Straffer Danmark: - Har I udtænkt det i en ordentlig vodka-koger?!

Efter FIFA-bøde: Lad nu glæden og humoren have en plads ved verdens største fodboldfest

Her giver de danske fans i Rusland deres syn på bøden.

FREM OVER ISEN mod 1/8-finalen og STORE P*****!

Nå, nej – det vil moralens vogtere fra FIFA jo ikke ha’.

I fodboldens verdensorganisation trives skumle aftaler, bestikkelse, politiske studehandler og en mørklægningskultur, der er en efterretningsenhed værdig.

Men uha – lidt skrift på et banner vækker åbenbart anstød hos FIFA-betjentene, der har stukket Danmark en bøde for sexistiske budskaber.

Eller for at sige det på godt dansk: Fordi der var et Dannebrog med teksten ’STORE PATTER’ på tribunerne mod Australien, som blev fanget af FIFA’s overvågningsenhed.

Derefter faldt hammeren.

HELT ÆRLIGT. Det virker småligt og udtænkt i en ordentlig vodka-koger af en organisation, hvor humoren har trange kår.

Dobbeltmoralen er til at skære i. FIFA’s eget tv og rettighedshaverne filmer raskt væk glade kvindelige tilskuere og nogle af dem temmelig letpåklædte. Sexistisk? Næh, bare glade dage.

Selvfølgelig kan man godt glide i den danske humor og i forsøget med at bringe lige netop dette danske fodboldudtryk ud på den store verdensscene, men lad nu glæden og humoren have en plads ved verdens største fodboldfest.

Foto: Liselotte Sabro/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabro/Ritzau Scanpix
 

DBU HAR SELV blåstemplet udtrykket, så der er ingen grund til at, at fodboldunionen kommer efter fansene med bål og brand.

Det vil have en sær duft af dobbeltmoral, så her må DBU holde pegefingeren i ro, når nu man selv har støttet landsholdsspillernes sejrsråb efter en længere – og ophedet – debat.

Der er næppe andet at gøre end at acceptere bøden, og i tilfældet med ølkastene mod handicap-pladser er den helt på sin plads.

Om brysterne er der bare at sige: Hold fingrene væk …

ET ANDET STED i Moskva, nemlig på den Den Røde Plads, molesterede de danske fans Frankrigs ditto i en grad, så selv Lenin var ved at vågne fra sit mausoleum blot en blød inderside-aflevering væk.

Så kunne man jo drømme om, at eftermiddagens kamp gav samme dønninger i Kreml og omegn, men det er vist for meget at håbe på.

Skal kampens betydning beskrives ganske kort, så er det selvfølgelig denne sene eftermiddag i Moskva, at Hareides udvalgte enten går grassat eller i glemmebogen!

Illustration: Frans Wej Petersen Foto: Alloverpress og Shutterstock
Illustration: Frans Wej Petersen Foto: Alloverpress og Shutterstock
 

LAD OS TAGE værste udgave først, nemlig den, at Danmark sejler ud af slutrunden med et nederlag til Frankrig, og Australien basker Peru.

Så er der nemlig ikke andet at sige, at det blev en slutrunde, hvor toget kørte, mens Danmark stod tilbage på perronen.

Uden kvalifikation til den ønskede 1/8-finale, der var målsætningen og forventningen – og et VM, hvor de spillemæssige torne har punkteret den danske begejstring.

Så vil det være en slutrunde til glemmebogen som eksempelvis 2010 – medmindre vi bare skal glæde os over at have været med, men det er jo ikke særlig fedt, og vi bør have mere at byde ind med.

DET KAN MAN jo passende bevise mod Frankrig, der naturligvis er en stor mundfuld. Ja, de franske verdensstjerner vil være tilfredse med et enkelt point, men så nemt bliver det desværre ikke mod Frankrig.

Didier Deschamps tropper spiller også for at finde flowet, for at få Antoine Griezmann i gang – og med nogle såkaldte reserver, der vil give den gas for at overbevise træneren om, at de skal spille 1/8-finalen.

NOK OM DET. For Danmark og Åge Hareide gælder det om at finde noget mod og et teknisk niveau, der kan tæve noget selvtillid og flow ind i det danske spil.

Vi vil se en Christian Eriksen blomstre – og en defensiv, der holder de franske verdensstjerner stangen. Noget mere etableret spil og evnen til at skabe flere chancer, end vi hidtil har set.

Hvordan ender det så? Buddet herfra er et dansk nederlag eller uafgjort, men det betyder ikke det store. Peruvianerne vil igen spille for deres land, medrejsende fans og deres nationale stolthed i en grad, så de napper point fra Australien.

Så er den ged barberet – og en 1/8-finale venter, selvom vejen har været bumpet.

Så råber vi igen!

Store patter i Rusland? Her er VM-sangene, der giver Helmig baghjul

Dårlig opførsel! Danske fans straffet for sexistisk banner

Derfor fik Danmark bøde: Fans smider med øl ved VM

Frankrig om kontroversielt Hareide-interview: - Ikke så behageligt

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.