SÅ SKAL DER sgu’ spilles brasserbold!
Som Ekstra Bladet kan afsløre, så stiller Danmark med et hold, hvor stammen er hentet fra det danske futsal-landshold.
Jo, jo – sådan et har vi sørme også – og det er en type fodbold med en mindre, men tung bold, der ikke kan hoppe, og hvor de tekniske færdigheder er i fokus.
Sjovt nok, men stadig latterligt, at Danmark er tvunget til at troppe op med et landshold, der risikerer at blive revet rundt. Med mindre Avarta-angriberen Christian Offenberg sætter det hele i brand... Læs om hans udtagelse her.
NÅR DET ER endt sådan, så er det selvfølgelig en udløber af den pinagtige skyttegravskrig mellem spillerne/Spillerforeningen på den ene side og DBU på den anden.
Nu er krigen langt fra slut, men det ser unægtelig ud til, at DBU har vundet det første slag – og så ser vi bort fra det badwill, det vil kaste af sig i den store, vide fodboldverden.
Men i forhold til spillerne ser det ud til, at fodboldunionen har trukket første stik hjem, hvor uskønt det end måtte være.
SPILLERFORENINGEN HAR selvfølgelig kæmpet med næb og klør for at forhindre spillere i at stille op, men altså forgæves.
DBU har skrabet et landshold sammen til kampene mod Slovakiet og Wales, hvilket tjener to formål for unionen.
- Man undgår sanktioner fra UEFA, der kunne have ramt ekstra hårdt som andengangsforbrydere efter kvindernes afbud sidste år til kampen mod Sverige.
- Det sætter spillerne og Spillerforeningen under pres. Ja, de kan sikkert grine deres røv i laser over de udvalgtes præstationer i Slovakiet og mod Wales i Aarhus.
Spillerne gentog tidligere i dag deres velkendte tilbud, nemlig at forlænge den gamle aftale. Undskyld mig: Det er jo et tomt og lidt ynkeligt slag i luften – og ikke noget reelt bevis på, at man er villig til at flytte sig.
Det er afvist en gang af DBU og hele den gamle aftale forkastet. Det har - for begge parter - stået klart i ni måneder, at en ny aftale skulle skrues sammen.
MAN KAN SELVFØLGELIG hurtigt sige, at det da er en nem løsning, så var det præcis samme fremgangsmåde som under kvindekonflikten, altså at man kørte videre på den gamle aftale i forvisning om, at man nok skulle blive enige efter den næste kamp.
Det skete bare ikke – og det forløb skræmmer DBU.
Hvad nu? Ja, send nu bare futsal-landsholdet i kamp i Slovakiet – og mens vi måbende ser på det, så er forventningen naturligvis, at Spillerforeningen og DBU bruger al nødvendig tid inden søndag på at skrue en aftale sammen, så Nations League-opgøret mod Wales bliver spillet med det rigtige landshold.
Det ansvar har BEGGE parter - og det ansvar skal de tage på sig. Nu!
BARE LIGE FOR at slå fast: Alle forsøg på at gøre dette til en fagkamp er latterlige. At deltage på et landshold er ganske frivilligt og ikke nogens levebrød – og så må den enkelte spiller vel gøre op med sig selv, hvor meget det betyder at kunne kalde sig landsholdsspiller.
Landsholdsspillere skal have de bedst mulige forhold, så de kan præstere optimalt. Selvfølgelig. Så derfor skal fly, kokke, behandlere, træningsbaner og alt andet naturligvis være i orden.
Det skal pengene bruges på, så må betalingen kommer i anden række.
DBU er ikke et kapitalistisk foretagende, hvor aktionærer skal have udbytte hvert år, men en organisation, der sikrer – eller bør gøre det - bedst mulige forhold for ALLE fodboldspillere i HELE landet.
Afsløring: Her er DBU's nye landshold
Her er Superligaens pletskud og forbiere
Transferkrig: Disse klubskifter satte sindene i kog i dansk fodbold
