Glem droner, DBU og dansk: Hold kæft, det kører, Olsen!

Selvfølgelig er der lang vej til jobbet som hollandsk landstræner, men at Morten Olsen bringes i spil vidner om et navn med international gennemslagskraft, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Se Ekstra Bladets sportsredaktør vurdere muligheden for Morten Olsen som hollandsk landstræner.

GLEM ALBANSKE droner, den besværlige arbejdsgiver og det vanskelige danske sprog – og så smil lidt, Olsen.

Selv om det stadig ser lidt tungt ud med den direkte plads til EM i sommer, så er de seneste dage gået Morten Olsens vej. Ja, de gode nyheder er nærmest væltet ind.

Specielt når han kigger på spilletid til de spillere, der formentlig udgør startformationen mod Portugal på torsdag.

Men mon ikke han også efterårsvarmer sig lidt på Ekstra Bladets afsløring af, at han er med i opløbet om, at blive hollandsk landstræner.

Morten Olsen er i spil som afløser for Danny Blind som hollandsk landstræner (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 5. okt. 2015 - kl. 07:20 Morten Olsen nævnes som kandidat: I spil til drømmejobbet

JA, DU LÆSTE rigtigt. Manden med taktstokken for en af Europas traditionelle fodboldstormagter og i et land med en glødende passion for at diskutere, HVORDAN fodbold skal spilles.

Nu er det selvfølgelig ikke sikkert, at Holland ender med at udpege Morten Olsen, men det fortæller alligevel noget om, hvilket navn den danske landstræner har syd for grænsen – og specielt i Holland og Belgien.

NÅ, SMIDER vi så guld på gaden, eller er Holland helt væk, hvis de går efter Olsen? Næh, ingen af delene.

Danmark og Morten Olsen er nået til vejs ende efter 15 års samarbejde, hvor den tidligere B901-angriber har været en fremragende og uvurderlig drivkraft for dansk fodbold.

MAN KAN selvfølgelig undre sig over, at hollænderne ikke selv har flere egnede kandidater end Ronald Koeman, men efter en fuldstændig kuldsejlet kvalifikationen går de måske efter et sikkert valg.

De glemmer formentlig heller ikke, at Morten Olsen tænkte og praktiserede fodbold mere hollandsk end hollænderne selv, da han var i Ajax og tog den urokkelige 4-3-3-filosofi med til det danske landshold.

Morten Olsen behøver ikke at bekymre sig om fremtiden, hvis han vil fortsætte som toptræner (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 5. okt. 2015 - kl. 10:31 Olsen populær i udlandet: Kan vælge og vrage

JA, MORTEN Olsen har ændret sig, men helt grundlæggende ligger den klassiske hollandske fodboldtankegang hans hjerte nær, og det var heller ikke tilfældigt, at Morten Olsen skrev et fremragende forord til David Winners fantastiske bog ’Oranje’. En bog om, hvordan og hvorfor hollandske fodbold er, som den nu er.

Alderen kan bliver Morten Olsens alvorligste handicap i jobkampen, men det ville da være et fantastisk kapitel at skrive for Olsen, hvis han kan være hollænder med hollænderne.

NU HAR MORTEN Olsen selvfølgelig et vanvittigt vigtigt job, han liiiige skal have afsluttet, så han kan komme ordentligt ud af klappen.

Det er naturligvis de danske EM-billetter, vi taler om – og landstræneren kan i den grad glæde sig over medvind på spillerfronten.

  • Pierre-Emile Højbjerg har fået to kampe i fødderne siden torsdag, og det manglede den danske midtbane-motor i den grad.
  • Michael Krohn-Dehli må have givet Morten Olsen julelys i øjnene, da han brændte græsset af for Sevilla i sejren over Barcelona.
  • Christian Eriksen nærmer sig også storformen – og med to frisparkskasser mod Swansea ser det våben skarpt ud mod Portugal.

Resten af banden fik også vigtige spilleminutter, så for en gangs skyld er det en kamp-trimmet trup, Morten Olsen kan tage af sted med – og specielt nøglespillerne er i fremgang.

Se også: Så er han tilbage! To frisparkskasser af Eriksen

JA, BENDTNER kæmper stadig med at ramme den absolutte topform, og mon ikke Morten Olsen bandede og svovlede lidt efter indsatsen på Old Trafford.

Her var der muligheder i en Champions League-kamp, hvor Wolfsburg-angriberen kunne have været den store helt og rejst hjem med et par pints fyldt af selvtillid.

UNDER ALLE omstændigheder: Morten Olsen kan ikke klage over materialet lige nu, så på den led venter en spændende uge for det danske landshold.

29 kommentarer
Vis kommentarer