Historisk lavpunkt for DBU og landsholdet: Det er pinligt!

Forholdet mellem spillerne og DBU-toppen har nået et historisk lavpunkt, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Se Allan Olsen forklare, hvorfor det er en lortesag for DBU

EN FLOK FORKÆLEDE fodboldmillionærer eller bare dybt professionelle sportsfolk, der rent faktisk forstår, hvad kost og behandling betyder for en toptunet præstation?

DEN DEBAT VIL med sikkerhed poppe op med Christian Eriksens kontroversielle udmelding i Ekstra Bladet.

Skåret ind til benet handler det nogenlunde om, at DBU er nogle amatører, der ikke forstår, hvordan fodboldverdenen snurrer væsentligt hurtigere, end fodboldunionen har forstået – og vil betale for.

DEN ELLERS SÅ forsigtige fynbo knalder næven ned i to punkter, hvor spillerne øjensynligt oplever et gigantisk kvalitetsfald, når de tager turen fra Europas store klubber til en omgang landsholdsfodbold DBU-style.

Det er sundhedssektoren, altså de mennesker, der med medikamenter, øvelser og kyndige hænder skal holde fodboldkroppen skarp.

Så er det maden, der åbenbart heller ikke følger den seneste kostpyramide for professionelle fodboldspillere.

BEGGE DELE absolut væsentlig punkter for en topidrætsmand og kvinde, men det er jo direkte pinagtigt, at to indvendinger, der åbenbart fylder så meget hos spillerne, ikke er ordnet i god ro og orden.

Også selv om vi her på Ekstra Bladet skam er glade for et godt slagsmål i vores skønne medie …

Men altså for fa’en: Hvis DBU vil have resultater og de slutrunder, der kan fylde unionens pengekasse, så skab dog nogle optimale vilkår for spillerne. Det virker ærlig talt ikke urimeligt, at netop den sportskrop, der skal yde de sublime præstationer, ikke får serveret ordentlig kost.

DETTE OPRÅB fra Christian Eriksen – der skal ses i nøje sammenhæng med det, Simon Kjær og William Kvist kom med i Jyllands-Posten – er blot endnu et symptom på, hvor ravruskende galt det står til med tilliden mellem landsholdet og DBU’s ledelse ved Claus Bretton-Meyer og Jesper Møller.

Eller skulle vi sige: Der er ingen tillid fra spillerside – og DBU-toppen er så langt fra landsholdet, som nogen DBU-ledelse nogen sinde har været.

SIDEN CLAUS Bretton-Meyer raslede med fyringssablen over for Morten Olsen i Politiken, så har spillerne været meget lidt begejstrede for den lange direktør, og den netop overståede voldgiftssag, som DBU tabte til spillerne med et brag, har ikke gjort forholdet varmere.

Desværre er det efterhånden svært at se, hvordan DBU’s ledelse og landsholdet skal finde hinanden igen, når tilliden er blæst lige så langt væk som en ny politiskole i Herning …

DET ER DIREKTE pinligt og vidner om både forpestet samarbejdsklima og dårlig ledelse, når relativt simple ting giver den slags ballade.

Selv for en DBU-ledelse må der være en grænse for, hvor mange dårlige sager man kan slæbe rundt med i boldtasken!

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

36 kommentarer
Vis kommentarer