Seriøst store nosser!

Brian Priske står som den helt store vinder efter et forrygende topbrag, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Highlights: Løverne og Ulvene delte i intenst topbrag

JA, NICKLAS BENDTNER fik fremkaldt kampens største jubelbrøl, da han løb på banen.

Ja, han kunne have fuldendt en kongehistorie, hvis hans fantastiske hovedstødsaflevering havde resulteret i et mål fra Mohamed Daramy i kampens overtid.

MEN VINDEREN af topbraget i Parken? Ja, udover tilskuere og tv-seere til et fantastisk intenst drama, så hedder han Brian Priske. Også selvom at måtte rejse hjem til Herning med blot et enkelt point.

Ganske enkelt fordi, FCM’s vikarierende cheftræner viste nogle seriøst store n….. i kampen mod FCK.

Og FCM var i hvert fald langt mere ambitiøse end regeringens fesne cigaretpris-udspil... 

DER VAR IKKE noget med at fedte et resultat hjem. Niks – det var fuld skrue på startopstillingen med fuld fokus på offensivspillerne.

Mabil, Kaba, Anderson Evander, Onyeka og Marcondes. Sådan så angreb og midtbane ud. Fuldt blæs og ikke megen defensiv gardering.

Artiklen fortsætter efter billedet:

FCKs Viktor Fischer raser, da han bliver skiftet ud. Foto: Lars Poulsen
FCKs Viktor Fischer raser, da han bliver skiftet ud. Foto: Lars Poulsen
 

Se også: Marcondes har ikke scoret i 33 kampe i træk

ALLEREDE FRA START turde midtjyderne presse FCK helt i bund. Her var ikke noget med at vente på, at FCK kom frem og derefter hakke til på en giftig kontra.

Nej, FCM ville dominere kampen. Her var ingen frygt for FCK’s hjemmebane, de 24.000 tilskuere eller noget som helst andet. Så fedt – og derfor kæmpe respekt for FCM’s indsats.

SELVFØLGELIG VIDSTE Brian Priske godt, at han kunne ramme FCK lige nu. 

Ståle Solbakkens FCK-enhed er langt fra den velsmurte maskine, vi tidligere har set, så Brian Priske gik selvfølgelig efter fuld plade i point-bingo.

Dem fik han ikke, men vi andre fik en topunderholdende affære. Tak for det.

BRIAN PRISKE SMURTE LIGE lidt ekstra klasse ud over det hele, da efter kampen nægtede at give dommer Jakob Kehlet samme overhaling som mange af FCM-fansene hældte ud på de sociale medier.

FCM-brillerne, så i hvert fald både et par straffespark, et manglende kort til Viktor Nelsson for at sparke Mikael Andersen i maven, et forkert dømt målspark og sikkert meget andet.

Men hey, kun Viktor Nelssons støvle i maven på Anderson er en klokkeklar fejl, så lad os i stedet glæde os over et klasse-topopgør, der havde alt. Bortset fra bearnaisen til bøffen… altså målene!

Artiklen fortsætter efter billedet:

FCMs Sory Kaba og FCKs Jens Stage var ikke helt enige. Foto: Lars Poulsen
FCMs Sory Kaba og FCKs Jens Stage var ikke helt enige. Foto: Lars Poulsen

Se også: Bendtner-bal og kæmpe drama

BÅDE VIKTOR FISCHER og Mohamed Daramy burde have nettet for FCK, mens Sory Kaba og Marcondes ligeledes burde have sendt mål i FCM’s retning.

Guldduellen? Ja, når nu FCM-spillerne har fordøjet, at de ikke fik alle tre point med fra Parken, så er det trods alt dem, der kan bruge kampen til mest.

Det var ubetinget FCM’s bedste præstation i denne sæson – og de må have bevidstheden om, at alle andre hold en lige netop FCK hjemme havde de fået knækket med det ubønhørlige pres de lagde kampen igennem.

FCM FIK OGSÅ vidst, at der er masser af bold i de fleste af deres spillere, selvom både Evander, Frank Onyeka og Awer Mabil har en tendens til at holde for længe på kuglen for at lave det lækre på egen hånd.

Sory Kaba kan meget af det samme som Dame N’Doye – altså bortset fra at score det samme antal mål....

Kaba er en vild opspilsstation med en kæmpe fysik, men skal FCM gå hele vejen til guldet, så skal den store angriber score noget mere. Det bør være et rimeligt krav med det talent han er udstyret med.

FCK? STÅLE Solbakken havde hamret næven i bordet. For anden kamp i træk gik han med Karl-Johan Johnsson i målet til fordel for Sten Grytebust – og fik det andet cleansheet i træk.

Til gengæld må man under sig over, at 37 millioner kroners indkøbet Pep Biel var helt ude af truppen til så stor og vigtig en kamp som den mod FC Midtjylland.

Spanieren har været noget af en skuffelse indtil videre, så fravalget kan sportsligt sagtens forsvares, men aner man konturerne af et kæmpe indkøbsflop?

Marcondes er ikke kun vendt hjem for fodbolden, men også for at være tættere på sin tilskadekomne bror. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Min storebror ligger i koma

Søndag bliver Kent Nielsen den Superliga-træner med flest kampe på cv'et. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix Sport og Spil Satte rekord i Superligaen: - Min mest brutale oplevelse

Se også: Brøndby udstillet: Femte nederlag på stribe

168 kommentarer
Vis kommentarer