Sjask! Det er ikke sådan, vi kommer til EM

Manglende effektivitet og sløjt pasningsspil kan ende med at koste Danmark en plads ved EM

Morten Olsen kunne igen konstatere, at manglende dansk skarphed i det offensive spil kostede point. (Foto: Lars Poulsen)
Morten Olsen kunne igen konstatere, at manglende dansk skarphed i det offensive spil kostede point. (Foto: Lars Poulsen)

ÅRGANG 0!

Skal det danske landshold til at dele titel med den populære tv-serie? I hvert fald er der dømt nul mål i nu tre EM-kvalifikationskampe i træk – og så er det edderbankende svært at gøre sig forhåbninger om en direkte EM-plads.

DRØMMEN OM at undgå et giftige playoff-kampe lever ganske vist stadig med Serbiens sejr i Albanien.

Nu skal Albanien tage alle tre point i Armenien på søndag. Heldigvis har Albanien præcis lige så svært ved at lave mål som Danmark, så det kan sagtens blive mere ende svært for dem - og det er selvfølgelig den kamp alles øjne vil være rette mod og ikke Danmark-Frankrig.

NÅ, HÅBET om et dansk point eller en sejr smaskede mod den klippevæg, der udgør hele den ene endetribune på stadion i Braga, da Joao Moutinho med sit tørre højrehug smadrede bolden ind bag Kasper Schmeichel.

Det ærgerlige ved det mål var, at Daniel Agger og Michael Krohn-Dehli ikke får afstemt presset på Moutinho, men selvfølgelig godt lavet af Monaco-spilleren.

SET OVER HELE kampen, var sejren sådan set i orden, selvom Portugal heller ikke skabte de store chancer, men i boldomgang og tempo var de bedre end danskerne.

Både Morten Olsen og Nicklas Bendtner må dog bande og svovle over den chancen Wolfsburg-angriberen brændte på det skammeligste kort inde i anden halvleg.

Her var den ene store chance og hér, at skarpheden skulle være på plads hos Bendtner, men han svigtede.

DET MÅL KUNNE have ændret kampen til Danmarks fordel, så når regnestykket og analysen skal gøres op, er det endnu engang kvaliteten i de afgørende sekvenser, der mangler.

Ligesom de hovedstød Yussuf Poulsen og Daniel Agger sendte mod kassen i kampens sidste hektiske minutter.

DEN MANGLENDE kvalitet var i det hele taget nøgleordet for den danske indsats. Selv helt enkle afleveringer over fem-seks meter kiksede – og det gik alt for langsomt med de danske pasninger.

Ja, det var faktisk rystende så lidt danskerne fik syet sammen i en sjasket omgang.

MORTEN OLSEN havde ellers valgt de formstærke spillere til opgøret med den succesfulde trio Christian Eriksen, Daniel Wass og Michael Krohn-Dehli , der har givet den gas på deres klubhold.

Det lignede et rigtigt valg fra landstrænerens side, men sammen med Pierre-Emile Højbjerg var det skuffende hvad der kom fra deres fødder.

Christian Eriksen formår ganske enkelt at transformere sin store betydning for Tottenham til landsholdet. Endnu en anonym og fejlfyldt indsats, hvor han slet ikke fik sat den danske offensiv i scene. Ja, han var savnet mod Albanien og Armenien, men han tilbagekomst gav ikke det ønskede resultat. Det er altså rimeligt, at have langt højere forventninger til den intelligente og boldsikre spiller. Kun oplægget til Bendtners gigachance havde klasse.

Michael Krohn-Dehli var kun marginalt bedre, men skrev endnu en landskamp på listen, hvor han stadig står i skyldner-bogen.

Daniel Wass var Morten Olsens modige kanin og startede kampen med en kaskade af fejlafleveringer.

Se også: Forholdsvis elendigt: Eriksen og Højbjerg dumper

55 kommentarer
Vis kommentarer