Tag dog et udlandseventyr mere, Agger

Måske lurer et Brøndby-brud forude og det er helt forståeligt, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Hvis Daniel Agger øjner et nyt udlandseventyr, så skal han bare gå efter det - Superligaen syntes ikke at være det rigtige match for ham trods store forventninger og en heltemodtagelse ved hjemkomsten forrige år.

BRØLET KUNNE høres hele vejen fra Hvidovre til Hovsa Bodega. AGGER KOMMER HJEM!

SÅDAN NOGENLUNDE var situationen 30. august 2014 – og dengang var undertegnedes holdning, at det var et kæmpe scoop for Brøndby, men for tidligt for Daniel Agger at vende hjem.

Ja, Daniel Agger bøvlede med skader og forholdet til Brendan Rodgers iskoldt, men derfor virkede det som et alt for stort skridt ned – sorry, Brøndby – at skifte Premier League ud med Superligaen.

Et superloyalt og nærmest hjerteskærende valg, men måske også en kende naivt.

Daniel Agger har endnu intet hørt fra Brøndby. Om 85 dage er han fri til at forhandle med, hvem som helst. (Foto: Lars Poulsen) Brøndby - 7. okt. 2015 - kl. 06:30 Agger har intet hørt fra Brøndby

SOM EKSTRA Bladet fortæller i dag, så udløber Daniel Aggers kontrakt næste sommer, og da Brøndby endnu ikke har henvendt sig vedrørende en forlængelse, så står han frit til at forhandle med andre interesserede om godt to en halv måned.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om han kan finde på at gøre andet end at forlænge med Brøndby?

Herfra er svaret ja, og det er fuldstændig forståeligt.

SELVFØLGELIG VED vi ikke helt, hvad der foregår i hovedet på Agger, men:

  •  Daniel Agger har efter min bedste overbevisning stadig så meget kvalitet og klasse på banen, at han sagtens vil kunne begå sig i en top-fem-liga. Ja, han er sgu for god til Superligaen.
  •  Mon ikke den grå Superliga-hverdag har indfundet sig på Brøndbys træningsanlæg – og på turene til Viborg og Haderslev.

Den overraskende og historiske sejr 10. september 2008 i Portugal lagde grunden til en lige så historisk presseboykot. Christian Poulsen har her udlignet til 2-2. Jon Dahl Tomasson, Martin Laursen og Daniel Agger jubler med. Kampen endte som bekendt 3-2 til Danmark. (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Nye afsløringer om boykot-dramaet i Portugal: Sådan husker de det i dag

MEN DET ER faktisk ikke den væsentligste årsag til, at det kan ende med et Brøndby-brud.

Daniel Agger har naturligvis så meget vinder-dna, at en midterplacering i Superligaen ikke var grunden til, at han pakkede kufferten i Liverpool.

Nej, selvfølgelig er Daniel Agger blevet stillet et stort Brøndby-projekt i udsigt og han kan vel – ligesom alle andre – se, at det projekt ikke har flyttet sig ret meget.

DER ER VEL ingen, der for alvor tror på, at Brøndby de næste år kommer til at spille med om guldet i Superligaen – og hvis det har været det løfte, Jan Bech Andersen har afgivet til Daniel Agger for at lokke ham hjem, så bliver det svært at indfri.

PROBLEMET FOR Daniel Agger er selvfølgelig den skadesportefølje han slæber rundt på, men manden er altså ikke engang fyldt 31 år endnu, så selvfølgelig kan han tage endnu en tur til udlandet og nappe det sidste eventyr.

DA DANIEL Agger blev præsenteret foran flere hundrede Brøndby-fans, var der også et andet spørgsmål, som blev stillet her: Kunne han holde niveauet og dermed landsholdspladsen?

Indrømmet, jeg var skeptisk, men Daniel Agger er stadig et naturligt og sikkert førstevalg hos Morten Olsen.

En tur til en større liga vil bare gøre ham endnu bedre – og det skridt bør han overveje kraftigt.

62 kommentarer
Vis kommentarer