Kæmpe Superliga-fiasko: Max pinligt!

- Nedrykningerne til Silkeborg og Lyngby er to forskellige historier, men underpræstationen deler de, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Peter Sørensen skal lige finde en grimasse der kan passe. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Peter Sørensen skal lige finde en grimasse der kan passe. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

ER DET EN HISTORISK dårlig Superliga vi er ved at ruller gardinerne ned for?

Ja, hvis pejlingen er Lyngby og Silkeborg, der trods – skulle man tro – højintense kampe i Superligaen gennem hele sæsonen ikke kunne slå nr. to og tre fra den næstbedste.

Det er selvfølgelig ikke den eneste målestok, men uanset hvordan man vender og drejer de to nedrykning/oprykningsbrag, så er det max pinligt for begge klubber!

HER ER FIASKO-ORDET bestemt ikke for voldsomt – og mon ikke bestyrelserne i både Lyngby og Silkeborg vil kigge ganske alvorligt på deres træner-setup, der i skrivende stund stadig hedder Thomas Nørgaard og Peter Sørensen.

Lyngbys dundrende fiasko er naturligvis også historien om en skødesløs ledelse, der med den tidligere ejer Torben Jensen fra Hellerup Finans, kørte klubben fra Københavns nordlige forstæder helt ud over kanten.

Artiklen fortsætter under billedet:

Lyngbys Jesper Christjansen en ren nedtur. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyngbys Jesper Christjansen en ren nedtur. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Se også: Lyngby i total nedtur - færdige i Superligaen

FORDI TORBEN JENSEN for længe skjulte, hvor galt fat økonomien i virkeligheden stod til hos bronzevinderne fra sæsonen før, så stod klubben i l…. til halsen, da januar kom farende.

Det betød blandt andet et farvel til stor-profilen Mikkel Rygaard og dertil skred Bror Blume, Casper Højer Nielsen og Simon Strand inden man kunne nå at stave til Hellerup Finans…

I DET KAOS HAR en nye ejerkreds og ledelse forsøgt at samle stumperne, men forgæves og med nederlaget til Vendsyssel fortsatte helt ned i dybet.

Med en aldrende spillertrup og en usikker økonomisk situation, så er det langt fra sikkert, at vi ser Lyngby i Superligaen igen lige med det første.

Silkeborg skal vi nok stifte bekendtskab med igen. Økonomien er sund fra ikke-fodbold-aktiviteter, der er bygget et toplækkert stadion, men det gør ikke fiaskoen mindre.

Artiklen fortsætter under billedet:

De danske mestre anno 2017/18 er FC Midtjylland. Foto: Henning Bagger Sport og Spil GULD-TV: 40 minutter om FC Midtjyllands vej til succes

ET SALG TIL FCK af Robert Skov kan selvfølgelig bruges som noget af forklaringen ligesom fokus på pokalfinalen sikkert har fjernet øjnene fra nedrykningsdramaet.

Her har Silkeborg formentlig hængt deres nu sønderslidte hat op på, at det ’bare’ var et hold fra 1. division man skulle møde i en kamp, der var en ekstra redningsplanke.

Den falske tryghed blev gennempryglet af Esbjergs stortalent Anders Drejer, der med et hattrick nærmest ydmygede Silkeborg og træner/manager Peter Sørensen.

Og ja, Peter Sørensen har meget magt i Silkeborg og en stor stjerne, men et godt gæt vil alligevel være, at den er falmet betydeligt med nedrykningen.

TIL GENGÆLD ER der grund til at hylde både Esbjerg og Vendsyssel for at hakke til på den spinkle chance de fik med playoff-kampene. Respekt!

Selvom vi dårligt gider flere Hobro/Helsingør-mirakel-historier, så skal det blive sjovt at se, hvordan man griber Superliga-tilværelsen an i Hjørring og omegn.

SUPERLIGAEN? JAMEN for en i strukturen for et brag af et slutspil, med den ene finale efter den anden.

Uanset kvaliteten, uanset de sportslige korrekte motiver, så har det edderfløjteme været underholdende…

Se også: Oprykning skaber stor udfordring: - Skide være med det!

Se de vilde scener fra Esbjerg:

Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Derfor gik det galt for Brøndby

Bubacarr Sanneh tiljubles af Erik Sviatchenko efter den utrolige vigtige scoringen på Brøndby stadion i mandags. Sport og Spil Pris-eksplosion: Købt for halvanden million i vinter – nu koster han 50!

Se også: Har ikke sovet i nat: Den store finale-skurk bryder tavsheden

1 af 2 Vendsyssel klar til Superligaen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
2 af 2 Peter Sørensen skal lige finde en grimasse der kan passe. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
133 kommentarer
Vis kommentarer