Hysterisk straf: Så hjælp dog Bendtner!

Er den tyske pisk den eneste ledelsesfilosofi, de kender i det store land, spørger Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Nicklas Bendtner i en af de alt for få aktioner han har haft i Wolfsburg i denne sæson. Foto: Christian Schroedter
Nicklas Bendtner i en af de alt for få aktioner han har haft i Wolfsburg i denne sæson. Foto: Christian Schroedter

TIDEN GÅR, klokken slår – også for Nicklas Bendtner i Wolfsburg, selv om han åbenbart ikke har helt styr på det med den store og lille viser ...

JA, DET ER nemt at gøre grin med Nicklas Bendtner, der torskedumt lige kom daskende en time for sent til træningen i Wolfsburg.

Altså ikke en ligegyldig en af slagsen. Det stod nemlig til, at Nicklas Bendtner – efter den personlige succes mod Napoli i torsdags – skulle starte inde i søndagens kamp mod Schalke, og dagen før skulle de sidste taktiske detaljer så på plads.

Det blev så uden Bendtner, der blev kylet helt ud af truppen som straf – og oveni skal bøde i omegnen af 80.000 kroner.

Nicklas Bendtner spiller fast på landsholdet. Til gengæld har han svært ved at få klubkarrieren på skinner. I søndags skulle han have spillet fra start, men kom en time for sent til lørdagens træning og blev derfor sendt ud af truppen.(Foto: Lars Poulsen) Tysk fodbold - 20. apr. 2015 - kl. 20:22 Bendtner får bøde i Wolfsburg

VI KAN HURTIGT blive enige om, at man selvfølgelig møder til tiden på sin arbejdsplads, og at det er Nicklas Bendtners eget ansvar at finde ud af, hvornår den træning finder sted.

Det er uden for diskussion, og på alle leder og kanter var det torskedumt af Nicklas Bendtner, der stod med muligheden for at rette op på (endnu) en fejlslagen sæson.

Tysk fodbold - 20. apr. 2015 - kl. 15:20 Grønkjær om Bendtner-straf: Hysterisk og velkendt

NÅR DET SÅ er mejslet ud i runer, så kan man også sagtens have den holdning, at den tyske afstraffelsesmentalitet er ude på et sidespor, ja vel nærmest noget hysterisk.

Når man har med mennesker at gøre, så vil der altid opstå fejl, og man kan som i mange andre tilfælde også stille sig selv det spørgsmål, om straf så er vejen frem?

Ja, Nicklas Bendtners trackrecord i fejloptrædender er imponerende, men proportionerne skal være rigtige.

Man kunne også have brugt lejligheden til at sige: OK, Nicklas. Det var eddersparkeme åndssvagt, men ved du hvad? Vi tror stadig på dig, og nu får du så chancen for at betale os tilbage for den glemte træning.

IKKE LIGE den tyske stil og det kan selvfølgelig være et problem over for resten af truppen, men måske havde det givet Nicklas Bendtner en tro på, at han stadig har en fremtid i klubben – og at han var lige så værdsat som på det danske landshold.

Ren pisk og ingen gulerod. På den rigtig stramme tyske facon.

Nicklas Bendtner kom én time for sent til lørdagens træning og røg derfor helt uden for truppen til søndagens kamp mod Schlake 04. (Foto: AP) Tysk fodbold - 20. apr. 2015 - kl. 12:20 Derfor kom Bendtner for sent

DET KAN selvfølgelig forekomme underligt, sådan at ile Bendtner til forsvar, når der nu i disse spalter har været masser af krads kritik, men helt ærligt: Selv Nicklas Bendtner har brug for en håndsrækning i ny og næ. Og måske et nyt ur, men for fa’en, der er jo ingen døde, og det ligner mere en tanketorsk end ond vilje.

PROBLEMET FOR Nicklas Bendtner er selvfølgelig lige præcis, at Wolfsburg ikke har den store tro på hans evner som den mand, der skal bombe klubben til tops.

Som Ekstra Bladet fortæller på de næste sider, så har en ny angriber topprioritet i sommerens transfervindue – og ligesom med indkøbet af André Schürrle, så bliver det fra en hylde, hvor Bendtner ikke kan nå op.

Evertons Romelu Lukaku bliver nævnt og med VW-koncernens penge i ryggen, så er der masser af kolde kontanter til en stor handel, der kan presse Bendtner længere ned i hierarkiet igen.

DERFOR ER tiden formentlig ringet ud for Nicklas Bendtner i Wolfsburg ...

Bendtner havde en gylden chance for spilletid i Wolfsburg-angrebet søndag men kvajede sig lørdag. (Arkivfoto: Lars Poulsen) Tysk fodbold - 20. apr. 2015 - kl. 06:14 Bendtner beklager efter ny brøler: Alle kan lave fejl

PS: Sepp Blatter bliver sgu’ da mere og mere outreret og pinlig. Meldingen fra FIFA-bossen om, at politikere, der har tænkt sig at være kritiske over for Rusland som VM-værter, bør bliver hjemme fra slutrunden i 2018, er sindssyg. Heldigvis bliver han ’shit-stormet’ på Twitter, og forhåbentlig tager alle de kritiske briller på. Dem har de bare ikke hos Blatters optiker.

Her er vurderingen af Bendtners forsinkelse

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.
 

47 kommentarer
Vis kommentarer