Revser Danmark efter ny nedtur: I svigter fansene!

Danmark leverede endnu ikke engang den fodbold, danske fodboldfans sukker efter for at skabe begejstring om landsholdet, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Det var en svært skuffet Allan Olsen, der analyserede kampen bagefter. Video: Discovery Networks Danmark. Foto/producer: Tariq Mikkel Khan/Kristian Hansen.

DER VAR ELLERS linet op til en trippel-rød!

Først Liverpool, så Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten – og så skulle Danmark jo fuldende hattricket…

Sådan gik det ikke i Parken – og det kan Åge Hareides mandskab udelukkende takke sig selv for.

Forventningerne var ellers banket i vejret. Glemt var de første 70 rædselsfulde minutter mod Schweiz, vejret var fremragende, det var fredag aften – og juni-landskampe i Parken dufter bare fedt.

Det var 34.000 i Parken, højt hår og bajere – og kravet om en sejr, der lå i aftenluften over Østerbro i København.

Men ud over den magiske 5-1-sejr i Dublin, der sendte Danmark til VM i Rusland, så er uafgjort åbenbart standard, når de to øldrikkende folkefærd krydser klinger og promiller!

Nu tre sløje på stribe…

PIERRE EMILE Højbjerg grundlagde ellers det, der burde have givet en dansk sejr med føringsmålet til 1-0, da Southampton-anføreren løb uimodståeligt i feltet og pandede indlægget fra Jens Stryger Larsen i kassen!

En kæmpe forløsning efter en anden halvleg, hvor Yussuf Poulsen, Nicolai Jørgensen og Martin Braithwaite skrev sig op til et rentefrit overtræk på chancekontoen!

Det var altså en type chancer, der skal scores på. Kald det kynisme, men i virkeligheden handler det i højere grad om færdigheder - eller mangel på samme.

PIERRE EMILE HØJBJERG VAR vel ret beset også den eneste dansker, der med nogen ret kunne være skuffet over at starte på bænken, men nu fik han da sendt et signal til Åge Hareide, at han banker på til en startplads.

Ja, han kunne sådan set snildt være sendt på banen i pause efter en første halvleg, hvor både Lasse Schöne og Thomas Delaney var langt under niveau.

Artiklen fortsætter under billedet...

Pierre Emile Højbjerg var en af få lyspunkter, mener Allan Olsen. Foto: Lars Poulsen
Pierre Emile Højbjerg var en af få lyspunkter, mener Allan Olsen. Foto: Lars Poulsen
 

Føringen holdt desværre kun i nogle minutter, før Shane Duffy kom foran Simon Kjær, der spillede en elendig landskamp, og den lange irer sendte kuglen ind bag Kasper Schmeichel. Det gjorde ikke sagerne bedre, at Andreas Christensen laver et tosset frispark - og et forsvar, der trækker for langt ind under mål.

1-1-resultatet er naturligvis voldsomt skuffende, og det var så tredje gang i træk at Danmark og Irland delte i porten.

Måske kan Åge Hareide holde fast i, at 1-1 ikke var nogen katastrofe med blikket rettet på stillingen, hvor de øverste to pladser giver adgang til EM, men det var den ondelyneme heller ikke nogen triumf.

For resultatet betyder, at Danmark ER under et vist pres i gruppen.

Danskerne havde overtaget i de største dele af kampen, der heldigvis blev mere underholdende end de to forrige kampe, hvor irerne holdt Danmark på 0-0.

LANDSTRÆNER MICK MCCARTHY HAVDE nemlig dikteret et aggressivt og højt pres på danskerne – og med flere ugers kamppause i benene for mange af spillerne, så blev der specielt i første halvleg tabt voldsomt mange bolde.

Enten ved, at selv de nemmeste afleveringer kiksede eller boldene blev høvlet ud over sidelinjen, når et skift eller en lang pedal blev forsøgt.

Selv ellers boldfaste typer som Lasse Schöne og Thomas Delaney tog en overraskende stor del af boldtabene på deres røde trøjer.

At man på store stræk taber den fysiske duel er måske ikke så overraskende, men at man ikke kan kombinere sig bedre forbi dette irske mandskab er jammerligt.

Ja, irerne gav fuld pedal i nærkampe og med stort hjerte, men det er stadig et mandskab som Danmark skal kunne vinde over.

Ikke mindst hjemme i en fyldt Parken er det voldsomt skuffende, at det danske landshold ikke kunne give hjemmepublikummet den sejr, der burde have været spillet sikkert i hus.

DBU TALER SÅ MEGET om, at de vil skabe en fed stemning omkring det danske landshold, og det er al ære værd, men det kommer ikke af glad konfetti og håndtryk til de danske fans fra Peter Møller.

De danske fodboldtilskuere i Parken og foran skærmen får stadig ikke den fodbold, de sukker efter – og altså heller ikke sejrene.

Så er det altså svært at skabe den begejstring, som alle jo egentlig gerne ser omkring landsholdet.

Det røde hattrick blev altså i sidste ende et forvasket et af slagsen. Måske ligesom rød bloks valgsejr…

Herrelandsholdet karakterer (Fodbold)

 

God
4

Den danske målmand havde ikke meget at bestille før pausen, men reddede Danmark de få gange, det brændte på. Var sjældent uskarp på sine udspark.

 

 

Foto: Anders Kjærbye

 

Pengene værd
3

Det må være frustrerende at tage så mange dybdeløb uden at få bolden, men højrebacken kan ikke lastes for sit store løbearbejde. Vandt de fleste af sine dueller.

Foto: Anders Kjærbye

 

Pengene værd
3

Ligesom sin kollega i højre side fik han lov til at løbe rigtig mange forgæves meter. Men det klædte ham med de mange dybe løb, og han satte trumf på med oplægget til Højbjerg.

 

Foto: Anders Kjærbye

 

Ringe
1

Normalt er han det sikre anker i det danske forsvar, men kaptajn Kjær havde en sjælden offday med mange fejl og tabte dueller. Taber sin markering ved den irske udligning.

 

Foto: Anders Kjærbye

 

Pengene værd
3

Var med i stedet for ’Zanka’ og greb chancen uden at sprudle. Bedst i et dansk forsvar på det jævne, og hans fine afleveringsspil pynter.

 

Foto: Anders Kjærbye

 

Pengene værd
3

Selv når Danmarks største stjerne er et stykke fra sit bedste, kommer der mange gode ting fra fynboens fødder. Langt fra hans bedste landskamp, men et niveau over resten af midtbanen.

Foto: Anders Kjærbye

 

Lige bestået
2

Elegantieren fra Ajax formåede ligesom Delaney aldrig at tæmme den irske midtbane. Der kom også gode ting fra veteranen, men varmede ind i mellem bolden for meget.

 

Foto: Anders Kjærbye

 

Uden for bedømmelse
UB

(Ind 72.) Kom ind fra bænken og viste noget gejst. Satte fornemt panden på oplægget fra Jens Stryger og scorede til 1-0. Spillede ikke længe nok til at få en bedømmelse.

Foto: Anders Kjærbye

 

Lige bestået
2

Arbejdsindsatsen fejler aldrig noget hos Dortmund-dynamoen, men mange afleveringer havde forkert adresse, og han gav irerne for meget plads. Tæt på scoring

 

Foto: Anders Kjærbye

 

God
4

(Ud 65.) Var sammen med Yussuf Poulsen det mest opløftende i det danske spil før målet. Ekstremt løbevillig og aggressiv overfor det irske forsvar.

 

Foto: Anders Kjærbye

 

God
4

Danmarks klart bedste på en aften, hvor han kunne – og måske også burde – have scoret en kasse eller to. Konstant farlig og udfordrende med sit tempo og den stærke fysik.

Foto: Anders Kjærbye

 

Ringe
1

Skal have ros for arbejdsindsatsen - og en fornem stikning til Yussuf Poulsen – men angriberen mangler tydeligvis stadig skarphed og selvtillid. Med i mangel af bedre.

Foto: Anders Kjærbye

 

Pengene værd
3

(Ind 65.) Kom ind for Braithwaite og viste fine takter med sin fysik og fine teknik. Bør være tæt på at overtage Nicolai Jørgensens startplads mod Georgien på mandag.

Foto: Anders Kjærbye

 

Pengene værd
3

Nordmanden valgte det sikre i sin startopstilling, men var meget længe om at reagere på den svagt fungerende danske midtbane. Må ærgre sig dybt over pointtabet.

Foto: Anders Kjærbye

Mads Kaalund skal hjælpe Silkeborg til overlevelse i den nye sæson. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler Silkeborg, Esbjerg og OB

Robert Skov bliver en af transfervinduets mest interessante emner at følge. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler FCK, Lyngby & Hobro

Niels Frederiksen og Ebbe Sand får også en travl transfersommer. Foto: Kenneth Meyer Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler Brøndby, Randers & FC Nordsjælland

128 kommentarer
Vis kommentarer