VM-billetten kan ende på bunden af en flaske vodka!

Nicolai Jørgensen skal tage godt vare på Åge Hareides tillid og give sig selv det landsholdsgennembrud, han stadig mangler, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Så er det nu, Åge. Der er ikke plads til et fejltrin i aften mod Kasakhstan. Foto: Lars Poulsen
Så er det nu, Åge. Der er ikke plads til et fejltrin i aften mod Kasakhstan. Foto: Lars Poulsen

ALMATY (Ekstra Bladet):

TERMOMETERET SNEG sig op på den varme side af 32 grader i millionbyen Almaty, og skal Danmark holde VM-chancerne lige så hotte, så er der kun ét resultat, der spiller i aften på Central Stadium.

En sejr til Danmark er ganske enkelt kravet efter en lunken start på VM-kvalifikation med blot syv point i fem kampe.

Alt andet end tre point vil sende drømmen om VM i Rusland 2018 ned på bunden af en flaske vodka!

SÅ ÅGE HAREIDE er under pres. Spillerne er under pres, men selvfølgelig skal Kasakhstan besejres.

Ganske enkelt fordi Åge Hareide råder over en af de mest talentfulde trupper set længe i landsholdstrøjen.

Tilmed en flok spillere, der uge efter uge optræder på pænt store mandskaber i skarpe ligaer – og hvor profiler som Christian Eriksen, Nicolai Jørgensen, Thomas Delaney, Kasper Dolberg og Yussuf Poulsen har leveret en kanonsæson. Læs vurderingen af alle landsholdsspillernes sæson her.

På deres klubhold, ganske vist, men det bør efterhånden være muligt at overføre den selvtillid og selvbevidsthed til landsholdet – og det skal ske nu.

Stram op! Talent gør det ikke alene – der skal også smides et ekstra kilo vilje på disken.

ÅGE HAREIDE HAR skiftet mellem systemerne, og nordmanden er da heldigvis også blevet klogere siden sin tiltræden.

Eksempel ville han med den viden, han har nu, gerne have lov til at spille kampene mod Montenegro og Polen om.

Den går ikke, men de to nederlag svider selvfølgelig i øjnene, når man kigger på stillingen.

MOD KASAKHSTAN er det med tre angribere, og tak for det. Det fungerede faktisk godt mod Tyskland, og på et hold, hvor der er masser af angribere og kanter samt midterforsvarere, giver det god mening.

Dee bliver med samme trio som mod Tyskland, og selv om den halve nation sikkert skriger på Kasper Dolberg, som starter, så er det rigtigt at give Nicolai Jørgensen chancen igen sammen med Martin Braithwaite og Yussuf Poulsen.

Der er både fysik og fart i den trio, og alle kender vejen til netmaskerne.

NICOLAI JØRGENSEN jagter stadig sit endegyldige landsholdsgennembrud. Scoringsprocenten er for lav og står slet ikke mål med den træfsikkerhed, han har vist i Holland.

Kasper Dolberg virkede til gengæld, som om han havde fået et lille knæk efter en sløj Europa League-finale, hvor han knap rørte bolden, og indsatsen i tirsdags mod Tyskland skreg heller ikke startplads.

DERFOR SKAL DEN tidligere FCK-profil og nuværende Feyenoord-stjerne selvfølgelig tage vare på Åge Hareides tillid.

Jørgensen skal levere varen og få gang i den målscoring. Både for hans egen skyld, hvis pladsen i startopstillingen skal bevares, men også for det danske landsholds skyld.

Det med målene har kun for alvor funklet mod netop Kasakhstan i hjemmekampen, der endte 4-1.

MEGET TYDER PÅ, at Simon Kjærs makker i det danske midterforsvar bliver Jannik Vestergaard. Af en eneste årsag, nemlig at Hareide vil have power i luftrummet og måske score et mål eller to på den konto.

Åge Hareide pointerede da også, at fodbold handler om at vinde. Ligegyldigt hvordan det set ud – og dermed har han allerede signaleret, at nogle høje bolde i feltet til et velvoksent landshold også en mulighed.

Nå, det er da også o.k., selv om man måske mangler en tydelighed på det danske landshold om, hvordan man gerne vil spille fodbold.

(Artiklen fortsætter under billedet:)

Landsholdet instrueres med Tian Shan-bjergkæden i baggrunden. Foto: Lars Poulsen
Landsholdet instrueres med Tian Shan-bjergkæden i baggrunden. Foto: Lars Poulsen
 

AT ÅGE HAREIDE er pisket til en sejr, hvis ikke efteråret skal være en lang tur op ad bakke med et mikroskopisk håb om at nå en andenplads, der kun måske kan give en playoffkamp.

Nej, det er da ingen grund til, men forhåbentlig kan Kasakhstan-kampen også være med til at skabe større sikkerhed omkring det 4-3-3-system, der ser ud til at fungere bedre end 3-5-2-udgaven, der har været brugt en del.

Man må også bare sige, at hvis Hareide og spillerne taber VM-muligheden på gulvet i en by, hvor Kina blot er en frisk køretur væk, så er projekt-genrejsningen af landsholdet temmelig dødt – og spørgsmålene om rigtigheden af Hareides ansættelse vil tage fart,

DET VIL VÆRE ærgerligt, for det er et landshold, hvor humøret er godt, der er masser af profiler og ikke mindst et kæmpe udviklingspotentiale.

Det betonede verdensmesteren Joachim Löw da også efter kampen i tirsdags mod Tyskland. En historie du kan læse her.

Det danske landshold har et enormt potentiale, men man kommer ikke til VM på hverken potentiale eller talent.

Der skal leveres på græstæppet, og når det er så fint som her i Almaty, så er der ingen undskyldninger!

Christian Eriksen scorede mod Tyskland. Det var den syvende scoring i 11 kampe under Åge Hareide. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 10. jun. 2017 - kl. 07:22 Fem gode grunde: Derfor stråler Kong Christian

Se også: Her er Hareides opskrift: Sådan sparker vi os til VM

Christian Eriksen og co. blev 2'er i Premier League. Foto: Michael Zemanek/All Over Press Sport og Spil Det store Premier League overblik: Her skal Tottenham handle

17 kommentarer
Vis kommentarer