Overtidsfadæse! Nu er David Nielsen under skærpet tilsyn

- Det var bragende BUNDUMT af AGF, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Se Mustapha Bundus katastrofale aflevering.

KRYDSERNE ER sat – og AGF sagde NEJ til Europa!

Nødtvungent og på den mest idiotiske facon, nemlig da Mustapha Bundu i kampens døende sekunder valgte den værste af 27 forskellige løsninger.

Med fire-fem AGF-spillere på vej frem, sender han den lige i fødderne på en Randers-forsvarer, og sekunder efter ligger kuglen bag AGF-keeper Grabara.

Bragende Bundumt!

EN FULDSTÆNDIG vanvittig afslutning på endnu et Superliga-drama. Her leverer strukturen for fulde gardiner!

Selvom Flemming Povlsen havde usædvanligt svært ved at save svigersønnen Bundu over på Canal 9, så var den sierraleonske kantspiller naturligvis skurken i Europa League-playoff-dramaet.

Man skal dog også lige huske, at Bundu er en af hovedårsagerne til, at AGF skulle spille denne kamp med en række store præstationer gennem de sidste par måneder.

Se også: Superligaprofil bekræfter: Kæreste med EM-helts datter

Artiklen fortsætter under billedet:

 AGF's Mustapha Bundu var kampens store skurk, der lagde aarhusianernes Europa League-drøm i graven. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
AGF's Mustapha Bundu var kampens store skurk, der lagde aarhusianernes Europa League-drøm i graven. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Se også: Hemmelighedsfuld Ståle: - Jeg har et par vigtige møder

NEDERLAGET til Randers, der var såre fortjent over to kampe, sætter da også AGF’s ellers voldsomt hypede forår i relief. 

En sejrstime på syv lød flot, men sagen er jo stadig, at det var en gedigen skuffelse ikke at nå slutspillet.

David Nielsen har altså stadig til gode at bevise sig, når der for alvor skal leveres. Om det så gælder en plads i mesterskabsslutspillet, pokalturneringen eller som her en mulig Europa League-plads.

Skal vi ikke bare sige, at han bør være under ekstremt skærpet tilsyn i AGF, når den nye sæson sparkes i gang!

Artiklen fortsætter under billedet:

Randers FC's Marvin Egho jubler efter målet til 1-1 i overtiden. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Randers FC's Marvin Egho jubler efter målet til 1-1 i overtiden. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

NU VENTER DER så Randers en kamp på Brøndby Stadion om en tur i Europa – og naturligvis er Brøndby pænt store favoritter.

Når det kommer til de blå-gule, så må man – trods en sæson på det absolut jævne – alligevel tage hatten af for den moral og rygrad Brøndby har vist.

Trods massiv modgang, kritik og en tabt pokalfinale, så har Martin Retov og spillerne alligevel samlet de løse ender og leveret en flot afslutning. 

Den vil naturligvis falde fuldstændig til jorden, hvis man ikke udløser Europa League-billetten på fredag mod Randers.

HVOR EUROPA League vil være bonus for Randers, så er det en anderledes nødvendighed for Brøndbys DNA.

Selvfølgelig kan man indvende, at uden et stramt Europa League og Superliga-program samtidig, så vil Brøndbys nye træner – som vi stadig venter på – og spillerne få en mere rolig indflyvning til genopbygningen.

Sådan spiller klaveret bare ikke og det er da også værd at huske på, at Alexanders Zornigers indtog i Brøndby faktisk startede med en superflot Europa League-forløb.

Her var der ikke mange, der havde sat kryds ved Brøndbys europæiske muligheder.

Se også: Kæmpe overtidsdrama knuste AGF's Europa-drøm

Sport og Spil 'Jeg har bandet Ståle hele vejen til Norge flere gange'

Ekstra Bladets betting-ekspert, Henrik Rothenbücher Sport og Spil Henriks simple trick: Slå bookmakeren næsten uden risiko

Sport og Spil Veteraner tager tyren ved hornene: Det er skræmmende

83 kommentarer
Vis kommentarer