Spillerne sejrede i konflikten

Mads Øland fik endnu engang stækket en flok danske fodboldbosser og kan notere sig den samlede sejr i forhandlingerne

Landsholdsspillerne fik det mest som de ville efter konflikten med DBU. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Landsholdsspillerne fik det mest som de ville efter konflikten med DBU. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

SMILENE HAVDE nærmest XL-størrelse, da DBU og Spillerforeningen langt om længe landede en aftale. Forståeligt, men man fristes også til at sige: Hvorfor hulen skulle det tage så lang tid?

Aftalen kan man vel næppe kalde banebrydende, men begge parter kan notere sig en sejr i forhold til økonomien.

DBU PRØVER selvfølgelig at sælge, at spillerne er gået 17 procent ned i løn som unionen forlangte fra start, men det kræver en kreativ matematik-hjerne at komme frem til det resultat.

Jo, det holder, hvis Danmark IKKE kvalificerer sig til en slutrunde, men spiller Danmark EM eller VM, så får spillerne faktisk en lønstigning i forhold til det oprindelige forhandlingsudspil.

SPILLERFORENINGEN kan også gå med til at kommunikere lønnedgangen ud fordi det helt oplagt fjerner dem fra det grådigheds-klistermærke de ikke vil have sat på landsholdstrøjen.

Derfor er det selvfølgelig en god dag for begge parter, men Spillerforeningen ligner alligevel en samlet vinder.

Ikke på knockout, måske, men en pæn pointsejr. Fordi:

Helt afgørende fik de DBU  helt ud i tovene omkring de individuelle kontra kollektive aftale. DBU måtte hurtigt bøje sig og trække i land. Klar taktisk fejl fra DBU.

DBU ville dele indtægterne fra en eventuel slutrunde efter udgifterne var trukket fra med 65 procent til fodboldunionen og 35 til spillerne. Den endte på en fifty-fifty-løsning, altså langt fra det oprindelige udspil.

SÅ FIK DBU en øget fleksibilitet fra spillerne i forhold til sponsorere og altså en mere resultatorienteret aflønning af spillerne som alle kunne se fornuften i. Også spillerne.

I mandags opfordrede undertegnede DBU-formand Jesper Møller til at kaste sig ind i forhandlingerne.

Det gjorde han og siden har der været en fremdrift i forhandlingerne, så DBU’s runde formand kan altså notere en lille intern sejr på den front.

DER ER NÆPPE tvivl om, at Mads Øland stadig er en torn i bolden på mange danske fodboldledere, men Spillerforeningens direktør fik endnu engang udbytte ved kasse 1 og de folk i DBU’s bestyrelse, der havde regnet med, at man nu kunne klaske den emsige direktør op ad væggen tog grueligt fejl!

Det blev langt fra det endelige opgør med Mads Øland, der kan sætte endnu en pokal i skabet.

I MODSÆTNING til de tidligere aftaler, så skal denne ikke offentliggøres i sin helhed.

Det klæder ikke det nye, åbne DBU, men det kan jo hænge sammen med, at resultatet er mange indkast fra det oprindelige hardliner-tilbud som Claus Bretton-Meyer gik ud med offentligt.

SELVFØLGELIG MÅTTE det ende med en aftale inden landsholdet samles i mandag og specielt DBU havde brug for den nu.

Det var deres image, der led klart mest under forhandlingerne og indtrykket har klart været et presset DBU.

De få sponsorer det er lykkedes at hive i land har selvfølgelig ikke været tilfredse, så selvfølgelig også et løft på kasketten overfor Claus Bretton-Meyer og co. for endelig at have afsluttet forhandlingerne.

NU KOMMER så en periode, hvor tilliden mellem spillere og DBU skal genskabes og det kan tage noget tid, men det er i hvert fald en proces som begge parter skal tage alvorligt.

Og lad os så se noget fodbold …

5 kommentarer
Vis kommentarer