Vanvittigt imponerende: De sprænger Superliga-rammerne

FCK og FCM står for vinterens to stærkeste transfers, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Hvem skal erstatte Sørloth? Ekstra Bladets mand i Dubai har svaret.

DET STÅR STADIG nogen lunde klart i erindringen. Viktor Fisher, der har brændt græstæppet af i Osaka under Kirin Cup i sommeren 2016 for Åge Hareides landshold.

Bulgarien var netop blevet skilt ad med 4-0, og Viktor Fischer havde en fod med i samtlige scoringer.

Efter badet, som Fischer havde overstået på ingen tid, stod han og skinnede om kap med månen med en selvtillid, selv det skarpeste samuraisværd havde svært ved at trænge igennem.

Eksempelvis sagde den dengang 22-årige angriber til Ekstra Bladet: ’’Lad os antage, at vi som hold og jeg selv præsterer på den her måde, så vil folk om tre år sige, ’ Nå, det var da utroligt så længe du har været med …’’

SÅDAN – OG DET var selvfølgelig hvad Viktor Fischer regnede med dengang. Fast mand på landsholdet og Hareides førstevalg. kontrakten med Middlesbrough var underskrevet, og nu skulle Premier League erobres af den hurtige og teknisk stærke angriber.

Her halvandet år senere og med kuldsejlede ophold i Middlesbrough og Mainz i rygsækken, kan man jo sagtens grine ad Viktor Fishers hjemkomst til dansk fodbold.

Det var en glad Viktor Fischer, som troppede op til pressemødet i Parken. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix Transfer - 1. feb. 2018 - kl. 07:54 Fischer sagde nej til europæisk storklub: Derfor blev det FCK

Artiklen fortsætter under billedet:

Viktor Fischer ligner en stærk siging af Ståle Solbakken. Foto: Jakob Jørgensen
Viktor Fischer ligner en stærk siging af Ståle Solbakken. Foto: Jakob Jørgensen

Ståle Solbakken gav før træningsturen til Dubai Toutouh lov til at forhandle med andre klubber. Han er dog stadig i FCK. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Transfer - 31. jan. 2018 - kl. 20:29 Solbakken om fortvivlet Toutouh: 'Jeg troede ikke, at jeg skulle se ham igen'

DET ER DER bare ingen grund til. Fischer er en supernova på den danske fodboldhimmel, rap i replikken og med en gavtyve-udstråling vi skal tilbage til Preben Elkjær for at finde magen til.

Ja, jeg er lidt vild med Fischer som type.

DET ER DA OGSÅ lidt genialt set af Ståle Solbakken og formentlig det bedste afsæt for Viktor Fischer selv, at der nu står FCK på visitkortet.

For FCK er det et stærkt indkøb fordi:

  • De får en 23-årig spiller med tonsvis af erfaring fra tre lande med stærk fodboldkultur, landsholdsfodbold på cv’et og viljen til at vise sig frem.
  • De får uforudsigelighed, fart og teknik. På de bedste dage en rigtig publikumsspiller.
  • De får kant og glimt i øjet udadtil – hvilket har været savnet i en lidt for grå FCK-trup.
  • De får igen en dansk profil, der potentielt kan lokke folk på stadion.

VIKTOR FISCHER HAVDE næppe regnet med, at han allerede som 23-årig skulle en tur hjem til Superligaen og Danmark, men det virker som en klogt valg.

Forventningerne vil dog også være store til midtjyden. Også herfra.

Opdraget og uddannet i Ajax er spilforståelsen, teknikken og tempoet selvfølgelig på plads, og Viktor Fischer SKAL gøre en forskel hos FCK og blive en profil i Superligaen.

Det er han købt til, og det vil med garanti også være hans egen forventning.

VIKTOR FISCHER ER som udgangspunkt en kant-type, men mon ikke også Ståle Solbakken kunne finde på at bruge ham som hængende angriber.

Under alle omstændigheder, så ligner Viktor Fischer denne vinters stærkeste indkøb i Superligaen!

Artiklen fortsætter under billedet:

Alexander Sørloth mens han stadig var med FCM i Dubai. Foto: Mikke Tariq Khan
Alexander Sørloth mens han stadig var med FCM i Dubai. Foto: Mikke Tariq Khan

Se også: Først ville Bordeaux have Bendtner - nu går de efter landsholdskollega

DET STÆRKESTE SALG er ikke svært at udpege – og ligner også en genistreg.

FC Midtjylland river Alexander Sørloth afsted til Crystal Palace i Premier League for de svimlende 135 mio. kroner, og dermed spiller midtjyderne for alvor med musklerne.

Ganske vist med en hulens masse klausuler, der skal indfries, HVIS beløbet skal nå derop, men ikke destomindre et gigantsalg.

En ting er de mange rare engelske pund, der triller ind på kontoen, men for selvbevidstheden i det midtjyske er det den foreløbige salgskrone på værket – og det elsker jo en god handel på de kanter.

AT DE DERMED kan fravriste Superligaens salgsrekord fra FCN, FCK og Brøndby, der har haft den på skift, betyder noget i det midtjyske, og for klubbens omdømme i Europa er det også en ordentlig fjer i hatten og en yderligere blåstempling af klubben. Respekt!

Imponerende at FC Midtjylland har kunnet gøre nordmanden til et kup af dimensioner.

Indkøbt for angiveligt 350.000 Euro eller knapt 3 mio. kroner og nu banket afsted for mere end 100 mio. kroner.

Jow – det er vist en helt o.k. handel. Selv i Herning og omegn ...

Det var en glad Viktor Fischer, som troppede op til pressemødet i Parken. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix Transfer - 1. feb. 2018 - kl. 07:54 Fischer sagde nej til europæisk storklub: Derfor blev det FCK

Se også: Hjulsager skifter til Granada på en lejeaftale

Se også: Overblik: Her er alle Superliga-handlerne

15 kommentarer
Vis kommentarer