Løgn og latin, Olsen!

Selvfølgelig betyder eftermælet noget for landstræneren - og han kan jo passende følge de fantastiske islændinge og føre Danmark til EM, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Morten Olsen siger han er ligeglad med sit eftermæle. Ekstra Bladets sportsredaktør mener noget andet. Foto: Lars Poulsen
Morten Olsen siger han er ligeglad med sit eftermæle. Ekstra Bladets sportsredaktør mener noget andet. Foto: Lars Poulsen

’MIT EFTERMÆLE rager mig en papand’.

Ud over at den omtalte and er en truet dyreart i det danske sprog, så er sætningen Morten Olsens meget præcise – og bekvemme – svar på den snak om, hvordan hans efterskrift som træner for det danske landshold skal skrives.

NU SKAL JEG selvfølgelig ikke gøre krav på at være Morten Olsen hjernevrider, men det umiddelbare kendskab til trænerens psyke gør, at udsagnet efter undertegnedes mening er løgn og latin!

Morten Olsen er ærekær helt ind til de vordingborgske knogler, og selvfølgelig vil han – ligesom de fleste andre mennesker – stå i så positivt lys som muligt.

Se også: Mulig starter om landsholdets svaghed: Vi skal gøre som FCM

Tilbage i marts sagde Morten Olsen, at han ikke ville forlænge kontrakten med DBU. Her siger formand Jesper Møller farvel og tak umiddelbart efter, mens Olsen var ved at give interview til Ekstra Bladet (Foto: Lars Poulsen)
Tilbage i marts sagde Morten Olsen, at han ikke ville forlænge kontrakten med DBU. Her siger formand Jesper Møller farvel og tak umiddelbart efter, mens Olsen var ved at give interview til Ekstra Bladet (Foto: Lars Poulsen)
 

DERFOR GJORDE Ekstra Bladets afsløringer af DBU’s behandling af ham ondt. Ligesom hver eneste tabt fodboldkamp gør det og ikke mindst de kvalifikationsturneringer, hvor han ikke er lykkedes med at kvalificere Danmark.

Det vil da også være en brændende pil lige i fodboldhjertet, hvis Morten Olsen slutter sin tid som landstræner med ikke at føre Danmark til en EM-slutrunde, hvor halvdelen af Europa deltager.

NATURLIGVIS ØNSKER Morten Olsen at takke af som dansk landstræner på den helt store scene, nemlig den, der udspiller sig i Frankrig næste sommer.

Et farvel som da også passe sig for en af de vigtigste personer i dansk fodbold nogen sinde.

DET KRÆVER selvfølgelig, at han formår at læse de kommende modstandere bedre end Albanien, men inden vi maler fanden helt op på tribune-væggen, så lad os lige huske på, at Danmark stadig kan nå en direkte kvalifikation.

At vi – hvis det kikser – står med en mulighed for at blive bedste tre’er og dermed få en direkte billet og endelig, at Danmark er sikker på en playoff-kamp mod en anden tre’er om en plads til slutrunden.

Det var grusomt, da Italien udlignede i sidste sekund i 2013 og nærmest fratog Danmark VM-muligheden (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Husker du? Gode og grumme minder fra Olsens skæbnekampe

MEN EN sejr over Armenien i aften er nu stadig et rimeligt krav – og i forhold i til nullerten mod Albanien skal der ske noget nyt.

  • William Kvist må en tur på bænken. Midtbanen med Pierre-Emile Højbjerg, Jakob Poulsen og Michael Krohn-Dehli viste sig mere funktionsduelig mod Albanien. Ja, Kvist spillede en forrygende god landskamp, sidst Danmark gæstede Armenien, og det glemmer Olsen selvfølgelig ikke.
  • Yussuf Poulsen bør efter en fremragende halvleg mod Albanien være selvskreven, og så kan Pione Sisto være den joker, der kan kastes ind.
  • Riza Durmisi skal – ligesom Kolarov gjorde for Serbien – flænse kanten op, og så skal indlæggene lige en Cru’ op i skarphed. Det gælder i øvrigt også dem fra Lars Jacobsens fødder.
  • Som pointeret på denne plads i går så skal dødbolde og indlæg i det hele taget løfte sig fra lilleput-stadiet. Jakob Poulsen understregede pointen på pressemødet, og han kan jo passende gå forrest i den disciplin – som han gør det i FCM.

Island leverede det nødvendige point mod Kazakhstan. (Foto: Karl Pettersson) Landsholdsfodbold - 6. sep. 2015 - kl. 22:36 Island skaber miraklet - klar til EM

JA, MORTEN Olsen er i folkelig modvind i øjeblikket. Det har han været før, og kun en EM-kvalifikation kan ændre det.

Det bedste hér-og-nu-svar fra landstræneren er selvfølgelig en sejr over Armenien i aften, så vi kan se frem til den store finale i Porto 8. oktober.

Så kan det jo også være, at papanden kommer lidt ind i varmen og måske ovenikøbet får en krammer …

107 kommentarer
Vis kommentarer