Skam jer, AGF!

- Jacob Nielsen og AGF i årets kovending i spionsag. Pinligt, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

AGF's direktør Jacob Nielsen og sportschef Peter Christiansen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
AGF's direktør Jacob Nielsen og sportschef Peter Christiansen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

UNDSKYLDNINGER OG beklagelser er ikke hverdagskost i Superligaen.

Specielt ikke i den størrelse AGF har afleveret i efter Ekstra Bladets afsløring af, at klubben havde haft adgang til data om AaB’s dødbolde før den sidste kamp mellem de to rivaler i grundspillet.

VI SKAL VEL helt tilbage til Jan Bech Andersens Oscar-undskyldning for at finde noget lignende, og på pinlighedsskalaen scorer begge tilfælde tårnhøjt. 

Med Jan Bech som kneben vinder…

For selvfølgelig er det utilstedeligt. At AGF ikke informerer AaB om den systemfejl, der angiveligt er årsagen til, at AGF lige pludselig kunne sidde og nærstudere modstanderens aftaler om dødbolde.

DET ER GANSKE enkelt elendig dømmekraft blandt de ledere og trænere i AGF, der har haft den viden. 

Ja, fristelsen til at kigge informationerne igennem er tårnhøj, men lige så lav er klassen, når man ikke fortæller AaB, at man har den mulighed.

DERFOR STÅR DIREKTØR Jacob Nielsen udtalelser fra mandag aften helt afpillet. 

Udtalelser, hvor han sprutter over Ekstra Bladet og ret kraftigt insinuerer, at AaB nok også havde gjort det samme.

Allan K. Jepsen fik også en tur over Nielsens verbale knæ, men også det måtte AGF efterfølgende beklage og erklære Jacob Nielsens beskyldninger for grundløse.

Ligesom der også er svømmet rygsvømning på oplysningen om, at man kun har kigget en gang. Eller rettere: Det er pillet helt ud af beklagelsen...

Pinligt, selvom kovendingen på 17 timer selvfølgelig er en slutspilsplads værdig…

Artiklen fortsætter efter billedet:

AGF-direktør Jacob Nielsen og bestyrelesesformand Lars Fournais er kommet i modvind efter spionsagen. Foto: Ernst van Norde
AGF-direktør Jacob Nielsen og bestyrelesesformand Lars Fournais er kommet i modvind efter spionsagen. Foto: Ernst van Norde
 

Se også: Spionsagen lukket: AGF undgår efterspil

HER LEVER VI sådan set stilfærdigt videre med, at Jacob Nielsen ikke har styr på sin butik, men man kan da undre sig over, at AGF-bestyrelsen stiltiende ser til, at en sportslig ledelse så eftertrykkeligt forsømmer et ledelsesansvar.

AGF fastholder, at man ikke brugte data til at ændre noget taktisk eller træne anderledes. 

Hmm. Det kan være, men herfra hviler en sund skepsis – og det vil i tiden fremover være en rygende pistol mod Jacob Nielsens, Peter Christiansens og David Nielsens hoveder. 

PÅFALDENDE ER det da også, at hverken David Nielsen eller spillerne må udtale sig til citat om spionsagen.

Hvis der var så rent mel i AGF-posen om brugen af de data, så burde det da ikke være noget problem?

SOM EKSTRA BLADET også har kunnet fortælle, så har AaB ladet AGF forstå, at en advokat kunne blive koblet på sagen og derfor har AGF lagt sig nogenlunde fladt ned.

Fornuftigt, men troværdigheden og troen på et anstændigt AGF-foretagende har lidt et ordentligt knæk.

Fodboldspionage er helt alimindeligt uden for England ifølge City-træner Pep Guardiola. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil AGF er ikke de første: Fire store spionskandaler

Fremtidens Brøndby handler om flere egenproducerede spillere på Superligaholdet, men det handler også om dyrere profiler i stil med Hany Mukhtar. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Sådan bliver fremtidens Brøndby

 

232 kommentarer
Vis kommentarer