Pinlig nedrykning: Det skal koste hoveder!

Viborgs nedrykning er en skandale, men velkommen til Helsingør, der måske kan genskabe noget af den fodboldfeber, Superligaen har manglet, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Helsingørs Johnnas Ritter og Andreas Holm i kamp med Viborgs Jung Bin Park. Foto: Ernst van Norde
Helsingørs Johnnas Ritter og Andreas Holm i kamp med Viborgs Jung Bin Park. Foto: Ernst van Norde

Wauw! Så vågnede Holger Danske sgu' da for alvor og Helsingørs gæve kæmper kan nu kalde sig Superliga-hold.

Fuldstændig vanvittigt og det er uhørt pinligt, ja nærmest tåkrummende, at Johnny Mølby og Viborg skal ned i den næstbedste række. Banket derned af en flok lavtløns-fyraftens-proffer, der bare ville det mere

Det må selvfølge have konsekvenser i den jyske Domkirkeby. Et er, at stort set hele sæsonen har været spillet med ryggen mod muren, men at man kan solde det hele op mod Danmarks 17. bedst placerede hold er en skandale!

Viborgs materiale er på papiret ikke dårligere end Horsens, Silkeborgs  - eller Helsingørs. På papiret, men skal vi ikke bare sige, at en ting at være god på papiret et andet er at være det på græsset.

’Good on paper – shit on grass’, lyder den rammende beskrivelse af det fænomen og Johnny Mølby har i hvertfald ikke formået, at gøre dem gode både på papir og græs.

Viborg er for en stund pinlig fortid, men klubben bør selvfølgelig sigte efter et hurtigt comeback til Superligaen. Der hører de trods alt til.

Men Christian Lønstrup og hans mandskab fik også udstillet, at bunden af Superligaen ikke er meget bedre end toppen af 1. Division - og det er beskæmmende med tanke på forhold og løn.

Og så til Kronborg og omegn, hvor den traditionelle håndboldby nu skal lege med de bedste i Superligaen.

Det er en sindssyg historie om en klub, der på en tredje plads udnyttede den nye struktur mesterligt og toppede i to kampe mod Viborg. Det er klasse og både indstilling og viljen til at spille en teknisk gang fodbold er værd at løfte på hatten for.

Der er heller ikke andet gøre for det arbejde Christian Lønstrup har udført med en trup, der ikke ligefrem skriger af Superligaklasse – og man må sige, at i Ståle Solbakken, David Nielsen og nu Christian Lønstrup, så har Superligaen nu tre trænere med temmelig tydeligt FCK-dna.

Også selvom han endnu ikke har den fornødne P-licens, men efter sigende er han på næste kursus. Han burde bestå...

Helsingør er nu kastet ud i et kapløb med tiden for at gøre organisationen, truppen og forholdene Superliga-klar.

Her kunne Holger Danske godt give en hånd for det er sikkert langt vanskelige end turen op i den bedste række. 

Det første forlydende går på, at det nuværende setup skal bevares, altså en deltids professionel ordning ala Hobro, hvilket ikke lige spiller ind i tankerne om kvalitetsforhøjelsen af den bedste danske række.

Og over en hele sæson og ikke bare to knald-eller-fald-kampe, så vil Helsingør blive udfordret på bredden og set-up’et.

At det fodboldforskrækkede Nordsjælland nu får det tredje hold i Superligaen, hvis vi tæller Lyngby med, er med garanti endnu en mavepuster til tilskuertallene.

Men hey, det er fodbold, uforudsigeligt og forrygende sjovt. Sådan skal det også være.

Til gengæld kan det jo være, at Helsingør kan levere noget af den fodboldfeber Superligaen har savnet. Som Hobro gjorde i den første Superligasæson.

Under alle omstændigheder: Velkommen til Helsingør.

Og vi ses snart. For om cirka halvanden måned så ruller Superligaen igen.

Vi glæder os allerede. For trods alle skavankerne, så holder vi meget af Superligaen her på Ekstra Bladet.

Se også: Succestræner David Nielsen forlænger med Lyngby

Se FC Helsingør-spillernes oprykningsfejring:

Se også: Sensation: Vanvidskamp sender miniputter i Superligaen

Mikkel Kessler er i fuld gang med træningen frem mod sit comeback senere på året. Nu har han bestået alle lægelige undersøgelser, så den forhindring er ryddet af bordet. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Kessler i stort interview: Ingen kommer til at presse mig i ringen

203 kommentarer
Vis kommentarer