Nu brænder lokummet, Brøndby

En katastrofe for Brøndby, hvis top seks glipper – og det er ikke utænkeligt, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Her hjælper ingen højere magter. Brøndby og Aleksander Zorniger er i vanskeligheder. Foto: Lars Poulsen
Her hjælper ingen højere magter. Brøndby og Aleksander Zorniger er i vanskeligheder. Foto: Lars Poulsen

HVIS ALEXANDER Zorniger fyrede et ’SCHEISSE’ af i københavner-derbyets døende minutter, så er det fuldt forståeligt.

Der smaskede 19-årige Jonas Wind nemlig Robert Skovs indlæg ind bag Brøndbys Martin Schwäbe – og så var den dyst afgjort med unge Wind som den yngste derby-matchvinder i FCK’s historie.

FCK VAR bedst, og de kombinerede bedre end Brøndby og skabte de største chancer, men var duellen endt uafgjort, så havde det også været helt o.k.

SKULLE DER FALDE en vinder i et derby, der bar præg af angsten for at tabe i en forfærdelig første halvleg, så var FCK lige den tand skarpere – og havde flest afslutninger på kassen.

Med sejren fik Ståle Solbakken repareret på pokalnederlaget til FCM – og fik også lagt lidt pres på midtjyderne i Superliga-duellen.

Det var vel nogenlunde forventet, men for Brøndby er lokummet ved at brænde noget så gevaldigt.

Se også: Stort derby-drama: Tre spillere scorer højest karakter

Artiklen fortsætter under billedet:

Brøndbys Ante Erceg og Benedikt Röcker efter kampen. Foto: Lars Poulsen
Brøndbys Ante Erceg og Benedikt Röcker efter kampen. Foto: Lars Poulsen
 

FOR DET FØRSTE er Fort Brøndby fuldstændig kollapset.  

Ikke siden 15. august har Brøndby vundet på Brøndby Stadion – og det gør ondt langt ind i betonen og hos de trofaste Brøndby-fans.

Noget helt andet er den minimums-målsætning om selvfølgelig at havne i top seks, når grundspillet er slut – og det kan begynde at knibe. Ja, der er lang vej, før vi rammer 26. spillerunde, men alle advarselslamper blinker:

  • Hany Mukhtar ligner en bleg kopi af den udgave, der var kampafgørende i sidste sæson. Hvis ikke han snart finder noget af den nødvendige form fra sidste sæson, så vil Brøndby fortsat være for ufarlige.
  • Kamil Wilczek har båret Brøndby i dette efterår, men nu ser det ud til, at han også er faldet gevaldigt i niveau og ikke bliver serviceret godt nok.
  • Sommerindkøb som Dominik Kaiser og Ante Erceg mangler stadig at bevise deres værd – og Uffe Bech har måske været et friskt pust, men med hans skadeshistorik in mente var det vel kun et spørgsmål om tid, før han også fik en af slagsen i Brøndby-trøjen.
  • Der bliver stadig roteret en del på Brøndby-mandskabet, hvilket er en klar indikation på, at Zorniger ikke har fundet en drømmekonstellation.

Artiklen fortsætter under billedet:

 Brøndbys Paulua Arajuuri har styr på bolden ... Foto: Lars Poulsen
Brøndbys Paulua Arajuuri har styr på bolden ... Foto: Lars Poulsen
 

MAN KAN IKKE sætte en finger på aggressiviteten og arbejdsindsatsen mod Brøndby – og det havde da også været skandaløst andet med den opbakning på stadion. Men kvaliteten kokser!

I forhold til mesterskab og andet gøgl har Brøndby længe været sat af i den duel, men kikser mesterskabsslutspillet, står Brøndby med en regulær fiasko.

Er det realistisk, at de ikke napper en af de første seks pladser i Superliga-stillingen efter 26 runder? Bestemt.

Det burde ikke være sådan, og kvaliteten i truppen bør være god nok til en plads, men så skal der snart leveres.

DE BLÅ-GULE kan selvfølgelig hænge deres kasket på, at AaB er gået fuldstændig i stå – og at FC Nordsjælland også ser ud til at have ramt muren.

O.k., feltet efter FCK og FCM er vanvittigt bredt, men for Brøndbys vedkommende skal der efterhånden et par sejre i træk på kontoen for at få banket den nødvendige selvtillid ind i truppen.

Nej, et derby-nederlag, hvor ondt det end gør på spillere, fans og omgivelser i Brøndby, presser ikke Aleksander Zorniger. Men det er et langt forløb, hvor Brøndby har vist sig alarmerende dårlige til at hente point, og det gør situationen ganske penibel for den tyske træner.

Foto: Lars Poulsen Superligaen - 4. nov. 2018 - kl. 14:46 Vanvittig afslutning: Teenager blev derby-helt i overtiden

Stor succes på banen, men uden for græsset har Brøndbys nye sportsdirektør været ramt af kræft, mens drømmevillaen blev solgt på grund af sønnens sjældne sygdom. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fra syg søn og testikelkræft til kæmpe-job i Brøndby

Robert Skov har været den helt store profil i FC København de seneste uger og henrykket tilhængerne i Parken med masser af mål. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Kom tæt på kanon-kongen Skov: Her er FCK-profilens hemmeligheder

John Lammers har stor andel i Esbjergs nuværende succes. Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix Sport og Spil 11 grunde til gigantisk succes: Sådan har Esbjerg stormet Superligaen

109 kommentarer
Vis kommentarer