Trods monstersucces: Her er Brøndbys udfordringer

En række beslutninger vil vise, om Brøndby fortsat kan være en magtfaktor i toppen af dansk fodbold, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Jubel i blåt. Brøndby er kommet foran, men det holder ikke hele vejen hjem. Foto: Anita Graversen
Jubel i blåt. Brøndby er kommet foran, men det holder ikke hele vejen hjem. Foto: Anita Graversen

UDSIGTEN FRA toppen af tabellen må stadig fryde folk med hang til den københavnske vestegn og ikke mindst de blå-gule. Uden at være hverken blå, gul, hvid, rød eller stribet, så gælder det også herfra.

At Brøndby igen præger toppen af Superligaen, virker både naturligt og gavnligt for dansk fodbold.

Nu kunne udsigten have været endnu smukkere for fans af Brøndby, hvis Zornigers mandskab i halvhjertet udgave ikke havde lukket Horsens ind i tåge-kampen, men at være á point med FCM, der slider for at finde guld-spillet frem, er nu heller ikke dårligt for Brøndby en enkelt kamp før slutspillet.

DET ER ET fantastisk stykke arbejde, der er lavet i Brøndby med genrejsningen af klubben - ganske vist for Jan Bech Andersens penge, men alligevel ganske imponerende.

Både sportsligt, men også på mange andre områder. Økonomien er – en smule – i bedring, fanarbejdet er vanvittigt flot med stort, nyt initiativ med en permanent fanzone – og pletskuddene er mange, når vi taler sammensætningen af truppen.

ER BRØNDBY SÅ der, hvor man kan tro på, at klubben er en årelang magtfaktor i toppen af dansk fodbold? Nej – ikke endnu, og klubben er udfordret på en række områder.

Nu skal man ikke være lyseslukker på forhånd, men her er en række punkter, hvor Brøndby skal finde nogle svar.

Artiklen fortsætter under billedet:

Kan Alexander Zorniger lokkes væk fra Brøndby, hvis mesterskabet kommer i hus? Foto: Anita Graversen
Kan Alexander Zorniger lokkes væk fra Brøndby, hvis mesterskabet kommer i hus? Foto: Anita Graversen

Mathias Jensen (th.) og Hany Mukhtar er blandt Superligaens største profiler. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Ekstra Bladet vurderer: Her er Superligaens vigtigste spillere

1) Alexander Zorniger. Ja, tyskeren har leveret den måske mest imponerende træner-entre i dansk fodbold, og hans arbejde er formidabelt med mulighed for ultimativ succes i både Superligaen og pokalturneringen. Men kan et eventuelt mesterskab få de tyske klubber til at genopdage Alexander Zorniger? Der er ingen tvivl om, at tyskeren naturligvis har ambitioner og sigter efter en større adresse, selvom han har det godt i Danmark. Kan Brøndby finde den oplagte afløser, og risikerer man at smide alt det over bord, han har opbygget.

2) Forretningen. Økonomien har det stadig stramt, og Brøndby har ikke som FCK et Lalandia eller kontortårne, der skaffer penge i butikken. Jan Bech Andersen er fortsat garanten for, at der bliver spillet topfodbold i Brøndby, men nu skal fodboldforretningen vise, at der kan sælges til andet end småpenge. Ja, der er penge på vej med Europa Cup-fodbold lige om hjørnet, men det er stadig ingen bæredygtig forretning, som Jan Bech Andersen er hovedaktionær i.

3) Talentudviklingen. Den korteste vej fra talent til Superliga-bold blandt topklubberne er lige nu FCN og FCM. Brøndby har forsømt området i en årrække, men for sammenhængskraften i klubben er det vigtigt, at man kan vise en vej til førsteholdet for klubbens talenter – og FCK har eksempelvis med Victor Jensen og hans salg til Ajax på 26 millioner kroner vist, at der også er penge at hente.

Artiklen fortsætter under billedet:

Hany Mukhtar ligner et helt utroligt transferkup af Brøndby. Foto: Anita Graversen
Hany Mukhtar ligner et helt utroligt transferkup af Brøndby. Foto: Anita Graversen
 

4) Truppen. Som Ekstra Bladet kan fortælle i dag, så risikerer Troels Bech et hedt sommervindue. Ja, der kan komme penge på bogen for folk som Frederik Rønnow og Hany Mukhtar, men specielt sidstnævnte virker som et transferkup, man ikke laver mange af i en 10-årig periode. Kan Brøndby-ledelsen holde niveauet når det handler om at finde afløsere?

Chr. Nørgaard og Hany Mukhtar i Brøndby-jubel. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil En halv time om Brøndby: Snupper de guldet - og hvordan står de rustet til fremtiden

PÅ POSITIVSIDEN kommer europæisk fodbold efter sommerpausen, der er en vigtig del af Brøndby-DNA’et – og det er værd at anerkende, at der er sjældent ro på bagsmækken i organisationen.

Så ja, Brøndby har potentialet til at være en af de store drenge i klassen mange år fremover, men de risikerer også at stå et sted, hvor forkerte beslutninger kan sende pilen i den rigtige retning.

Se også: Brøndby dummer sig i tåge-drama

FC København har Superligaens klart tungeste lønbudget. Foto: Polfoto/ Jens Dresling. Sport og Spil Millionerne ruller: Så meget bruger din klub på spillere

Den danske landsholdsspiller kom på tavlen. Foto: Peter Dejong/AP Holland - 11. mar. 2018 - kl. 20:03 Endelig scorer han igen: Se dansk bombers første mål siden jul

Brøndby fik ellers god hjælp af FCN, der spillede 1-1 mod FCM. Se kasserne her:

111 kommentarer
Vis kommentarer