Noget Malmøg: Men lyt nu til Ståle

- En elendig indsats mod Malmø FF i Parken skygger ikke for det ekstraordinære i, at FCK endnu engang er klar til knockoutfasen i Europa, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Highlights: FCK sikrer videre avancement i Europa League trods snævert nederlag til Malmö FF. TV: Discovery

HAR DU KUN en fodboldkamp tilbage at se i dit liv, så lad være med at vælge FCK-Malmø FF…

Det er sjældent sjovt – og det var det bestemt heller ikke i en festklædt Parken, hvor de svenske gæster kunne rejse tilbage over Øresundsbroen med en ganske fortjent 1-0-sejr.

Jamen, det var sgu’ rent ud sagt noget Malmøg!

MEN, MEN, MEN… Vi fejer lige en sløj FCK-indsats til side og finder ja-hatten frem.

For det fede er jo, at FCK er videre fra et Europæisk gruppespil for sjette gang siden 2008/09. Wauw!

Jovist. Denne gang havde de brug for en ’Lucky Lugano’ i form af schweizerne hjælpende fødder mod Dynamo Kiev.

DET ÆNDRER BARE ikke på, at FC København bærer dansk klubfodbold internationalt i disse år.

Det er ganske enkelt vanvittigt imponerende, at københavnerklubben og Ståle Solbakken kan være så stor garant for europæisk succes over så lang en årrække.

Så let på hatten. Det er stor, større – Ståle!

Nej, Morten Olsen og Ebbe Skovdahls bedrifter med Brøndby i 90’erne er ikke glemt, men i dette gruppespilsformat, så er der ingen Superliga-trænere, der bare når til anklerne på nordmanden.

DET GIK ALLIGEVEL, kan man sige, trods alle Ståle Solbakkens udfald mod turneringsplanlægningen og den påståede manglende respekt for FC Københavns europæiske udfordringer.

Jeg synes, der var for meget tuderi over Solbakkens flere uger lange udfald mod kampplanlægningen, men i jagten på europæisk succes – som gavner alle danske hold – så skal vi naturligvis også lytte til Solbakkens bekymring.

Derfor: Tag nu dialogen inden næste sæsons Superliga-sæson planlægges – og ikke på bagkant.

Byd ind, FCK. I kender rumlen bedre end de fleste!

Artiklen fortsætter under billedet...

Arnor Ingvi Traustason (8) har scoret sejrsmålet for Malmø - Anders Christiansen jubler med ham, mens FCKs Nicolaj Thomsen kigger på. Foto: Lars Poulsen
Arnor Ingvi Traustason (8) har scoret sejrsmålet for Malmø - Anders Christiansen jubler med ham, mens FCKs Nicolaj Thomsen kigger på. Foto: Lars Poulsen

SAMTIDIG MED DET helt enestående faktum, at FCK atter engang har slået sig videre til knockoutfasen i europæisk fodbold, så er det selvfølgelig skuffende at aflevere titlen som nordens konger til svenske Malmø FF.

Det gør nas på selvforståelsen i FC København, men der er ingen vej udenom.

Set over to kampe var svenskerne bedst. De vinder gruppen, så ’grattis’ til dem.

I PARKEN VAR tabet af Carlos Zeca ganske enkelt for stort. 

Når Rasmus Falk, Nicolaj Thomsen og til dels Viktor Fischer er blandt dem, der skal lægge presset på modstanderens midtbane, så bliver det for letbenet.

Den muskelkamp blev ganske enkelt tabt – og så kunne danske Anders Christiansen med den fornemme fodboldforstand ubesværet få plads til sine udsøgte bolde.

NU ER BÅDE Malmø og FCK videre, men heldigvis kan de ikke trække hinanden endnu. 

For selvom FCK sikkert allerede tørster efter oprejsning i den store nordiske fodboldkrig, så kan vi andre sagtens være den fodboldoplevelse foruden …

PS: Det er fandenfløjteme flot det pyro-trip FCK-fansene kører i Parken, men bøderne vælter ind og kommer til at koste FCK i omegnen af en million kroner til UEFA. Smart? Ikke rigtigt.

Køb adgang til at se VM for klubhold med Liverpool lige her

FC København - 12. dec. 2019 - kl. 20:49 Taber til Malmö: FCK videre i Europa League

Det gik voldsomt for sig, da Malmö FF senest var i Parken. Civilklædte betjente gik alt for hårdt til de svenske fans og fik efter et lang juridisk proces kritik af statsadvokaten. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Ondt blod på tribunen: - FCK er en fjende

Alexander Scholz og Anthony Jung i en duel fra pokalfinalen mellem FCM og Brøndby. Her trak FCM også det længste strå, lige som midtjyderne er langt foran rivalerne, når det handler om de store handler på transfermarkedet. Foto: Lars Poulsen, Polfoto. Sport og Spil FCM er 100 millioner kroner bedre end Brøndby

Sport og Spil Maradonas datter smider tøjet: Springer ud som undertøjsmodel

166 kommentarer
Vis kommentarer