Sørg nu for, at Riis ALDRIG kan arbejde med cykling igen!

Anbefalingen i ADD-rapporten er lige så vigtige som de få afsløringer – og lad os få det kørekort til sportsdirektører hurtigst muligt, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Her fortæller cykelekspert Brian Askvig om Bjarne Riis' rolle i dopingsagen

ER BJARNE Riis knockoutet efter dagens store rapport fra Anti Doping Danmark? Njaar, måske til tælling, men fuldstændig banket i jorden er den tidligere danske holdejer ikke.

Ja, der er nye afsløringer om Bjarne Riis i rapporten, som i det store hele er en fin gennemgang af det danske cykelmiljø, men helt ærligt: Det er jo ingen sensation, at Bjarne Riis var vidende om, hvad der foregik på det hold, han nu var ejer af – og at han også løj om sin bloddoping er lige så overraskende som når vinter følger efterår.

En glad Tour-vinder og en glad holdejer. Men Carlos Sastre ville ikke længere samarbejde med Riis på grund af Riis' angivelige opfordring til bloddoping. (Foto: AP/Bas Czerwinski) Cykling - 23. jun. 2015 - kl. 11:56 Tour-vinder skred efter doping-forslag fra Riis

BJARNE RIIS har alle dage været en hårdnakket benægter og det ændrer 100 sider i en rapport ikke på – og hvor vellavet og sympatisk rapporten endelig er, så ændrer den formentlig ikke på ret meget. Ja, I det hele taget vil konsekvenserne af rapporten være frimærke små.

  • Fordi den består af frivillige interviews.
  • Fordi flere – som Frank Høj – ikke ønskede at medvirke.
  • Fordi de interviewede efterfølgende har kunnet trække udsagn tilbage.
  • Fordi ingen af de interviewede ryttere – bortset fra Michael Rasmussen – ønsket at ’indvie offentlighed hvad de har oplevet i deres cykelkarriere af dopingrelaterede forhold, og hvordan de har haft det med det’
  • Fordi forældelsesfristen blokerer for straffe til de implicerede.

DERFOR ER det langt fra en FBI-rapport, der er klasket på gaden, men den samler selvfølgelig nogle tråde og fortæller om et omfang og et vidtforgrenet netværk, der gjorde dopingen mulig.

Og ja, artige sager om Carlos Sastre, Team Jack&Jones, Johnny Weltz og Nicki Sørensen, men overraskende? Næppe.

Man kan selvfølgelig sige, at Bjarne Riis har fået endnu et slag i bollerne og at hans vej tilbage til cykelsporten forhåbentlig er nærmest umulig – og så nærmer vi os faktisk en af rapportens vigtigste konklusioner, nemlig anbefalingen af et kørekort for sportsdirektører og holdlæger.

Var Bjarne Riis som holdejer vidende og evt. bagmand for systematisk dopingbrug? Det er en af de ting, som ADD-rapporten skal give os svar på tirsdag (Foto: Jens Dresling) Cykling - 23. jun. 2015 - kl. 07:29 Analyse: Riis i centrum i endeligt opgør eller tandløs rapport

ADD SKRIVER ’At UCI ændrer sit licenssystem ved at indføre et 'fit-for-purpose' kriterium (egnethedsvurdering) for sportsdirektører og holdlæger, som giver UCI mulighed for at undlade at tildele en licens til sportsdirektører og holdlæger, som har overtrådt vidne- og sandhedspligten.’

Og argumentationen – udover det rent moralske - er klokkeklar:

’ADD finder det problematisk for cykelsportens fortsatte udvikling mod en ren sport, at tidligere dopingsyndere og deres hjælpere fortsat fungerer i sporten og ofte på centrale poster, idet andre kan have en klemme på dem, hvis de aldrig offentligt har erkendt, at de har været involveret i brug af doping. ’

Selvfølgelig! Det opgør skal UCI tage – og så kan det være, at man fejer et par uskyldige med i svinget, men den oprydning skal foretages. Selvfølgelig skal typer som Bjarne Riis og Alexander Vinoukorov ikke var toneangivende sportsdirektører og ledende figurere i cykelsporten.

Bjarne Riis har erkendt at have haft kendskab til doping på sit cykelhold uden at gøre noget ved det - men han slipper for straf. (Foto: Jens Dresling) Cykling - 23. jun. 2015 - kl. 09:45 Dopingrapport: Riis svigtede som leder

DERFOR ER konklusionen herfra, at det vigtigste i rapporten ikke så meget er afdækningen af det morads, der foregik i 90’erne og 00’erne, men de anbefalinger som rapporten peger på – og der er masser af gods at gå videre med for UCI, men så bliver det storpolitik. Derfor er der stor risiko for, at de anbefalinger aldrig ser dagens lys.

Men sammen med kørekortet, så er den eneste vej kontrol, kontrol, kontrol - og efterforskning. Det er risikoen for at blive opdaget, der er den største faktor for at lade være med at fylde sig med doping.

Man kan heller ikke kalde de danske rytteres vilje til at samarbejde imponerende, og ADD skriver selv:

'Undersøgelsesgruppen skal i den forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på, at den finder det forstemmende, at bortset fra Michael Rasmussen, har ingen af de interviewede ryttere ønsket at indvie offentligheden i, hvad de har oplevet i deres cykelkarrierer af dopingrelaterede forhold, og hvordan de har haft det med det.'

DET ER IKKE ikke bare forstemmende, men også beskæmmende, pinligt, flovt og utilstedeligt, at de fortsat føler sig underlagt en tavsheden lov – og det er rapportens store svaghed.

Og Bjarne Riis? Shaken but not stirred – og vær vis på, at han heller ikke til Anti Doping Danmark har sagt sandheden, hele sandheden og intet andet en sandheden…

59 kommentarer
Vis kommentarer