Klar melding til AGF: Mega pinligt!

- AGF-sagen er mega pinlig for aarhusianerne og stinker af skidt moral, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Få sagen forklaret her. Video/Producer: Discovery Networks/Martin Lorentsen

HACKERE, SPIONER, datatyve.

Ordforrådet fra en bedre krimi flyver over AGF efter Ekstra Bladets afsløring af, at aarhusianerne har haft adgang til data om AaB’s dødbolde inden den sidste kampe i grundspillet.

En historie, der naturligvis har vakt opstandelse i de øvrige Superliga-klubber. 

SAGEN HANDLER egentlig ikke så meget om, HVORDAN man har skaffet sig de data, men om noget der grangiveligt ligner en skidt moral og ussel dømmekraft.

Ja, den træner, der har skaffet de data på uretmæssig vis via AaB’s assistent Allan K. Jepsens konto, er naturligvis skyldig. Ingen tvivl.

MEN DEN største forbrydelse er, efter alt at dømme, begået af den sportslige ledelse i AGF, der valgte at takke ja til de informationer – og muligvis har brugt dem. 

Jacob Nielsen siger nej til den udlægning, men opfattelsen er tydeligvis en anden andre steder.

Muligheden skulle naturligvis have været fejet af bordet med et tordnende nej - og AaB skulle have haft besked om, at data var tilgængelig for AGF.

HER ER DAVID Nielsen selvfølgelig i skudlinjen – ligesom det svæver noget i tågerne om sportschef Peter ’PC’ Christiansen og direktør Jacob Nielsen havde den viden, da de satte sig til rette i sæderne i Aalborg.

Under alle omstændigheder, så ser det ud til, at det moralske og etiske kompas sejler noget rundt i AGF. Nogenlunde ligesom spillet på banen i 2-2-kampen mod Vejle ...

Artiklen fortsætter under billedet:

Amini fyrer kanonen af mod Vejle i 2-2-opgøret. Foto: Henning Bagger/Ritzau-Scanpix
Amini fyrer kanonen af mod Vejle i 2-2-opgøret. Foto: Henning Bagger/Ritzau-Scanpix

Peter Møller og DBU har fået pressen galt i halsen. Foto: Lars Poulsen Allan Olsen - 1. apr. 2019 - kl. 14:35 Grotesk! Et gedigent selvmål lige op i krogen

OK, VI TALER OM topsport, om marginale fordele og millioner på spil. Det er feset ind – og fristelsen for AGF med den information i hånden er også til at forstå. 

Men vi må også være enige om, at fodboldledere skal have evnen til også at navigere sportsligt fair.

Denne sag vidner desværre om det modsatte og virker pinlig for AGF, der så gerne vil være en storklub. 

Det virker bare så småt, som noget kan blive, og AGF’s reaktion på historien har ikke været meget større, selvom Jacob Nielsen i TV3 Sport gav sin version af sagen.

Dog uden tungtvejende svar.

SAGEN SKAL undersøges til bunds, lyder det. Ja, goddaw do! Det er vel ikke en Tibet-kommission, der skal stables på benene! 

Selvfølgelig er der nogle tekniske spørgsmål om de konti på Sideline, men det vigtigste spørgsmål er stadig, om AGF sagde ja tak og brugte informationerne mod AaB.

KAN AGF IKKE selv magte det svar på et døgn eller to, så stiller Ekstra Bladet gerne en journalist med fri adgang til spillere, ledelse og trænere, så skal vi hurtigt få barberet den ged...

For hvorfor er det, at David Nielsen ikke ville svare på et eneste spørgsmål om denne mystiske sag?

Man kan kun gætte, men indtil videre har AGF ikke leveret et overbevisende modsvar.

AGF havde måske snydt, men AaB vandt alligevel kampen med 3-1. Foto: Claus Bonnerup. Sport og Spil Superligaen Indefra: Kæmpe rabalder efter spion-drama

Se også: 'Tøffe' om kontroversiel FCK-udvisning: - Skandale hvis den omstødes

Sport og Spil Fra nulbon til landsholdet: Bomberens utrolige karriere

134 kommentarer
Vis kommentarer