Ryst ikke på hånden med Bendtner, Åge!

Selvfølgelig står Hareide med et voldsomt dilemma med Wolfsburg-angriberen, men der er masser af gode grunde til, hvorfor han ikke skal udtages, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen 

Der er nok at tænke på for Åge Hareide, når talen falder på Nicklas Bendtner. Foto: Phillip Devali
Der er nok at tænke på for Åge Hareide, når talen falder på Nicklas Bendtner. Foto: Phillip Devali

NÆVN LIGE en venskabskamp, hvor landsholdsudtagelsen har været så debatteret, som den er lige nu! Nej, der er ingen, vel? Og der er selvfølgelig to helt afgørende årsager til, at truppen mod Island og Skotland skaber bølgeskvulp.

  • Det er Åge Hareides første udtagelse som dansk landstræner, og forventningen er selvfølgelig nogle nye spillere, nye signaler eller måske en lille revolution.
  • For første gang i nyere landsholdshistorie hænger Nicklas Bendtner for alvor i en tynd tråd.

Det er selvfølgeligt fedt, at Fodbolddanmark igen gider at tale landsholdsudtagelse, og det helt store emne er naturligvis Nicklas Bendtner.

JEG HAR TIDLIGERE slået til lyd for, at Bendtner burde droppes, mens Ekstra Bladets Stig Tøfting synes, det er o.k., hvis Bendtner er med i truppen. For at give ham den opmuntring. Fair nok, men jeg er stadig af den helt klare opfattelse, at Nicklas Bendtner skal have et knivskarpt wakeupcall: Skal du på landsholdet, så skal der styr på karrieren.

Når man så hører Åge Hareide tale om mere løb uden bold og mere pres, ja så kan man jo spørge sig selv, om der er overhovedet er plads til Nicklas Bendtner.

Læg oven i, at der med garanti kommer til at stå nul førsteholdsminutter ud for Nicklas Bendtner i dette forår.

Måske ryger han så meget i frostboksen i Wolfsburg, at han ikke længere skal træne med førsteholdet – og det røde landsholdskort burde give sig selv.

Daniel Aggers kontrakt med Brøndby udløber til sommer, men ifølge Åge Hareide tyder intet på, at han stopper karrieren (Foto: Jan Sommer) Landsholdsfodbold - 8. mar. 2016 - kl. 06:49 Hareide afslører: Agger ser ud til at fortsætte

MEN – OG DER er et kæmpe men. Åge Hareide er nemlig under pres og har til Ekstra Bladet udtalt, at det er til Kirin Cup i Japan i juni, at man vil kunne se omridset af det landshold, som starter VM-kvalifikationen til september.

Derfor kan nordmanden jo føle sig presset til at tage Bendtner med i denne omgang og også til Kirin Cup for at give ham de kampe i benene.

Hverken i Japan eller i VM-kvalifikationen vil Nicklas Bendtner have noget, der ligner kampform, og derfor skal Åge Hareide satse anderledes – og han skal ikke ryste på hånden.

Nordmanden kan jo lige så godt stå i samme situation til efteråret, hvor Nicklas Bendtner stadig ikke har fundet den rigtige klub.

ALTERNATIVERNE ER måske ikke verdensklasse, men både Nicolai Jørgensen, Martin Braithwaite og måske Yussuf Poulsen er alternativer. Målt på den direkte duel i Aarhus mellem Morten Duncan Rasmussen og Andreas Cornelius trak FCK’eren det længste strå, men begge er også muligheder.

Hvis det var Ståle Solbakkens tanke at spille med Cornelius mod AGF for at få ham ind i landsmanden Hareides landsholdsvarme, så mislykkedes det projekt bestemt ikke.

Skarpheden var måske ikke helt udtalt foran mål, men den store angriber vandt nærmest alt i luften og var en stærk spilstation.

SÅ JO, Bendtner i form er velkommen, men en rusten Bendtner skal kunne afløses.

Vi bliver klogere onsdag.

Morten Olsen var den bedst lønnede i DBU. han fik formentlig i underkanten af syv millioner kroner i årsløn. DBU brugte 7,9 mio. kr. på trænerlønninger på A-landsholdet i sidste regnskabsår- (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 5. mar. 2016 - kl. 08:12 Millionerne ruller: Så meget tjente DBU's landstrænere

Se Åge Hareide vælge mellem Norge og Danmark - og ja, der er fåremave involveret:

39 kommentarer
Vis kommentarer