Ryster på hovedet: Det er kynisk spekulation!

- Det er er i bedste fald flosset moral, hvad AGF og Randers har gang i, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Jønsson vil slutte karrieren i AGF: Aarhus er min by. Video: Discovery

SHIT, DET ER smart. Vi lukker lige øjne og ører, lader vores spillere holde sig i gang – samtidig med, vi får lønkompensation fra staten.

Den sidder sgu’ da lige i målhjørnet, har de måske tænkt i Randers og AGF. Men heldigvis blev begge klubber taget med shortsene nede via stærk lokaljournalistik i Aarhus Stiftstidende og Randers Amtsavis.

Begge steder er spillere nemlig i fuld gang med træningen, selvom begge klubber har valgt at benytte den lønkompensationsordning, den danske stat stiller til rådighed. En historisk stor hjælpepakke, hvor hammeren bør falde hårdt, hvis man fifler med de penge.

ORDNINGEN BETYDER, at man ikke må arbejde – og ikke må møde op på arbejdspladsen som AGF-spillerne har gjort på Fredensvang, hvor klubbens bolde blev benyttet, ligesom banen så velplejet ud.

Uha, det aner vi intet om, bedyrer begge klubber uskyldsrene. Nej, nej – det er på spillernes eget initiativ, og de må selv have skaffet toppe og frisparks-figurer…

Det er selvfølgelig godt at vaske hænder for tiden, men her er ledelsen i AGF og Randers lige ivrige nok ved sæbeautomaten…

Sjovt nok har AGF nu også indskærpet overfor spillerne, at de IKKE må komme på Fredensvang i Aarhus. Bedre sent end aldrig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Et billede fra dengang ingen i Danmark tænkte ret meget på corona-virus og AGF kunne træne ubekymret. Foto: Claus Bonnerup
Et billede fra dengang ingen i Danmark tænkte ret meget på corona-virus og AGF kunne træne ubekymret. Foto: Claus Bonnerup
 

Det er selvfølgelig godt at vaske hænder for tiden, men her er ledelsen i AGF og Randers lige ivrige nok ved sæbeautomaten…

JEG TROR IKKE et sekund på, at klubberne har været totalt uvidende og under alle omstændigheder, så har de i hvert fald ikke oplyst spillerne grundigt nok om, på hvilket grundlag, de er sent hjem.

Det er i bedste fald en flosset moral – og i værste fald kynisk spekulation, der er en hån mod de klubber, der følger reglerne til punkt og prikke.

Spillerne bærer naturligvis også et kæmpe ansvar. De bør selvfølgelig også kende reglerne for hjemsendelsen – og her må Spillerforeningen ud med en god forklaring på, at deres medlemmer med al sandsynlighed bryder reglerne.

Og ja, virksomheder kan indkalde medarbejdere igen på enkelte dage, men det er jo ikke lige præcis det, som AGF og Randers har meldt ud, at de har gjort.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Silkeborg IF og AGF mødte hinanden i marts til en kamp i Superligaen, hvor tilskuerne ikke havde adgang. Foto: Casper Dalhoff
Silkeborg IF og AGF mødte hinanden i marts til en kamp i Superligaen, hvor tilskuerne ikke havde adgang. Foto: Casper Dalhoff
 

DEN KREATIVE omgåelse af hjemsendelsesreglerne viser også både det fascinerende og det afskyelige ved topsport.

Fascinerende, fordi vi ser topdedikerede udøvere og organisationer, der er klar til altid at finde en vej for at opnå et resultat. Ingen genvej er for lille for at opnå en fordel, selvom det moralske kompas kan være ude af kurs.

Afskyeligt, fordi moderne topsport alt for ofte føler sig hævet over de regler, der gælder i det omkringliggende samfund. Da verden lukkede ned på grund af Covid-19, tillod UEFA stadig Champions League-kampe for fulde huse i eksempelvis Milano og Liverpool – ligesom IOC var usædvanlig langmodige i deres beslutning omkring OL i Tokyo.

JAVEL, AGF og Randers-træningerne er næppe nogen forbrydelse mod menneskeheden, men det er et moralsk svigt, der føles ekstra voldsomt i en tid, hvor netop etisk og moralsk ansvarlighed kommer før tre point.

Den fiser forhåbentlig også ind i både AGF og Randers!

Dropper Brøndby - skifter til FCM

Det er forbi! Forbyder fodboldkampe i Holland

Da verdens bedste Mikkel blev sendt til udpumpning