Pisser på DBU: Helt ufatteligt!

- Fupagenten Nudi Ghelam gør grin med DBU's agentregler, men det sker jo heller ikke en dyt fra unionens side, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

DET ER ALDRIG sjovt at være til grin. Slet ikke for sine egne penge!

Den følelse må en del fodboldagenter gå rundt med, efter Ekstra Bladet har afsløret, hvordan Nudi Ghelam har ageret som agent uden den rette tilladelse.

Nu har jeg ikke særskilt ondt af agenter, der hvert år suger milliarder ud af den samlede fodboldverden, men hvis ikke området skal udvikle sig til mere bananrepublik end tilfældet er, så skal fodboldens styrende organisationer tage deres ansvar alvorligt.

EN FYR SOM Nudi Ghelams etik og moral kan man næppe gøre noget ved, men det virker helt ufatteligt, at DBU bare vender ryggen til, når han åbenlyst pisser dem op og ned ad ryggen og håner de regler, der nu engang er opstillet.

De regelrette agenter forpligter sig på at overholde en række regler, betaler til DBU og kan sanktioneres. Ham, der ikke betaler, kan bryde alle regler uden at frygte noget. Det er kugleskørt og ødelæggende for systemet.

Så ja, DBU har et kæmpe ansvar.

Artiklen fortsætter under billedet ...

På Nudi Ghelams Instagram-profil kunne man tidligere se et opslag, hvor Ghelam var i selskab med det daværende FCK-talent Jacob Haarhr.På billedet sidder Haar med en kuglepen klar til at underskrive et dokument. Det er ledsaget af teksten 'welcome'.Opslaget er fra september 2020, men Ghelam har inden for de seneste dage slettet det.
På Nudi Ghelams Instagram-profil kunne man tidligere se et opslag, hvor Ghelam var i selskab med det daværende FCK-talent Jacob Haarhr.På billedet sidder Haar med en kuglepen klar til at underskrive et dokument. Det er ledsaget af teksten 'welcome'.Opslaget er fra september 2020, men Ghelam har inden for de seneste dage slettet det.
 

AT REGLERNE ER håbløse, er en ting. En ren straffeattest og en bankoverførsel, så er man fodboldagent og kan rådgive unge spillere om nogle vanvittigt vigtige valg, de skal foretage sig. Ingen krav om faglighed, etik eller moral. Absurd.

På bare fem år er antallet af agenter i Danmark eksempelvis fire gange så stort, som det var i 2015. Netop fordi man bare trækker autorisationen i en automat. Det skal bare stoppes – og baggrundstjek på agenter indføres.

DET ER REGLERNE, men at DBU ikke overvåger, advarer og informerer mere, end tilfældet er, må betragtes som et decideret svigt.

Ikke mindst overfor de håbefulde unge talenter, der selvfølgelig fantaserer om det store fodboldeventyr, men risikerer at havne i kløerne på en uautoriseret ’agent’, der tænker mere på penge end knægten med drømmene.

Ja, men vi informerer skam også, vil DBU mene. Ja, men åbenbart ikke godt nok, for den er ikke feset ind på lystavlen hos alle!

DBU OG KLUBBERNE bruger millioner på talentudvikling, men hvor mange ressourcer bruger man egentlig på dem, der er tættest på spillerne, nemlig agenterne. Stort set ingen.

Klubberne, Divisionsforeningen og Spillerforeningen har naturligvis også et kæmpe ansvar for, at reglerne bliver overholdt, men til syvende og sidst er det DBU, der udsteder agentlicencer.

Tilmed overholder DBU ikke engang deres eget cirkulære for fodboldagenter, hvor der i stk 18.2 står, 'at DBU offentliggør på sin hjemmeside navnene på fodboldagenter, der afslutter deres virksomhed uanset årsag.'.

Hov, det havde DBU så også lige glemt, så endnu et svigt i oplysningens hellige navn. DBU's patetiske forklaring: Server-skift i IT-systemet...

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nudi Ghelam har ingen licens som fodboldagent. Foto: Privatfoto
Nudi Ghelam har ingen licens som fodboldagent. Foto: Privatfoto
 

FORMAND FOR DBU Jesper Møller sagde ellers i 2017 i forbindelse med et servicetjek af agentreglerne, at ’vi ønsker fuldt fokus på transparens og ordentlighed i fodboldens verden, og jeg betragter dette som et skridt i den rigtige retning’.

Varm luft fra formand Møller, der til forveksling ligner de samme forblommede vendinger, der bliver brugt i forbindelse med VM i Qatar.

Der er bare ikke brug for flere varmluftsmeldinger fra DBU eller flere ligegyldige embedsmands-svar fra DBU’s floskelmaskine.

Vi vil hellere se noget handling!

Superligaen fortsætter uden tilskuere

Store følelser: Højbjerg-besked deler vandene