Han er manden midt i guld-duellen

Bo Henriksen har åbnet en lille dør på klem for en fornyet guldduel, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Highlights: Louka Prip dukkede op i feltet og prikkede tre point til Horsens. Video: Discovery

HAN KNÆKKEDE mesterskabskampen, kort før Danmark lukkede corona-ned.

Nu har han åbnet en lille dør på klem for, at vi måske – og virkelig kun måske – får bare lidt spænding om Superliga-guldet.

Manden er naturligvis Bo Henriksen, der svømmer som en fisk i vandet, når de store projektører blæser hans vej.

DET ER I DEN GRAD Horsens-mandskabet, der profiterer af de tomme tribuner, og når corona-stillingen på et tidspunkt skal gøres op, så kan Bo Henriksen og Horsens meget stå vel stå med guldet!

Er det fordi, spillerne nu meget tydeligt kan høre den højtråbende megafon på sidelinjen gennem hele kampen…

Med en 1-0 sejr i Parken inden nedlukningen og en ditto i Herning på årets første sommerdag, så er Horsens-manageren virkelig manden i guldduellens centrum – og han presser ikke på for at fylde publikum på de tomme sæder.

I HERNING FIK de mange fremmødte biler i hvert fald ikke meget at dytte over. 

Det skulle da lige være i ren frustration over, hvor idéfattige FC Midtjylland fremstod.

Plan A var en høj bold i feltet – og det var plan B og C åbenbart også…

Artiklen fortsætter under billederne ...

 FC Midtjyllands Awer Mabil og Jesper Hansen ægrer sig efter kampen. Foto: Jens Dresling
FC Midtjyllands Awer Mabil og Jesper Hansen ægrer sig efter kampen. Foto: Jens Dresling

AC Horsens Peter Nymann og FC Midtjyllands Awer Mabil i tæt duel. Foto: Jens Dresling
AC Horsens Peter Nymann og FC Midtjyllands Awer Mabil i tæt duel. Foto: Jens Dresling
 

Se også: Utrolig nedtur i Herning

JOVIST, FLERE AF indlæggene var bestemt slået skarpt, men her var Alexander Ludwig og Malte Kiilerich sammen med keeper Matej Delac et kompetent udsmiderhold!

Hvor var kreativiteten fra spillere som Evander, Paulinho, Awer Mabil og Anders Drejer? Ude på parkeringspladsen, måske, hvor backgearet vist var det mest populære valg efter skuffelsen.

Bo Henriksen? Der stod den på syvende gear fremad – og os, der gerne ser en tæt guldduel og ikke går så meget op i, hvem der vinder den, vi siger tak til sprællemanden fra Horsens. Han er sgu svær ikke at holde af.

FCK VIRKEDE LANGT skarpere. Fik flyttet bolden hurtigt rundt om Lyngby-spillerne, og Daramys frispilning med hælen til Rasmus Falks kasse var lige så høj klasse, som de baner vi fik serveret fodbolden på i denne Superligarunde.

FCK-træner Ståle Solbakken kunne klappe til sidst efter 4-1-sejren over Lyngby. Foto: Lars Poulsen
FCK-træner Ståle Solbakken kunne klappe til sidst efter 4-1-sejren over Lyngby. Foto: Lars Poulsen

Se også: Teenager sikrede FCK-sejr

GULDDUEL? JAMEN, selvfølgelig er FCM stadig store favoritter, men kig lige på sidste runde i grundspillet. 

Et nogenlunde velfungerende FCK-mandskab, hvor specielt Daramy og Pep Biel stod stærkt og fulde af spillelyst, tager mod detroniserede Randers, mens FCM skal til FCN, der har haft et forrygende forår.

Det kan resultere i, at midtjydernes forspring skrumper til seks point inden slutspillet – og så har vi i det mindste skitsen til en duel. 

Ikke mindst, hvis FCM er lige så ufarlige og forudsigelige som mod Horsens-kampen.

HVAD SKAL VI ellers tage med fra denne næstsidste runde grundspillet:

  • Deltagerne i slutspillet er nu fundet. FCM, FCK, FCN, AGF, Brøndby og AaB. Sidstnævnte med gavekort fra Randers, der blev sorteper efter to lokalopgør mod AGF og Hobro. Specielt nederlaget til Peter Sørensens Hobro var dybt skuffende for Randers.
  • Vær bare imponeret over FCN. Fire år har vi haft slutspil i Superligaen, og alle gange har FCN været med, hvilket bør få større klubber som AGF, OB og AaB til at lette på hatten. I Farum er udvikling og salg af spillere ingen modsætning til topplaceringer. Imponerende.

AGF fik for første gang den forjættede plads i slutspillet. Fortjent – og der er næppe tvivl om, at kampen om bronzemedaljen bliver et vildt slagsmål mellem AGF, FCN og Brøndby.

MEN VELKOMMEN tilbage Superliga! 

Banerne var lækre, spillet ikke så tosset, men dem, der for alvor skaber stemningen, bringer det bedste frem i spillerne og øger oplevelsen, ja de mangler i den grad.

Det er selvfølgelig tilskuerne, vi taler om. Festen på tribunerne mangler – også selvom Bo Henriksen sikkert helst er fri…

Læs den gribende historie om AaB-træner Jacob Friis liv med en pludselig kræftsyg datter lige her (+).

Omklædningsrummene må ikke bruges i Superligaen. Derfor var der sat store, hvide telte op på løbebanen i Aarhus, hvor der var masser af plads til både spillere og stab. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Kom med bag kulissen: Superligaens ny virkelighed

Se også: Jubler efter Superliga-chok

FC Nordsjælland har en guldfugl i Mohammed Kudus, der håber en handel til en værdi af 75 millioner kroner. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Sommerens største salg: Døren åben til Premier League

Se målene i FCK's 3-1-sejr over Lyngby:

19 kommentarer
Vis kommentarer