby-backen med de albanske rødder.

• Uden Christian Eriksen manglede skudtruslen udefra.

• At Kasper Schmeichel – trods en nærmest arbejdsløs kamp – alligevel var skarp i kampens døende minutter.

Vi lever med andre ord, men er presset til det yderste og der er ikke plads til flere harmløse kampe, Danmark!

30 kommentarer
Vis kommentarer