Sort september: Pinligt, Brøndby!

Tre point i de sidste fem kampe er vildsomt utilfredsstillende for Brøndby, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Highlights: Store personlige fejl fik SønderjyskE tilbage på sejrssporet, da Brøndby tabte igen

SORTE SEPTEMBER – med en enkelt afstikker tilbage til august. Sådan må det hedde, når Brøndby gør regnebrættet op. Tre point i de sidste fem kampe er en pinlig og utilfredsstillende høst for de blå-gule.

I DEN SAMME periode har Brøndby scoret seks mål, men de fire af dem faldt altså i sejren mod FCN – og endnu værre er måske, at de har lukket ikke færre end 11 mål ind.

De to seneste nederlag er faldet mod Esbjerg og SønderjyskE – og på den baggrund er der grund til at være bekymret på Brøndbys vegne.

JO, INDSTILLINGEN mod SønderjyskE var betydeligt bedre end den opgivende attitude, der prægede kampen mod Esbjerg, men spillemæssigt slider Brøndby voldsomt i det.

En fin første halvleg kan Niels Frederiksen dog tage med, hvor specielt tilbagevendte Lasse Vigen bidrog med fint pres på SønderjyskE og som god deltager i det opbyggende spil.

MEN, MEN, MEN. Et aggressivt og offensivt indstillet SønderjyskE kunne forlade banen som fortjent vinder og kan egentlig kun takke sig selv for, at man ikke scorede nogle flere mål. For de havde masser af chancer mod en Brøndby-defensiv, der stadig ikke fungerer.

JO, ANDREAS MAXSØ og Sigurd Rosted er fint stopperpar, men eksempelvis tilbageløb på SønderjyskE-kontraer virkede underligt ukoordinerede. Når så Martin Schwäbe også vil give gaver væk, så bliver det vanskeligt for Brøndby.

I den anden ende er anfører Kamil Wilczek i dyb krise og tydeligt frustreret. Ligesom Simon Hedlund også kæmper med at få sit spil til at hænge bare nogenlunde sammen. Og man kunne blive ved med at liste personlige fejl og mangler op for en lang række Brøndby-spillere.

Artiklen fortsætter under billedet:

 Christian Jakobsen jubler efter scoringen til 1-0 over Brøndby. Kampen endte 2-1 til SønderjyskE. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Christian Jakobsen jubler efter scoringen til 1-0 over Brøndby. Kampen endte 2-1 til SønderjyskE. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

YouSee kan ende med at spolere fodboldfesten for en stor del af danskerne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Sport og Spil 1,2 mio. danskere mister tv-sport: Sådan får du det billigst

MAN SKAL IKKE bevæge sig meget rundt på sociale medier før kravet om Niels Frederiksens hoved på et fad temmelig udtalt.

Det er i hvert fald temmelig bekymrende, at man ikke har kunnet konstatere en fremgang siden Niels Frederiksen overtog trænerposten.

Eller måske rettere, at hans ideer om mere boldbesiddelse, kanter og hurtige pasninger ikke er blevet transformeret over til spillerne.

FOR KONTURERNE af en længerevarende Brøndby-krise er faktisk til stede. Utilfredse spillere, utålmodige fans og indsatser på banen, der ikke matcher spillerbudget og selvforståelse.

Derfor har Niels Frederiksen ikke ubegrænset line, men der bør stadig være noget tilbage!

Nu venter FCK på søndag i det traditionsrige københavner-derby – og her kan sorte september nemt glide ind i onde oktober…

PS: FCM er helt uforståelige. De stod som de store vindere af den absolutte topduel i Danmark, da de spillede 0-0 i Parken. Så følger de op med pinligt pokalexit mod Fremad Amager og 0-1-nederlag hjemme til OB. Ville du ikke ha’ det job, Brian Priske?

SønderjyskE hentede tre point mod gæsterne fra Brøndby. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Superligaen - 29. sep. 2019 - kl. 20:07 Brøndby styrtbløder stadig!

Cheftræner David Nielsen har fået Aarhus til at smile, og nu mener både fans og eksperter, at det er på tide med en forlængelse. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Presset vokser i AGF: Højt spil om David

Saba Lobjanidze har været en særdeles vigtig spiller for Randers siden skiftet i sommeren 2017. Foto: Henning Bagger. Sport og Spil Superligaen Indefra: Klar med kæmpe pengesæk til stjernen

122 kommentarer
Vis kommentarer