Riddersholm-snak er giftig for AGF

Presset på Wieghorst stiger efter afsløringen af kontakt mellem AGfF og Glen Riddersholm, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Interview med Glen Riddersholm lige efter hans opsigelse.

RETTIDIG OMHU eller en listig plan bag den nuværende træners ryg?

Det er bundlinjerne af den historie, som Ekstra Bladet afslører i dag, nemlig at AGF-direktør Jacob Nielsen og Glen Riddersholm var i dialog både før og efter Glen Riddersholms opsigtsvækkende opsigelse.

Glen Riddersholm har haft samtaler med AGF-direktør Jacob Nielsen (Foto: Anders Brohus) AGF - 28. sep. 2015 - kl. 07:15 Afsløring: Guld-Glen førte hemmelige samtaler med AGF

NÅ, JA – ER det nu forkert, at en direktør holder sig orienteret i markedet? Næh, bestemt ikke, men når to så markante personer taler sammen helt tæt op til Riddersholms opsigelse, kan man jo ikke lade være med at tænke sit.

Problemet for altid driftige Jacob Nielsen er selvfølgelig, at den føler til Riddersholm – hvor stor eller lille den end har været – næppe har været clearet med AGF-baglandet, og det kan give AGF-direktøren nogle problemer.

EN DYGTIG direktør – og sådan en er Jacob Nielsen – har selvfølgelig en plan B klar, hvis man stritter træneren ud eller han skulle havne i DBU som ny landstræner.

Der er altså intet forgjort i at tage de rette sonderinger, men det er lige så klart, at det i forvejen halvsløje forhold mellem Morten Wieghorst og AGF-ledelsen næppe bliver varmere efter Ekstra Bladets afsløring.

Se også: Skuffede århusianere: 'Vi blev spillet ud af banen'

MÅSKE HAR AGF også klaret sig lidt for godt til, at Jacob Nielsen har villet sætte sin plan i værk, og naturligvis er han nødt til at afvise Ekstra Bladets oplysninger, men uanset hvad, så er Riddersholm-snakken naturligvis giftig for det nuværende AGF-projekt.

Glen Riddersholm? Ja, et ambitiøst AGF-projekt i en by, der tørster efter fodboldsucces er næppe svært at sælge til den succesfulde træner, for potentialet er selvfølgelig enormt i Aarhus.

SELV OM AGF fik tre skrivebordspoint tildelt i weekenden, har resultaterne på banen været ualmindeligt sløje på det seneste, og mod FCN lignede AGF bestemt ikke et hold på vej mod bedre tider. Syv spillerunder uden en sejr – og nej, de tre point mod Hobro tæller ikke i denne sammenhæng – gør kun presset på Wieghorst større.

 

Men Jacob Nielsen har jo Glen Riddersholms nummer …

Morten Wieghorst har ikke længere det varmeste forhold til AGF-toppen (Foto: Lars Poulsen) Superligaen - 28. sep. 2015 - kl. 10:39 Koldfront i AGF: Derfor er Riddersholm i søgelyset

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

22 kommentarer
Vis kommentarer