Umenneskeligt, UEFA: - Det er sygt!

- Med det ultimatum, vi nu kender fra UEFA, så havde Danmark reelt ikke et brugbart valg, og DBU burde have sat foden ned, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Rørende øjeblik: Finske og danske fans laver smuk gestus til Eriksen. Video: TV3 Sport

INTET SKAL åbenbart stikke en kæp i UEFA’s velsmurte penge- og fodboldhjul.

Heller ikke et kollaps og et efterfølgende - og heldigvis succesrigt - genoplivningsforsøg.

Næ, nej. Showet skal rulle videre, logistikplanerne overholdes. Uden for forstyrrelser.

Man må næsten spørge sig selv om, hvad der egentlig skal til før UEFA for alvor trækker i bremsen. Et rigtigt dødsfald?

NU KLAREDE Christian Eriksen heldigvis de nervepirrende og alt for lange minutter, hvor grådkvalte holdkammerater skærmede den danske landsholdstjerne mens lægerne var i gang med den livsvigtige hjertemassage, der reddede Eriksen fra den ultimative fatale udgang på kollapset.

I det adrenalinpumpende, tragiske, chokerende virvar blev de danske spillere, trænere og ledere, så stillet overfor et valg af UEFA, der kun var et valg mellem pest eller kolera.

Spil videre eller spil i morgen kl. 12.00.

Råt, umenneskeligt og forkasteligt.

SPILLERNE OG KASPER Hjulmand blev – efter at have sikret sig at Christian Eriksen var stabil – enige om, at det var allermest uoverskueligt at skulle køre til Helsingør, ikke kunne sove efter de voldsomme oplevelser, afsted igen ved 8-tiden – og så skulle sætte sig op til en fodboldkamp, som med garanti ville være lige så meningsløs på det tidspunkt.

Derfor blev det ’lad-os-få-det-overstået’-modellen. Sikkert til stor glæde for UEFA, men til stor skade for fodbolden.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Smon Kjær ydede en kæmpe indsats i kaosset omkring Christian Eriksen. Foto: Lars Poulsen
Smon Kjær ydede en kæmpe indsats i kaosset omkring Christian Eriksen. Foto: Lars Poulsen

Simon Kjær havde også overskud til at trøste Christian Eriksens kærste sammen med Kasper Schmeichel. Foto: Lars Poulsen
Simon Kjær havde også overskud til at trøste Christian Eriksens kærste sammen med Kasper Schmeichel. Foto: Lars Poulsen
 

TAG ANFØRER Simon Kjær, der må have været på en følelsesmæssig rutsjetur af de store.

Med puls 180 hjælper han først tungen ud af Christian Eriksens mund, lægger ham i sideleje – for derefter at storme tilbage mod midten for at trøste Eriksens kæreste, der naturligvis er i chok.

Kæmpe lederskab, men der er ikke noget at sige til, at han må have været helt flad på samtlige batterier, da Danmark skal på banen igen.

Den beslutning skal naturligvis heller ikke ligge på skuldrene af en flok spillere, der lige har set deres ven og holdkammerat kollapse og være tæt på at dø!

HER BURDE også have sat stolen for UEFA-døren og sagt: Det her er eddebankeme for meget. Vi kan ikke spille nu eller i morgen midt på dagen. Det må I have forståelse for.

Hvis ikke UEFA selv kan tænke så langt, så burde DBU have hanket op i sig selv og gjort det.

Havde det så kostet deltagelsen ved EM? Tjae, måske, men skulle det have været udfaldet, så havde det været en omkostning, der var værd at tage med.

Det havde sendt det helt klare signal om, at medmenneskelighed og værdighed er vigtige end multi-millioner-kroners turneringer med snorlige produktionskrav.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Danmark spillede kampen til ende, hvor Joel Pohjanpalo scorede kampens mål. Foto: Lars Poulsen
Danmark spillede kampen til ende, hvor Joel Pohjanpalo scorede kampens mål. Foto: Lars Poulsen
 

JEG ER KLAR over, at DBU har lagt meget prestige og knofedt I både at kunne afholde og deltage i EM på dansk grund, og at logistikken for UEFA er en udfordring, men et grotesk ultimatum er der ingen grund til at bøje sig for.

At det også sportsligt er helt ude i hampen, er lige i dette tilfælde en biting, men skal vi forfølge sporet, så er det så ulige for Danmark, at de skal spille den kamp. Om det så var på dagen eller blot et halvt døgn efter.

Og hvorfor hulen kunne man ikke spille kampen færdig i aften kl. 21.00? Det havde trods givet lidt mere tid til at samle tankerne.

Helt absurd bliver det i øvrigt, når UEFA’s protokoller tilsiger, at corona i spillertruppen kan gøre, at en kamp kan skubbes op til to dage.

Det kan en så voldsom hændelse i Parken åbenbart ikke – og det er for alvor sygt!

Læs også: Laudrup: UEFA fejlede totalt

Se alle lørdagens seks EM-kasser: