Vild jubel: Exceptionel mulighed

- Hjemmebanen gør lige pludselig Danmark til medfavorit til gruppesejren, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

HAN HAR SGU' en både dygtig og heldig hånd, ham Åge Hareide!

Ok, nu var det selvfølgelig ude af nordmanden hænder, at Danmark også fik den tredje gruppekamp placeret i København – og det var som bekendt en 50/50-lodtrækning, så helt sensationelt var det trods ikke.

Men alligevel. Det kan godt være, at han ikke begejstrer med flydende flot fodbold, men når resultaterne skal hjem, så er Hareide manden. Også i lodtrækninger...

DET KORTE af det lange er naturligvis, at Danmark skal spille samtlige tre gruppekampe hjemme i Parken. Udover at Parken den 13., 18. og 22. juni forhåbentlig huser Danmarks største fest, så er det også en exceptionel sportslig mulighed.

Nu lå det selvfølgelig allerede i masterplanen, at både Belgien og Wales/Finland skulle håndteres på hjemmebane.  

Det var sådan set også godt nok, men at også Rusland – som må være den hårdeste konkurrent til andenpladsen og videre avancement – skal en tur til Parken gør lige pludselig Danmark til medfavorit til gruppesejren.

Artiklen fortsætter under billedet:

Martin Braithwaite med vikingehjelm, der nu kan luftes i de tre hjemmekampe til Em til sommer. Foto: Lars Poulsen
Martin Braithwaite med vikingehjelm, der nu kan luftes i de tre hjemmekampe til Em til sommer. Foto: Lars Poulsen

Scmeichel og de andre danske EM-helte drak champagne efter finalesejren over Tyskland i Göteborg. Foto: Ole Buntzen Sport og Spil Bendtner gik amok: Så vildt har landsholdet festet gennem årene

JA, JA - JEG ved sgu’ godt, at Belgien med Eden Hazard, Romelu Lukaku, Kevin de Bruyne og alle de andre verdensstjerner, er en af de store favoritter til en samlet EM-sejr, men betydningen af hjemmebanen kan bare ikke overvurderes.

Parken skal naturligvis omdannes til det fort, hvor meget få får noget med hjem og på den vis danne ramme om Danmarks EM-muligheder, der nu i hvert fald skal ende med en 1/8-finale.

Alt andet vil være en skuffelse med den helt unikke mulighed for tre hjemmekampe i gruppespillet.

At Rusland kommer på besøg i Parken i året for 35 års-jubilæet for den magiske 4-2-sejr over Sovjetunionen, samler på en eller anden vis også alle brikker. Lad bare den brage på alle storskærme, når russerne kommer til København…

UNDER ALLE omstændigheder, så skal Danmark som minimum hente den andenplads, der i givet fald giver en 1/8-finale i Amsterdam, mens vinderen af vores gruppe skal til Bilbao.

Nu venter vi så bare til lørdag 30. november, hvor vi finder ud af, om Finland eller Wales skal være den sidste deltager i gruppen. Styrkemæssigt er det ligegyldigt, for hjemme skal vi kunne slå begge mandskaber, men Finland vil da være klart sjovest.

Sauna-folket deltager i deres første slutrunde, hvilket altid er garanti for en fantastisk faninvasion, men sådan et nordisk slutrundebrag har også sin helt egen fortælling.

DET ÆNDRER ikke på, at den vigtigste lodtrækning var den om hjemmebanen – og måske Åge Hareide blot vil påstå, at heldet følger de dygtige…

Nu er dugen i hvert fald lagt på til den perfekte EM-middag. Nu skal spillerne og Åge Hareide så bare kommer med både forret, hovedret og dessert!  

PS: Pssst, Åge! Hvis du også lige har næste uges lotto-tal, så giv lige besked…

Mens nogle bader, betragter andre. Den tidligere Formel 1-konge Flavio Flavio Briatore skal ikke i vandet. Heller ikke selvom hans 49 år yngre kæreste Bernadetta Bosi skal. Foto: Mertino/MEGA/Ritzau Scanpix Plus Gamle stjerner vækker opsigt: Vælter sig i unge kvinder

Se også: Island ramler ind i Rumænien i EM-playoff

Så er der råd til julegaver... Priske får solidt lønhop i FC Midtjylland. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Underskrift sikrer FCM-træner voldsomt lønhop

Belgien stiller med et skræmmende landshold ved sommerens EM-slutrunde, hvor Danmark blandt andet venter dem i Parken. Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix Sport og Spil Stort EM-tjek: Skræmmende modstander venter på Danmark

54 kommentarer
Vis kommentarer