Lord og lagkage: Pinligt ringe

Ståle Solbakken bør have dybe panderynker før Europa League-start og ikke mindst topbraget mod FCM på søndag, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Se heroiske Hobro trak tænderne ud på løverne i Bendtner-debut.

69.57 STOD STADIONURET på, da Nicklas Bendtner trådte ind på græstæppet i DS Arena i Hobro. 

Til sin Superliga-debut som 31-årig.

Stillingen var overraskende 2-1 til hjemmeholdet, så det var langtfra et vi-skal-bare-lige-have-Bendtner-i-gang-indhop. 

NÆH, DEN HJEMVENDTE tidligere landsholdsbomber skulle være regulær redningsmand! Og hvilken historie DET havde været, hvis det altså var lykkedes.

Det endte bare i Lord og lagkage!

Og det var sgu’ ikke Bendtners skyld.

GIRAFFEN STRAKTE HALS et par gange, og en enkelt gang var Bendtner lige ved at få ram på kuglen i en fremragende position, men timingen eller et par centimeter manglede.

Jo, han virkede rusten, men gav alligevel Hobro-forsvaret noget at se til.

Nej, det hold, Nicklas Bendtner kom ind til, var elendigt spillende. Langsomt, idefattigt og uden kvalitet.

En pinlig ringe første halvleg fra Ståle Solbakken kostede dyrt – og helt kontant et fire points efterslæb i forhold til FCM.

Se også: Bendtners debut: Her er dommen

Artiklen fortsætter under billedet:

Nixklas Bendtner rykker fri i kampen mod Hobro. Foto: Claus Bonnerup
Nixklas Bendtner rykker fri i kampen mod Hobro. Foto: Claus Bonnerup

FCK må vente på millionerne. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen Indefra: FCK må vente på Corner-millioner

FCK-BOLDENE FLØJ rundt med samme præcision, som når blinde jonglerer – og når selv Carlos Zeca ikke kan ramme røven på en af Barolo-Mogens Jensens nyindkøbte elefanter på tre meters afstand, så er den ravruskende gal...

2-1-sejren til Hobro var fuldstændig fortjent. For ud over de to mål de scorede, så havde de også kampens to største chancer!

SELVFØLGELIG SKAL Peter Sørensen have kæmpe ros for at have skabt et defensivt fundament i Hobro, der ikke vælter i stormvejr.

Midtstopperparret Rasmus Minor og Anel Ahmedhodzic er en velfungerende enhed – og med individualister som Babayan og Sabbi, så er der også fart og kreativitet den anden vej. Bundet sammen af Christian Cappis.

DERFOR ER DET alligevel en pinlig lussing til FCK – og Ståle Solbakken bør have dybe panderynker før topbraget på søndag mod FCM, der spadserede sig nemt gennem en 3-0-sejr over Lyngby.

Defensivt har Brian Priske haft stor succes med sin nye fire-kæde bagude – og med en Marcondes i mere skarp tilstand end mod Lyngby, så kan FCM snildt gøre ondt på FCK.

FOR DER ER rigeligt at bekymre sig om for Ståle Solbakken:

  • Andreas Bjelland ser forbavsende slidt og langsommelig ud. Havde slet ikke styr på sit forsvar – og var selv involveret i direkte dueller ved de to mål som han begge tabte.
  • Pep Biel leverede godt nok en fremragende assist til Michael Santos lige så fantastiske mål, men forsvinder jo fuldstændig i lange perioder. Som Santos i øvrigt også gør, men der kommer alt, alt for lidt fra Biels ellers teknisk fine fødder.
  • Pieros Sotiriou er….. nå, ja håbløs. Førstetouchet er stort set hver gang det sidste og han bidrager med uendelig lidt.
  • Dødboldene er elendige. Både Viktor Fischer og Pep Biel leverede dødbolde på juniorniveau. I halvanden meters højde er de jo ingen trussel – og Nicklas Bendtner er i hvert fald en anelse højere...
  • Sten Grytebust leverer fine ting på stregen med angribere tæt på sig, men nogen stor pointredder har FCK ikke hentet.

SET MED DANSKE fodboldbriller, så kan man også grue for FCK’s niveau i Europa League, der sparkes i gang på torsdag. 

Her tager FCK imod Lugano fra Schweiz, og det store spørgsmål er selvfølgelig, hvor Ståle Solbakken lægger kræfterne.

For FCK HAR uomtvisteligt et hårdere program end FCM resten af efteråret med seks europæiske kampe, selvom det også giver mulighed for at nå et højere niveau.

Artiklen fortsætter under billedet:

Nicklas Bendtner måtte forlade stadion i Hobro som taber. Foto: Claus Bonnerup
Nicklas Bendtner måtte forlade stadion i Hobro som taber. Foto: Claus Bonnerup
 

  Se også: Bendtners debut: Her er dommen DERFOR: ER DET hele kavaleriet mod schweizerne eller er bekymringen over, at FCM kan tage et syv point forspring med en sejr i Parken på søndag så stor, at Solbakken gemmer noget af krudtet?

Skal man slibe den lidt til, så kan man selvfølgelig påstå, at der ikke er noget tørt krudt hos FCK i øjeblikket.

DET ER I DET – for FCK’s så usædvanlige – spillemæssige rod, at Nicklas Bendtner skal gøre en forskel.

Når jeg alligevel tror, at han nok skal lykkes på et eller andet tidspunkt, så er det, at både Pierre Bengtsson og Karlo Bartolec trods alt kommer til indlæg. 

Det er hér Nicklas Bendtner skal vise hvad han kan – og som FCK præsterer i øjeblikket, så skal han gøre det hurtigt!

Og lige præcis det ligner en modsætning…

Se også: Bendtners debut: Her er dommen

Marcondes er ikke kun vendt hjem for fodbolden, men også for at være tættere på sin tilskadekomne bror. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Min storebror ligger i koma

FCK må vente på millionerne. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen Indefra: FCK må vente på Corner-millioner

Brøndbys nye sportschef har høje ambitioner. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Kongen af Brøndby: Mest magtfulde siden Bjerregaard

186 kommentarer
Vis kommentarer