Klumpe dumpet!

- Joy Mogensen svigter Superligaklubberne, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Joy Mogensen har nu trukket sig fra forhandlingerne om flere tilskuere til Superliga-kampene fra den nye sæson. Foto: Jens Dresling
Joy Mogensen har nu trukket sig fra forhandlingerne om flere tilskuere til Superliga-kampene fra den nye sæson. Foto: Jens Dresling

OK JOY MOGENSEN, vi har ligesom forstået, at hverken 4-4-2, straffespark eller offside-regler er dit shit.

Fair nok, men at du fuldstændig negligerer et område under dit ministerium, er fuldstændig absurd.

Først fik teatre og biografer i første genåbning lov til at huse 500 mennesker, mens fodbolden fik en lang næse.

Siden kom fodbolden med i samme ordning – og sørme om ikke også en forsøgsordning blev etableret med tre kampe, hvor der kunne være op mod 3000 tilskuere. Fint.

EVALUERINGEN FRA fra Politiet af forsøgsordningen faldt heldigvis fordelagtigt ud, ja faktisk så godt, at der kun var små justeringer nødvendige før man kunne rulle flere tilskuere ud på stadion.

Svaret fra kulturministeriet, regeringen, Enhedslisten og SF: Den tager vi fat på 20. august.

Eller sagt på en anden måde:

Go’ sommer Superligaklubber. I sejler bare jeres egen sø, mens vi smutter på ferie!

Mage til ligegyldighed, arrogance over for et trængt erhverv skal man da lede længe efter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

¨

Regeringen har åbnet op for, at der nu kan komme endnu flere fans på lægterne til superligakampene. Det har fået klubberne til at regne på, hvor mange de hver især kan lukke ind under de nye retningslinjer. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Regeringen har åbnet op for, at der nu kan komme endnu flere fans på lægterne til superligakampene. Det har fået klubberne til at regne på, hvor mange de hver især kan lukke ind under de nye retningslinjer. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

HELDIGVIS VISTE der sig et flertal udenom regeringen bestående af Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, hvilket fik Joy Mogensen til at flygte i flyverskjul.

I stedet skubbede hun Socialdemokratiets nyudnævnte kulturordfører, Kasper Sand Kjær foran sig – og han måtte så i 100 meters baglænsløb nu forklare, at der nu var enighed om flere tilskuere allerede fra weekenden.

Når nu Joy Mogensen onsdag overværer pokalfinalen i Esbjerg, så kan nogle forstandige fodboldledere forhåbentlig forklare hende, hvorfor flere tilskuere på stadions i Superligaen er altafgørende for klubberne – og hvorfor de allerede nu har brug for en afklaring til næste sæson.

Det kan jo være, de forklaringer falder på klippegrund. Kulturministeren har i hvert fald helt opgivet og trukket sig fra de fremtidige forhandlinger om flere tilskuere på stadion og overladt det til justits- og sundhedsministeriet.    

UNDER ALLE alle omstændigheder kommer det her:

  • Det er nu, klubberne skal sælge sæsonkort til næste sæson – eller i hvert fald have besked på, at den proces kan gå i gang.
  • Faldet i entreindtægter er så alarmerende, at flere klubber har store milliontab på den konto.
  • Endnu mere alarmerende er det, at mange sponsorer tøver med at gentegne deres sponsorater. Forståeligt, når de ikke ved hvilken virkelighed de kigger ind i for at blive eksponeret på stadion.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Joy Mogensen krøb i flyverskjul efter et flertal udenom regeringen var for flere tilskuere på stadion. Foto: Jens Dresling
Joy Mogensen krøb i flyverskjul efter et flertal udenom regeringen var for flere tilskuere på stadion. Foto: Jens Dresling
 

JA, SELVFØLGELIG skal der holdes mere end nøje øje med smittetryk, smittekæder, afstand, afspritning, alkolhol-tryk – og hvad vi ellers har.

Og viser det sig nu, at fodboldkampene med tilskuere er medvirkende til at få smittetrykket til at stige, jamen så må man jo lukke ned igen.

Det vil alle jo have forståelse for. Tilskuere, klubber, sponsorer, men forståelsen for en kulturminister, der kager rundt og virker fuldstændig ligeglad med den professionelle idræt, der OGSÅ hører under hendes resortområde.

Det er både klumpet – og dumpet!

Se også: Kulturminister skal stå skoleret

Frank Onyeka stoler ikke på myndighedernes opgørelse over covid-19 i Nigeria. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Topholdets nøglespiller: De lyver for min familie

AGF bærer på en hemmelighed. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil AGF’s oversete succesformel

1 af 2 
2 af 2 Joy Mogensen har nu trukket sig fra forhandlingerne om flere tilskuere til Superliga-kampene fra den nye sæson. Foto: Jens Dresling
483 kommentarer
Vis kommentarer