Se efter FCM og Brøndby: FCK lyser som et neonlys

- Ståle Solbakken bygger hold op til Europa, mens resten af topholden er tilfredse med et højt Superliga.niveau, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Se vurderingen af FCK's modstandere i Europa League.

SKAL MAN SMADRE forskellen ud på FCK og de øvrige tophold i Superligaen på et A2-ark, så handler det i bund og grund om, at Ståle Solbakken bygger hold op til Europa, mens resten er tilfredse med et højt Superliga-niveau.

Beviset faldt endnu engang torsdag aften, hvor både FCM og Brøndby faldt igennem, mens FCK’s Europa-DNA lyser som et neonlys.

Tankegangen er da også lige så enkel som naturlig. Kan du begå dig i Europa, så er sandsynligheden for et godt resultat i Superligaen vist også pænt stor…

NU SKAL FCK i gang med det 12. gruppespil i 13 sæsoner – og det er ganske enkelt en præstation, der blæser benene væk under en. Enestående i dansk sammenhæng – og betydningen for dansk fodbold kan ikke overvurderes.

Kampene mod Atalanta beviste endnu engang, at det ikke handler så meget om modstanderen, men om, at FCK på de magiske Europa-aftener får alle tandhjul i maskineriet til at falde i hak.

Bare for at sige, at med mindre vi taler de virkelige giganter, så er FCK en ubehagelig modstander for de fleste.

Artiklen fortsætter under billedet:

DET SKAL STÅLE Solbakken og co. bevise mod russiske Zenit Skt. Petersborg, franske Bordeaux og tjekkiske Slavia Prag – og lad os bare lige tage det brede udsyn på. På wauw-skalaen og muligheden for at fylde Parken, så er det noget af en dødssejler!

Nu er de fleste af de fede hold selvfølgelig placeret i Champions League, men derfor havde det alligevel været sjovt at se Chelsea, Arsenal Lazio eller Sevilla i Parken.

DET FIK VI IKKE, men så kan vi glæde os over, at det er en pulje med rimelige muligheder for sportslig succes.

  • Russiske Zenit Skt. Petersborg virker ikke til at have de seneste års sportslige styrke, men selvfølgelig med masser af Champions League-erfaring
  • Bordeaux er kommet haltende fra start i ligaen, mangler en træner – og slæber ikke rundt på vild europæisk historik.
  • Slavia Prag er ganske enkelt et hold som FCK skal kunne holde bag sig og som heller ikke plejer at spille nogen stor rolle på den europæiske scene.

DET ER VEL bare at konkludere: Ned med den russiske vodka, den franske rødvin og den tjekkiske øl – og så bør den stå på Europa League-fodbold for FCK efter nytår nok engang.

For lige præcis med den type modstandere, hvor Zenit Skt. Petersborg og Bordeaux ligger omkring Atalanta-niveau og Slavia Prag under, så er det en gruppe, hvor FCK blot skal finde Europa-bevidstheden frem og stå på de styrker, der gang på gang har skaffet så flotte resultater.

Selvfølgelig vil det blive en nogenlunde lige gruppe, men i Ståle Solbakken har FCK det ekstra Europa-trumfkort, der bliver spillet med succes igen og igen.

PS: Voldsomt spændende med Uffe Bech til Brøndby. På toppen kan han sætte Superligaen i brand, men hvor langt er han fra en anstændig form og hvor skal den lille raket egentlig spille henne på banen.

Bubacarr Sanneh på vej til Anderlecht. Foto: Jens Dresling FC Midtjylland - 31. aug. 2018 - kl. 10:44 Gigantisk Superliga-handel: Topklub henter stjerne for 60 millioner

Se også: Nu er det officielt: Kæmpe nedtur for knæskadet Rønnow

Se også: Brøndby slår til før lukketid: Henter fløj-kanon hjem

Ulrik Laursen havde stor succes med FC København med hvem han vandt to danske mesterskaber. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Transferkrig: Disse klubskifter satte sindene i kog i dansk fodbold

68 kommentarer
Vis kommentarer