Pinlig sæsonstart: Her peger pilen hen

- Carsten V. Jensen har stor andel i mestrenes katastrofale sæsonstart, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Pinlig sæsonstart: Her peger pilen hen

Highlights: Sent sønderjysk kludemål forværrer Brøndbys sæsonstart

KUNNE DER VÆRE en enkelt Allerød-spiller eller tre, der går og drømmer om en vaskeægte pokalsensation?

Sagen er nemlig den, at Danmarksserie-mandskabet møder Brøndby i DBU Pokalen på torsdag – og skal dermed op mod de forsvarende mestre, der står i en monumental krise.

SENESTE LAVPUNKT i Brøndbys pinlige sæsonstart er nederlaget til SønderjyskE, der heller ikke havde oplevet den fornøjelse at vinde en fodboldkamp i denne Superliga-sæson, men så kom Brøndby heldigvis på besøg …

Jo, det står krystalklart, at hjemmeholdets sejrsmål var både heldigt og tilfældigt, men Brøndbys indsats sætter bare en tyk streg under, hvad der efterhånden står lysende klart:

  • Brøndby skaber stort set ingen chancer – og så er det svært at score mål.
  • Kvaliteten i truppen er i den nuværende forfatning mere egnet til nedryknings– end medaljeslutspil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bekymrede miner hos Niels Frederiksen, Simon Hedlund og Jespoer Sørensen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Bekymrede miner hos Niels Frederiksen, Simon Hedlund og Jespoer Sørensen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

JEG SKREV FOR ET PAR uger siden, at jeg var bekymret for Brøndbys sæson. Kunne man gabe over både Europa League, pokalturnering og Superliga med den trup?

Svaret er et klart nej – og Brøndby skal sådan set bekymre sig over, om sæsonen kan gå hen og blive helt pinlig.

Den er nemlig godt på vej.

0,89 POINT LYDER pointgennemsnittet, og der findes masser af trænere i Brøndby, der er fyret for langt mere.

Spørg bare Alexander Zoniger, Henrik Jensen, Kent Nielsen, Auri Skarbalius – ja, fortsæt selv.

Man ender i hvert fald ikke i top tre, der er Brøndbys erklærede mål.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Brøndby og Anis Ben Slimane i frit fald. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Brøndby og Anis Ben Slimane i frit fald. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

SELVFØLGELIG ER DET helt skævt at tale om en fyring af Niels Frederiksen, der burde have tårnhøj kredit i Brøndby efter det noget sensationelle mesterskab.

Den slags højere retfærdighed findes bare sjældent i fodbold.

Sagen er vel også nærmere, om ikke fodbolddirektør Carsten V. Jensen har skubbet Niels Frederiksen ud på en planke, hvor hajerne kredser nedenfor?

Det synes jeg – og derfor vil en fyring være uanstændig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Opbakningen til Brøndby var som sædvanlig i top. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Opbakningen til Brøndby var som sædvanlig i top. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Læs også analysen af Brøndbys transfervindue: Brøndbys barske kamp: Klubben står svagere (Ekstra Bladet PLUS+)

DERFOR PEGER PILEN i høj grad på Carsten V. Jensens middelmådige transfervindue, hvor man i hvert fald ikke fik bygget videre på mesterskabs-euforien og succesen.

I stedet er man dumpet ned et sted, hvor det igen bliver en evig kamp op ad bakke.

Carsten V. Jensen gør sig skyldig i to forsømmelser: For sent og for pauvert.

Der er i hvert fald langt mellem pletskuddene, hvor kun Andreas Maxsø kan kaldes en ægte fuldtræffer.

Se højdepunkterne fra dramatisk topkamp i Parken:

I PARKEN HAVDE DET sin helt egen herlige nemesis-fortælling, at stadionspeakeren i pausen gik rundt på banen og remsede de øvrige Superliga-resultater op.

Selvfølgelig med særlig kunstpause efter SønderjyskE-Brøndby – og inden resultatet begejstrede flertallet af de 34.378 tilskuere …

For FCK leverede nemlig også en sølle indsats i 1-0-nederlaget. At spille 11 mod 10 i mere end en time – og alligevel tabe 1-0 på hjemmebane er ringe og uacceptabelt for FCK, der intet skabte af chancer.

Pinligt, når man nu inviterede til kæmpefest i Parken.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Bo Henriksen var i hopla efter den overraskende sejr i Parken. Foto: Lars Poulsen
Bo Henriksen var i hopla efter den overraskende sejr i Parken. Foto: Lars Poulsen

Junior Brumado var en enmandshær i Parken. Foto: Lars Poulsen
Junior Brumado var en enmandshær i Parken. Foto: Lars Poulsen
 

FORKLARING? TJAE, et uopfindsomt FCK-hold fik sjældent udfordret en-mod-en eller kom igennem på kanterne – og boldomgangen lignede også nogle søvnige streger på en taktiktavle!

Efter udvisningen af Evander, der må tage denne måneds pris som den dummeste fodboldspiller for den svinestreg på Jonas Wind, pakkede Bo Henriksens mandskab sig dygtigt med fem på linje.

Med enmandshæren i Rambo-stil Junior Brumado i front, så var det nok til at knække FCK.

Et stort tilbageskridt for Jess Thorup, der ellers kommer fra en periode med masser af flow i spillet – men ikke tosset for spændingen i Superligaen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jess Thorup med bekymret mine. Foto: Lards Poulsen
Jess Thorup med bekymret mine. Foto: Lards Poulsen
 

OG SÅ KAN VI JO lade de godt 200 FCM-fans få det sidste ord, da de på et tomt stadion sang: ’Der er så stille i Parken …’

Se Randers og FCN levere et brag af en halvleg i fem-måls-bonanza:

Pinlig sæsonstart: Her peger pilen hen