Pinligt, Bendtner: Fuld plade i bullshit-bingo

Ekstra Bladets sportschef er ikke imponeret over Nicklas Bendtner og Rosenborgs optræden

- Undskyld. Se hele Bendtners tale fra tirsdagens pressemøde i Rosenborg. (Video: Jonas Ryefelt)

HAN VAR IKKE vandkæmmet, men ellers skulle Nicklas Bendtner på Rosenborgs interimistiske pressemøde om taxa-episoden i København fremstå tilpas brødebetynget.

Javel, ja – men det var ikke ligefrem det indtryk han efterlod. Tværtimod lignede han på en prik den Bendtner, der både har sagt, at ’I aldrig vil se mig vakle ud af en natklub igen’ og utallige gange har sagt, at han skam er blevet både mere moden og voksen.

HMM ... ÅBENBART IKKE så meget, at han med egne ord kunne redegøre for, hvordan han havde det, men måtte støtte sig til et talepapir, der ikke ligefrem brillerede i opfindsomhed, refleksioner eller nærvær.

Det var sætninger trukket i en automat og blottet for personlighed.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

NÅR ROSENBORGS daglige leder, Tove Moe Dyrhaug, tilmed udstrålede, hvor lidt hun ønskede at være i centrum for pressemødet, så blev det en yderst pinlig affære, hvor de samme svar sejlede igennem lokalet igen og igen.

Den ’gode dialog’ og ’processen’ blev sagt så mange gange af den norske fodboldleder, at der var fuld plade i bullshit-bingo.

DET ER NATURLIGVIS fuldt forståeligt, at Rosenborg BK bakker op om Bendtner, så længe der ikke er faldet en afgørelse i sagen. Det manglede bare.

Det er også helt på sin plads, at man ikke vil gå ind på gættelegene omkring, hvorvidt Nicklas Bendtner bliver fyret, hvis han får en voldsdom – og lige så rettelig er det, at spørgsmålene bliver stillet.

Men hvorfor man eksempelvis ikke ville fortælle, hvorfor man havde givet Dantaxi og chaufføren en undskyldning, er vel lidt af en gåde.

NICKLAS BENDTNER SELV har via sin advokat, Anders Nemeth, meddelt, at han ikke er skyldig i den sigtelse for vold, der er blevet rejst mod angriberen. 

Det er helt efter bogen, og sagen må nu gå sin gang med de afhøringer og vidneudsagn, der nu følger.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

DEN DANSKE angriber med hang til store overskrifter har selvfølgelig prøvet hele rumlen før, så han kan formentlig passe sit job indtil dommens dag. 

Måske med mere fokus på fodbold, men muligvis også med bevidstheden om, at en fyreseddel kan hænge over hovedet på ham. 

FOR ROSENBORG er ganske enkelt presset af at gøre det rigtige – og det er en sag, der får på alle pedaler i Norge, så alle øjne vil være rettet mod Trondheim.

Kritikken for en elendig proces haglede nemlig ned over klubben, da træner Kåre Ingebrigtsen sammen med assistenten Erik Hoftun blev afskediget i juli. 

Nu står klubben så med en endnu varmere kartoffel i hånden – og vil formentlig få mere end svært ved at beholde Nicklas Bendtner i truppen, hvis der falder en voldsdom med fængselsstraf.

Tidligere tirsdag deltog Nicklas Bendtner i et pressemøde i Trondheim. Foto: Lars Poulsen Dansk fodbold - 11. sep. 2018 - kl. 18:22 Nu taler taxachaufføren - afviser Bendtners forklaring

Rosenborg nægtede at redegøre for, hvordan de ville forholde sig, hvis Bendtner skulle blive dømt. Foto: Lars Poulsen Skandinavien - 11. sep. 2018 - kl. 17:40 Rosenborg-boss konfronteret: Sådan ser Bendtners fremtid ud

Nicklas Bendtner er fortsat Rosenborg-spiller. Foto: Lars Poulsen Skandinavien - 11. sep. 2018 - kl. 16:23 Bendtner nægter sig skyldig - bliver i Rosenborg

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen