Annonce:
Annonce:

Du har taget røven på mig, Eriksen

- Christian Eriksens forvandling fra yderste bænkevamer til startformationen for Inter mod AC Milan fortæller en masse om moral og rygrad, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Annonce:

DET ER VEL BARE at krybe til korset – også selvom, der kan være lidt langt derhen ... Men altså, Christian Eriksen har i den grad taget røven på denne signatur.

I samspil med Inter-træner Antonio Conte ganske vist, men bundlinjen er, at Christian Eriksens position og fremtid i Milan-klubben har taget så voldsom en drejning, at man hurtigt kan få hold i nakken.

SAGEN ER DEN enkle, at de fleste – også undertegnede – havde svært ved at se, hvorfor Christian Eriksen overhovedet skulle være i Inter efter januars transfervindue.

Jo, hans astronomiske løn var der ingen klubber, der havde lyst til at overtage for en Eriksen, der lignede en spiller på en gigantisk rutsjetur. Nedad.

Forståeligt, men alligevel lignede det en skilsmisse af de mere mondæne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Romelu Lukaku og Christian Eriksen fejrer sejren over AC Milan. Foto: Miguel Medina/AFP
Romelu Lukaku og Christian Eriksen fejrer sejren over AC Milan. Foto: Miguel Medina/AFP
 

Annonce:

GENNEM HELE efteråret var han smidt i træner Antonio Contes frostboks – ydmyget med minimale minutter i kampe, der allerede var afgjort. Og med en kritisk italiensk presse i nakken.

Derfor gav det ingen mening, at Eriksen skulle fortsætte i Inter. Men klasse kan ikke holdes nede i lang tid, og ganske langsomt har Eriksen fået genopbygget Antonios Contes tillid.

En proces, der startede med en pokalkamp, hvor Eriksen var placeret som en mere dybtliggende strateg – ikke ulig fra den position Andrea Pirlo gjorde sig til en sand maestro på.

Nu? Mamma mia!

NU STOD DEN PÅ startplads i en af sæsonens største kampe, nemlig Milano-derbyet. En duel mellem nummer et og nummer to i ligaen – og en kamp, der i La Gazetta Dello Sport blev annonceret som ’vikinge-duellen’ på grund af Simon Kjær og Christian Eriksen.

Her trak Eriksen det længste sværd og dolkede både Simon Kjær og normalt kæphøje Zlatan Ibrahimovic, der begge måtte forlade kamppladsen.

Forslået og forblødte efter et 3-0-nederlag, hvor Christian Eriksen spillede sin måske bedste kamp i Inter-trøjen.

Annonce:

Ikke helt deroppe, hvor duoen LU-LA – Romelu Lukaku og Lautaro Martinez – huserede, men lige i laget under sammen med Ivan Perisic. Og med indsatsen i kæmpekampen har Eriksen forhåbentlig bidt sig fast på Contes udvalgte 11.

Grafik: Sofascore

DET ER SÅ FEDT, og jeg under virkelig Christin Eriksen den succes. Det er skønt på flere områder. Blandt andet fordi:

  • Christian Eriksen nok har været uforstående over for Contes valg, men der har aldrig været noget tuderi. Bare opsmøgede ærmer og en professionel tilgang, der også tæller en ordentlig omgang italiensk for let øvede, så danskeren nu giver interviews på italiensk.
  • At den 29-årige landsholdsspiller står med en mulighed, der ikke lod sig opfylde i Tottenham, nemlig at vinde et trofæ i en stor liga. Inter er lige nu favoritter til at vinde Scudetto’en – det italienske mesterskab – og har ramt storformen på rette tidspunkt.
  • At han med masser af Serie A-kampe i benene bliver en langt større gevinst for det danske landshold, end vi inden nytår havde turdet håbe på.

PÅ DET PERSONLIGE plan må det også være en stor triumf for Christian Eriksen. Ikke bare, fordi jeg og en masse andre havde afskrevet ham i Inter-trøjen, men også fordi det viser noget af den rygrad, Christian Eriksen er blevet beskyldt for at mangle.

Han er blevet afskrevet i samme tempo, som der bliver kylet espressoer i halsen på Milanos pladser, men Eriksen dykkede dybt og fandt vikinge-anerne frem.

NU SKAL HAN selvfølgelig holde fast – vise at han skal være en del af det hold, der vinder mesterskabet. Men han har i det mindste bevist, at Conte kan stole på ham.

Rispetto, Eriksen!

Det er det rene vanvid - kom væk, Eriksen!

Se AGF's scoringer mod SønderjyskE:

Brøndby måtte slide for førstepladsen  

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

DAGENS EB+

Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: