Superliga-skandale: Det er sgu’ helt til grin!

Både strukturen og OB spillede fallit i sidste runde, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

FCM vandt 2-1 over SønderjyskE og det passede begge hold fint. Foto: Henning Bagger/Scanpix
FCM vandt 2-1 over SønderjyskE og det passede begge hold fint. Foto: Henning Bagger/Scanpix

SÅ GUSTAV Wikheims sejrsmål til 2-1 mod SønderjyskE temmelig nemt ud? Tjae, vi taler i hvert fald ikke knivskarp markering af nordmanden, der helt udækket kunne løbe i feltet og skubbe kuglen i kassen. Resultat? At SønderjyskE kom i det såkaldt nemme nedrykningsspil – samtidig med, at FCM hænger på i guldkampen.

Ren win-win – og selvom det måske ikke var direkte bevist, så er det skandaløst for troværdigheden i landets bedste række, at sådan en situation kan opstå, hvor både vindere og tabere er rasende godt tilfredse med kampens resultat.

At se Christian 'Greko' Jakobsens attitude under interviewet med TV3 Sport efter kampen, sagde mere end de ord, som han trods alt ikke ville sige, nemlig at SønderjyskE solgte kampen.

Sådan kunne det også se ud i det tweet fra SønderjyskE selv, der erklærede, at FCM's vindermål ikke var det værste, der kunne ske. Klubben slettede senere tweetet - og det er selvfølgelig en sag som DBU må kigge nærmere på.

 

Uanset om det er rigtigt eller ej, er det en total falliterklæring for turneringen, at det er en mulighed og det skal naturligvis laves om. I en fart. Det underminerer al sportslig værdi, troværdighed og fairplay, at der kan spekuleres så klart i et nederlag.

DIVISIONSFORENINGEN må tilbage til skrivebordet, og måske kan de få nogle penge tilbage fra hollandske Hypercube, der har udtænkt denne model.

Der var dog også andre, der spillede fallit i den sidste runde af slutspillet.

Artiklen fortsætter under billedet:

OB blev ydmyget af Randers i grundspillets sidste runde: Foto: Ernst Van Norde/Scanpix
OB blev ydmyget af Randers i grundspillets sidste runde: Foto: Ernst Van Norde/Scanpix
 

Jores Okore synes, at hvis kriminelle skal udvises, skal det ikke kun begrænses til personer med fremmede rødder. Foto: René Schütze Plus Stjernen har begravet tre venner: Det må stoppe nu

FYNSK FLOP! Den er ikke meget længere. Da det virkelig spidsede til om slutspilspladserne, pissede OB det hele ud i det sydfynske øhav…

Indtil seks minutter før tid havde OB faktisk fået den hjælp fra både Lyngby, FCM og Brøndby, der skulle til for at nå top-seks, men næh, nej.

På det tidspunkt var OB allerede bagud mod et af Superligaens formsvageste hold, nemlig Randers – og brugte i øvrigt kampen til at gå total i opløsning og indkassere et pinligt 4-1-nederlag.

Nu udlignede Horsens så, og derfor kunne en eventuel OB-sejr ikke have været brugt til noget alligevel. Men det ændrer ikke på, at det var endnu en indsats uden kvalitet, rygrad og vilje til at sikre den top-seks-plads, der bør være målet for en klub som OB.

ALLEREDE I DEN næstsidste kamp inden slutspilsholdene skulle findes, havde man muligheden hjemme mod AGF for at bringe sig helt tæt på top-seks, men heller ikke her udnyttede man chancen, men tabte 1-0 hjemme til aarhusianerne.

Det var altså andet år i træk, at det kiksede med top-seks for den stolte fynske traditionsklub – og det er ganske enkelt for slapt. Der burde sidde en OB-bestyrelse og fundere over, om man har det rigtige setup i klubben.

Nu er OB så havnet i en nedrykningspulje, hvor stregen er behagelig langt væk, men det er alligevel en sæson, hvor glansen er pillet gevaldigt af fynboerne.

HVAD ELLERS i en ultra-fed sidste runde?

  • Ja, at Horsens har tilkæmpet sig en slutspilsplads er virkelig fortjent. Et fantastisk stykke arbejde af Bo Henriksen, der om nogen viser værdien af hårdt arbejde og tro på tingene. Læs Stig Tøftings klumme om Bo Henriksen lige her.
  • Vi fik de rigtige seks hold i slutspillet, når vi kigger på hele sæsonen. Der er ingen hold, der kan påberåbe sig at have spillet bedre end de seks hold i toppen.
  • At FCK med FCN’s yderst overraskende nederlag kan skimte tredjepladsen. Og med de to indbyrdes kampe mod FC Nordsjælland selv kan afgøre. Om der skal medaljer i skabet.
  • At Randers fik et hårdt tiltrængt selvtillidsboost, de kan tage med ind i nedrykningsspillet. Vigtigt for dem – og så at Bashkim Kahdrii viste noget af den klasse, som Randers har savnet gennem hele sæsonen.
  • At guld-duellen mellem Brøndby og FCM bliver til den bitre ende - og det bliver en fest at følge.

Peter Rasmussen blev i 1995 betragtet som en gud af mange AaB-fans, da angriberen var med til at hjemføre nordjydernes første DM-guld nogensinde. I dag har Peter Rasmussen fundet lykken i Guds ord. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix Sport og Spil Peter bombede Danmark til tops: Jeg blev Jesus-fikseret

Se også: Uskøn sejr sikrer bedste Brøndby stime i 27 år

Mathias Jensen (th.) og Hany Mukhtar er blandt Superligaens største profiler. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Ekstra Bladet vurderer: Her er Superligaens vigtigste spillere

Se alle søndagens Superliga-mål:

161 kommentarer
Vis kommentarer