Slap af kamphaner: Sådan løses landsholdskonflikten

Selvfølgelig stiller Danmark med kanonerne i den næste landskamp, men DBU er godt i gang med at skade forholdet til det vigtigste aktiv i Unionen, nemlig A-landsholdet, mener Ekstra Bladets sportsredaktør Allan Olsen

William Kvist og Chr. Eriksen har fået stillet et ordentlig lønhug i udsigt. Foto: Lars Poulsen
William Kvist og Chr. Eriksen har fået stillet et ordentlig lønhug i udsigt. Foto: Lars Poulsen

Løst krudt i kanonen eller er en spillerstrejke på landsholdet en reel bombe?

Godt spørgsmål, men uanset hvor beskidt forløbet bliver, så er der næppe tvivl om, at Daniel Agger, Christian Eriksen, Nicklas Bendtner og alle de andre selvfølgelig stiller op for Danmark, når de første landskampe står for døren.

DBU ved vist godt, at EM-billetten ikke kommer i hus med en flok seriespillere…

Løsningen er selvfølgelig enkel: Gør en stor del af lønnen afhængig af EM- eller VM-slutrunde. Mere bonusløn mindre grundløn. Om det så bliver en 17 procents lønnedgang eller et rundt 0 er så mindre vigtigt, når nu vi taler vellønnede landsholdsspillere.

Faglige konflikter i fodboldverdenen er heldigvis sjældne og denne runde bør heller ikke ende sådan, selvom DBU-boss Claus Bretton-Meyer gør sit for at forpeste forhandlingsklimaet. Det er bare dårlig stil ukoordineret at sælge sin modpart i en pressemeddelelse - og med den pistol Bretton-Meyer har sat for panden af spillerne, så kan udkommet meget vel være, at han må komme krybende tilbage med et forbedret udspil.

Eller at det bare er en gang teatertorden.

Nå, det ændrer ikke på, at det selvfølgelig er helt i orden, at DBU kigger alle aftaler igennem – også landsholdets i en situation, hvor der skal spares.  Nej, en 17 procents lønnedgang ville hverken du eller jeg bare stiltiende acceptere, men klaveret spiller bare anderledes her:

  • Spillernes primære indtægt kommer altså fra klubberne – og for de flestes vedkommende i helt andre rare størrelser.
  • Hvis landsholdet ikke kan levere slutrunde-deltagelser, så er det ingen god forretning.
  • Publikum og sponsorer svigter landsholdet. Det bør også koste spillerne, at varen ikke er så mange penge værd mere.

Endelig kunne man også tage den helt derud, hvor man koldt og kynisk kunne sige: Selvfølgelig stiller du op for dit land uden at få en bøjet femøre for det. Kontroversielt? Ja, i en overbetalt fodboldverden måske, men egentlig en sund indstilling.

Se også: Så meget tjener en landsholdsspiller

Omvendt, så er landsholdet klart DBU’s guldkalv og lige præcis det aktiv som med slutrunde-deltagelser lige præcis har fyldt DBU’s trods alt velpolstrede pengetank, så hvorfor skal spillerne ikke have en pæn del af kagen?

Den anden del af uoverensstemmelserne handler om DBU’s ønske om at lave individuelle aftaler med spillerne, hvilket i klassisk fagforeningsretorik selvfølgelig er en rød klud i ansigtet, men mon ikke landsholdsspillerne er vant til det i deres klubber?

Se også: Sammenbrud mellem DBU og spillerne: Danmark kan stå uden landshold

Selvfølgelig vil Spillerforeningen miste indflydelse på den måde og have sit hyr med at lave så mange forskellige aftaler og det vil også være et historisk opgør med en fælles landsholdsaftagelse. En type aftale, der netop i landsholdssammenhæng, kunne give noget fællesskabsfølelse og på den måde være en sportslig styrke.

Spillerne skal med den nye aftale - i fald den bliver vedtaget - med garanti stiller op til flere sponsorarrangementer end tidligere – og her kommer så en fnysende arrig Morten Olsen indover.

Det mindste fokus væk fra træningsbanen plejer ikke at være hans kop belgisk øl!

Nu skal parterne selvfølgelig mødes og uden at gøre landsholdsspillerne til sultens slavehær, så skal Claus Bretton-Meyer i sin spareiver tænke over, hvad han gør ved DBU’s største aktiv. Lige nu forpester han forholdet.

PS: God lir at DBU vil sætte penge af til teambuilding på landsholdet. Glæder mig vanvittigt til at se en nøgen Morten Olsen blive trukket efter Carl-Mar Møllers traktor.

0 kommentarer
Vis kommentarer