Gem kanonerne - der er mere i vente for FCK

FCK vil have gode chancer mod langt de fleste af de hold dagens lodtrækning til Europa League-1/8-finalerne, så gem de helt store kanoner, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Andreas Cornelius FCK når højest, men uden scoring. Foto: Lars Poulsen
Andreas Cornelius FCK når højest, men uden scoring. Foto: Lars Poulsen

DA BRUCE SPRINGSTEEN senest gæstede Parken, lød det af helvede til. Fordi taget omdannede nationalarenaen til en stål- og betonkasse.

Det samme tag var rullet ud, da FCK tog imod Ludogorets, men denne aften var mislydende langt færre.

Ja, faktisk var det nærmest vellyd, fordi FCK avancerede til 1/8-finalerne i Europa League.

SÅ DET KLINGEDE både af øgede indtægter og ikke mindst den sportslige succes, som FCK tørster efter på den europæiske scene.

Som noteret på denne plads torsdag, så er det netop i Europa, at Ståle Solbakken og hans mandskab for alvor bliver målt.

Danske mesterskaber er nærmest det forventelige, så sejre i Europa er ridderslagene for FCK – og på den led blev Ludogorets endnu et hak i bæltet.

Se også: For første gang nogensinde: FCK blev historiske

MENS SNEEN væltede ned og farvede det grå Danmark i samme farve som FCK-outfittet, så kunne Ståle Solbakkens udvalgte indendøre i nogenlunde ro og mag køre en samlet sejr hjem.

Driftsikkert, roligt, ustresset, men bestemt ikke noget festfyrværkeri fra FCK’s side.

MEGET AF INITIATIVET var på Ludogorets-spillernes tekniske fine fødder, og besnærende så det ud, når brasser-bulgarerne driblede og trillede foran FCK’ernes felt som en flok summende bier omkring honningkrukken.

Ultrafarligt blev det bare aldrig - og tak for det.

Fordi Mathias Zanka Jørgensen og Erik Johansson igen virkede påpasselige og fik god opbakning fra både backs og en midtbane, hvor unge Aboubakar Keita med Pogba-light-frisuren gjorde fin fyldest som William Kvist–afløser.

FCK’S OFFENSIVE indslag bestod mest af nogle lange pedaler frem mod Federico Santandér og Andreas Cornelius, uden at det på nogen måde gav pote. Ligesom et par udmærkede indlæg fra Ludwig Augustinsson heller ikke udmøntede sig i voldsomme chancer.

Artiklen fortsætter under billedet:

FCKs Federico Santander i hård hovedstødsduel. Foto: Lars Poulsen
FCKs Federico Santander i hård hovedstødsduel. Foto: Lars Poulsen
 

Men hvad fa'en – det var en professionel omgang, og FCK fik, hvad de kom efter, nemlig et avancement i Europa League.

I øvrigt første gang, at Danmarks fodboldlokomotiv slog sig videre fra første knockoutkamp efter gruppespillet i en europæisk turnering, så den skalp kunne Ståle Solbakken altså også sætte i på hylden.

NU GÆLDER DET fredagens lodtrækning til 1/8-finalerne – og i den totalt åbne lodtrækning er der lidt på alle hylder.

En gigaklub som Manchester United, store mundfulde som AS Roma eller Lyon, danskerbrag mod Borussia Mönchengladbach eller Ajax, triste østhold som Krasnodar eller Rostov.

HERFRA ER ØNSKET: Gem bare de store kanoner en runde til. Kom med et belgisk hold (Anderlecht, Genk og Gent), Ajax eller Apoel Nicosia, som FCK har sparket ud en gang i denne Europa-omgang, nemlig i kvalifikationen til Champions League.

Det her FCK-mandskab har nemlig den robusthed, internationale erfaring og redskaber til, at heller ikke 1/8-finalen nødvendigvis bør være endestationen.

Det er nemlig de færreste hold, ja måske kun Manchester United, Roma og Lyon, FCK vil være voldsomt undertippede mod, så lad Europa-festen fortsætte.

Se også: Ajax er videre i Europa League efter smal sejr

Claudio Ranieri er fortid hos de engelske mestre. Foto: AP Premier League - 23. feb. 2017 - kl. 21:06 Tålmodigheden slap op: Leicester fyrer mesterskabs-træner

Hjertet siger nej, men hjernen ja til fyringen af Claudio Ranieri, mener Peter Kjær. Foto: AP Premier League - 23. feb. 2017 - kl. 22:51 Efter mester-fyring: Spøjs timing!

Mange mennesker har en mening om FCK-anføreren, men 'Zanka' er ligeglad. Foto: Stine Tidsvilde Sport og Spil Zanka: Kan godt se, hvorfor folk kalder mig arrogant

18 kommentarer
Vis kommentarer