DET VAR til at forstå, at Nikolaj Jacobsen næsten ikke kunne være i sin egen krop af glæde efter endnu et vanvittigt slag mod Spanien. Og igen skrev Jacobsen håndboldhistorie. Danmark er i sin tredje VM-finale i træk under mestertræneren, der gennem hele den opslidende anden halvleg ledte efter de løsninger, der kunne sætte spanierne af.
Og han valgte rigtigt, da han gik over til at spille syv mod seks. Det kom efter en periode, hvor Vargas i det spanske mål havde lukket helt af, og hvor spanierne havde ædt sig ind på det danske forspring.
DET SKYLDTES også, at der blev lavet for mange fejl i de sidste ti minutter. Mikkel Hansen virkede til at være gået flad på energi, og det kostede med tabte bolde og brændte skud. Men med en enorm kraftanstrengelse i forsvaret, kom Spanien ikke tættere på end 21-20. Derfra tog Danmark igen styring på kampen og vigtige scoringer fra Niclas Kirkeløkke, Simon Pytlick og Magnus Saugstrup skabte det forspring, der betyder, at Danmark fortsætter til finalen søndag i Stockholm.
Artiklen fortsætter under billedet...
Omkring 11 minutter inde i anden halvleg troede jeg ellers, at stikket blev taget hjem. Her havde Spanien kampens længste angreb. De forsøgte overalt at finde en åbning i den danske defensiv, men uanset hvor de prøvede, på backerne, på midten ja sågar fra fløjen, så blev de afvist.
SPANIEN nægtede dog at give op. Det var her Vargas for alvor tog fat i målet og fire spanske scoringer på stribe gav ny spænding i opgøret. Men så så jeg lyset igen 24 minutter inden anden halvleg. Her spillede Spanien syv mod seks, men også det afviste kraftkarlen Henrik Møllgaard og hans svende.
Det var dog stadig for tidligt at tørre sveden af panden. Sådan er det med spaniere. De nægter at lægge sig ned. Heldigvis tog Nikolaj Jacobsen sine timeouts på de helt rigtige tidspunkter. Hver gang fik han stoppet de begyndende blødninger, og så fortsatte Niklas Landin også med at have de helt store redninger på de vitale tidspunkter.
Artiklen fortsætter under billedet...
HELT SOM forventet blev det ikke årtiets smukkeste håndboldkamp, men det er også svært at få det hurtige spil til at fungere, når Spanien dækker så aggressivt langt fremme på banen. Derfor passede danskerne også ekstra godt på bolden, og det tog tempoet ud af spillet.
Til gengæld fik Mikkel Hansen, mens han havde kræfterne, tid til at udse sig hullerne i det spanske forsvar, og han var blændende i kampens indledning, hvor han lagde den ene sukkerbold efter den anden til Magnus Saugstrup. Samme Saugstrup var helt fantastisk til at suge boldene til sig, og med to mål og to tiltvungne straffekast var han en medvirkende årsag til den gode danske åbning på kampen
HELT UNDGÅ fejl kunne det danske angreb ikke, men der var flere situationer, hvor der ikke blev ofret nok til at få fat i opsamlinger og løse bolde.
I den modsatte ende fortsatte Niklas Landin, hvor han slap i de to seneste kampe. Der var fremragende og ekvilibristiske redninger. Den mand kan nogle figurer, som ingen andre målmænd i verden mestrer. Men han fik også god støtte af et forsvar, som med tacklinger og parader gjorde det svært for spanierne at komme til frie skud.
IGEN MÅ jeg fremhæve Niclas Kirkeløkke, som totalt lukkede af i sin side. Selv da Spanien gik over til at spille mod to strege, formåede han at holde spanierne væk fra den højre forsvarsside. Stærkt støtter af Magnus Saugstrup og Mathias Gidsel. Det var forsvarsarbejde af højeste klasse.
Artiklen fortsætter under billedet...
Nikolaj Jacobsen har gjort mange ting rigtigt ved denne slutrunde. Det mest værdifulde har nok været at hasteindkalde Kirkeløkke. Siden hans ankomst har forsvaret vokset fra kamp til kamp.
NU SKAL arbejdet gøres færdig søndag i Stockholm. Danmark kan skrive sig ind i historien ved at være det første land, der vinder tre VM-guld på stribe. Jeg tænker, det godt kan lade sig gøre. Nikolaj Jacobsen har stadig en genistreg eller to i posen, og spillerne virker slet ikke til at være mætte. Jeg fornemmer en duft af guld.
