Fy fan! Lad os så få det VM i gang

- Klassisk kedelig testkamp før slutrunde og en kamp, der heller ikke gav svaret på en eventuel Eriksen-afløser, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Michael Krohn-Dehli gjorde det pænt som Eriksen-afløser uden at være fantastisk. Foto: Lars Poulsen
Michael Krohn-Dehli gjorde det pænt som Eriksen-afløser uden at være fantastisk. Foto: Lars Poulsen

DANMARK HAR TO landshold. Et med og et uden Christian Eriksen.

Det sidste så vi på Friends Arena og det var lidt som en god bøf – bare uden bearnaisen.

Spiseligt, men uden det afgørende prik over i’et.

HELDIGVIS ER DET næppe sådan Danmark ser ud, når Peru står som første modstander i VM-slutrunden.

For den korte historie er vel noget i retning af, at Danmark ikke fandt de samme muligheder i det offensive spil uden Tottenham-stjernen eller havde den samme skudtrussel fra distancen.

Det var en tæmmet udgave af et dansk landshold i 0-0-kampen mod Sverige.

MICHAEL KROHN-DEHLI var afløseren og selvfølgelig er den rutinerede 34-årige Deportivo La Coruna-spiller langt fra Eriksens niveau.

På bolden er han stadig fremragende, han vender stadig hurtigt og placerede sig også fint i mellemrummet mellem svenskernes to bageste kæder ligesom tankegangen stadig fodboldflot.

Et par udmærket afslutninger blev det også til fra Krohn-Dehli. Men ligefrem en VM-joker på Eriksens plads i tilfælde af skade eller karantæne – eller forlænget barsel?

Ikke rigtig, men alligevel fik han vist sig nogenlunde frem for Åge Hareide, der blot må erkende, at han står i spidsen for et landshold, der sjældent har været så afhængig af en mand, nemlig Chr. Eriksen.

LASSE SCHØNE blev også prøvet som Eriksen-afløser, men viste heller de sidste 30 minutter, at den løsning sad lige i skabet.

Til gengæld, så gled Andreas Christensen ind som Andreas Bjelland-afløser og lignede endnu engang en mand, der havde spillet over 100 landskampe.

Rolig på bolden, fornemme placeringer og med enkelte prøver på, at han kan sætte spillet centralt nedefra.

Han lignede i hvert fald ikke en mand, der havde været tæt på udbrændt i Chelseas-trøjen da sæsonen gik på hæld.

Artiklen fortsætter under billedet:

Martin Braithwaite kæmpede for sin VM-chance. Foto: Lars Poulsen
Martin Braithwaite kæmpede for sin VM-chance. Foto: Lars Poulsen

Se også: Her er karaktererne: To angribere var Danmarks dårligste

Se også: Kan blive verdens dyreste: Kræver gigant-beløb fra Real

DET KAN MAN heller ikke sige om Pione Sisto, der bekræftede sin plads med blandt andet en hurtig dribling, der førte til en kvalificeret afslutning på Robin Olsen og senere en perfekt timet bold i dybden til Nicolai Jørgensen som gav en hovedstødschance til Yussuf Poulsen.

MED SNUSEN PLACERET, hvad skal man så mene om sådan en gang svensk pyttipanna som VM-opvarmning? Kedeligt? Ja. Spændende? Ikke rigtigt!

En rigtig håndværkerkamp i sommervarmen, så ’Fy fan’ - lad os så få det VM i gang...

MEN ALTSÅ INGEN skader, intet nederlag og en fin træningsomgang, hvor Hareide fik bekræftet et stærkt forsvar, en rimelig midtbane, men også et hold, hvor der ikke blev skabt nok chancer.

Det gjorde svenskerne så til gengæld heller ikke og man sidder stadig med en forundring over, at de baskede Italien ud af VM-selskabet…

NÅ, EN KLASSISK testkamp før en slutrunde, men der skal edderbrøleme skrues op for VM-tandhjulene, hvis det danske maskineri skal kværne over Peru, Australien og Frankrig.

Det var i hvert fald ikke denne landskamp, der fik tændt hede VM-drømme i samme temperaturer som dem der fejer over det danske land.

Fotocollage: Ritzau Foto Sport og Spil Han var verdens bedste dommer: Var lænket til en kørestol

Se også: Dansk rekordstime: Men Eriksen kan vi ikke undvære

Se også: Vraget Wass raser mod Hareide og DBU i opsigtsvækkende interview

Se også: Nu rabler det for svensk VM-spiller: - Han er bedre end Eriksen!

8 kommentarer
Vis kommentarer