Så røg mødommen, Hobro - og det skal I ikke være kede af!

Esbjerg er de store vindere, men Hobro kommer ud af Jonas Dal-affæren med rank ryg, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Alan Olsen

Jonas Dal er nu fortid i Hobro og ny Esbjergtræner. Foto: Rene Schütze.
Jonas Dal er nu fortid i Hobro og ny Esbjergtræner. Foto: Rene Schütze.

VELKOMMEN TIL hverdagen, Hobro.

Lige pludselig er der ikke meget Morten Koch-idyl med bondegårde, deltidsjob og morgensang, men skrivebordssager, trænerflugt, suspenderinger og trænerjagt.

Skal vi ikke bare sige, at fodbold-mødommen ER røget!

Jonas Dal havde tirsdag sidste dag i Hobro - en dramatisk dag. (Foto: René Schütze) Esbjerg - 20. okt. 2015 - kl. 17:36 Jonas Dal: Jeg nåede knapt at få et los i røven

I KAOSSET omkring en mulig suspendering af Jonas Dal fløj de sociale medier over med forarget kommentarer om, hvor uværdigt det var for Jonas Dal og hvor han havde fortjent en bedre afsked.

Rent vrøvl – og en ordentlig stak tudekiks værdigt.

Hobro gjorde det eneste rigtige og var det endt med en suspendering af Jonas Dal havde det også været mere end i orden. Også hvis han skulle gået og trille tommelfingre fordi Esbjerg ikke ville til lommerne.

SELVFØLGELIG er det problematisk at have en mand gående som hellere vil være et andet sted og selvom Jonas Dal nok skulle have været engageret, så er det bare ikke holdbart.

Specielt ikke når resultaterne på banen også svigter. Kig på Kent Nelsens sidste halve år i AaB, hvor kontrakten med OB var kendt. Ikke ligefrem prangende.

ENDELIG ER det værd at huske, at hele situationen er fremprovokeret af netop Jonas Dal og Esbjerg med offentliggørelsen af næste sommers kontrakt, der nu effektueres øjeblikkeligt.

Her tænkte Jonas Dal karriere-egoistisk, så naturligvis skyldte Hobro ikke meget den anden vej.

PRISEN FOR Esbjerg-skiftet er 500.000 kroner – og langt mere rimeligt end de meget vestjyske 200.000 kroner Esbjerg havde budt i første omgang.

Selvfølgelig står Esbjerg som de store vindere – og selvfølgelig skulle de gå benhårdt efter at få løst Jonas Dal fra Hobro med det samme.

Et stort skridt op for Jonas Dal og formentlig et scoop for Esbjerg, der får fingre i et af de støre trænertalenter med dansk pas.

Nu skal Dal så bevise det på en støre scene med langt større forventninger.

HOBRO? JAMEN, de kommer helskindet gennem øvelsen og måske kan den kunstneriske karakter diskuteres, men at de stod fast på, at Jonas Dal ikke længere kunne stå i spidsen for Hobro var det eneste rigtige.

Derfor kan de jo godt og bør da også huske ham som den træner, der for alvor fik sat Hobro på fodboldlandkortet.

Se Mads Justesens reaktion på Dals afgang her:

9 kommentarer
Vis kommentarer